Kategori: Noget på hjertet

Arkiverede indlæg under den kategori


  • Ferie og frygt

    Nu har jeg sovet den sidste gang inden min ferie. Når jeg holder fyraften i dag, kommer jeg først retur 1. september.

    En måneds ferie. Og jeg trænger. Trænger, længdes – og frygter det en lille smule.

    For når man har kørt på så længe som jeg har nu, holdt så stramt fast på alt – kroppen, følelserne …Hvad sker der så når man giver slip. Og hvad med bagefter?

    Kan jeg komme op i gear igen – og skal jeg?

    Efter  ferien har jeg 4 måneders defineret arbejde. Som jeg måske, og måske ikke bliver tilbudt forlængelse på.

    Og ferien skal i den grad også bruges til at mærke efter, hvad jeg ønsker der skal ske, på den front.

    Og for første gang, siden jeg var et lille barn, skal jeg på en “normal” ferie. Altså, så noget som mange andre gør, år ud og år ind … 

    En kør-selv-ferie i Europa. 

    Og vi sad i går og forsikrede os selv og hinanden om at det kan vi godt finde ud af.

    Og det kan vi nok også.


  • taskesjælen

    Skulle ud og have underskrevet papirerne til skifteretten og samtidig lede efter en cykeltaske – og fandt mig selv stortudede i hendes soveværelse.

    Ikke længere i stand til at skubbe ud og gemme væk.

    Virkeligheden med at hun er væk og ikke kommer igen, kom rasende imod mig. Og jeg stod helt uforberedt.

    Og det hun var og havde været, kom igen da jeg fandt hendes lille cykeltaske og den var så umiskendeligt hende, med misk-mask af halve ruller menthos, småpenge og de evindelige papirslommetørklæder.

    Der er ikke noget der er mere betegnende end bunden af en dametaske (selv i form af en cykelditto).

    Og det er både hårdt og ufattelig skønt at gense brudstykker af min mor og hendes liv i denne oprydningsproces, der knapt nok er startet.


  • ingen sybolik der…

    Der står bunkevis af glas og rester af champagne (som i sød Asti) i mit havehus og aftenens “sæt” var te og kransekage.

    Selvfølgelig er bisættelsen ikke gået fuldstændig fnugfri hen over mig.

    Og jeg ser også selv, den drivende symbolik der var i den drøm, jeg vågnede op fra alt for tidligt i morges: Hvor jeg udefra (for det var jo ikke-nikke-mig) kiggede på en hundehvalp, der havde mistet sin menneskemor, og gik søgende rundt og ledte efter hende. Og til sidst fandt hendes duft i en bunke tæpper i en taske og derfor kravlede derned og faldt i søvn, i tæppebunken og duften.

    Men det har jo intet med mig at gøre… 

    Og min mors ting, dufter ikke rigtig mere – tænker det fordi hun må være holdt op med at bruge sin parfume, da hendes egen lugtesans forsvandt forsvandt, der for 2 år siden.

    Så her i “efterlivet” har vi også gået en lille forsmag på det med ikke at kunne lugte (andre).


  • Jeg klipper mine bånd til barndomsbyen

    Sidst jeg sad her, drak jeg kaffe med min mor.

    image

    Nu sidder jeg med en kop kaffe og skal til at lave den dekoration der skal på kisten.

    image

    Har plukket blomster i hendes have og tænker at hun ville glædes over det. Både over at vi ikke bruger penge på en buket og over at hendes blomster gør gavn.

    De sidste 14 dage har været urealistiske. Jeg kan stadig ikke mærke at hun er død – men da jeg mødte bedemanden i kirken, og han kørte kisten ind blev det hele igen nærværende.

    image

    https://youtu.be/heYMVudhD9w

    Og med min mors bortgang er jeg også ved at tage afsked med den by som var mit barndoms land – hverken den eller jeg er som vi var og tråden der bandt os sammen bliver tyndere og tyndere.


  • Den praktiske afrunding

    Mit hjem er fyldt af andre mennesker, der ligger og sover. Samt en kat, der slikker på venstre pote og klager over maden.

    Min bror (med en anden mor) holder fødselsdag i dag. Og det føles naturligt og rigtigt at komme til det. Så planerne udvikles og følges.

    Ligeså de planer min mor havde omkring sin bisættelse.

    kransekage

    For naturligvis havde min mor planlagt sin egen bisættelse. Hun ville ikke tales over af en præst, der ikke kendte hende og ingen skulle slå bedeslag over hendes død.

    Men da hun blev henvist til byens sognepræst, og de havde nogle gode snakke, gik hun med til en præst og den lokale (nye) kirke, der ikke var så højtidelig.

    Da kom tilbage efter vores onkels bisættelse, der havde været utraditionel på mange måder, lod hun sig inspirere.

    Begravelser er for de levende ikke de døde, og jeg tror at min mor, der har været foregangsmand på så mange andre måder gennem sit liv, nok også bliver det i hendes død.

    Så derfor har vi fået tilladelse af menighedsrådet til at drikke champagne i kirken – og derfor har jeg et billede af en modtaget kransekageopskrift i min telefon.

    Og derfor bliver bisættelsen først den 28. juni.

    For da præsten blev ringet op, fik vi at vide at præsten var i “fordybelse” og ikke kunne kontaktes. Men at det også var lige meget, for kirkegulvet skulle lakeres. Så når præsten var tilbage, var kirken alligevel lukket.

    Men den 28. juni kan det hele falde i hak.

     


  • Nu kan jeg rumme forventninger og glæde igen

    image

    Den 21. maj friede min kæreste til mig. Til en stor fest. Foran venner og familie.

    Han havde holdt den fineste tale og erklærede sin kærlighed og ønske om at tilbringe resten af livet med mig.

    Og jeg kunne ikke rumme det.

    Jeg var overworked, kørt op over festafvikling, døde katte, kommende deadlines og en dame jeg troede jeg havde aftalt rengøring med, som kun ville vaske gulv.

    Og så den dybe inderlige sorg omkring min mor, som jeg ikke engang var klar over at jeg bar rundt på.

    I går var min kæreste og jeg ude og bestille en ring til mig. Det bliver min mors “medgift” og hendes del af brylluppet.

    Og for første gang i lang tid kan jeg rumme og føle mine følelser – også de glade.


  • Klokken 7.50 åndende min mor ud for sidste gang.

    De siger, at det sidste der forsvinder er hørelsen og er det sandt, så var det sidste min mor hørte, mig der fortalte hende, at vi elskede hende og vi vidste, at hun elskede os.

    Omkring klokken 4 kunne jeg høre at hendes åndedræt blev lettere. Hele natten havde hun åndet dybt og tungt. Men lidt før 4 forandrede det sig. Jeg stod op og kiggede til hende. Åbnede døren ud til søen op og sammen hørte vi korret af fugle, der sagde godmorgen til en ny dag.

    Da det blev for koldt lukkede jeg igen. Hun var lidt urolig og jeg ringede efter en sygeplejeske, der kom ind og gav hende noget beroligende. Jeg gik tilbage til sofaen og vi faldt begge hen.

    Lidt over 7 tikkede en besked ind fra advokaten. Alting var gået i orden. Det rod, der havde været omkring deres ægtepagt, var blevet ryddet op – og nu var det endelig blevet tinglyst.

    Jeg stod op og fortalte det til hende. At hun kunne være rolig nu. Alting var ordnet. Hun måtte gerne slippe. Vi skulle nok klare os og tage os af hinanden.

    Og endelig fik jeg modet, overskuddet – eller visheden for at nu, var  sidste chance for at sikre, at hun vidste hvor stor en betydning hun havde – og ville blive ved med at have i mit og vores liv. Så jeg fandt et gammelt blogindlæg frem og på min telefon læste jeg for hende “De 100 ting jeg har lært af min mor”.

    Omkring nr. 86 kom sygeplejersken ind og jeg bad hende om at gå, da jeg gerne ville læse færdig.

    Efter nr. 100 var det, at jeg fortalte hende at vi alle elskede hende og vidste at hun elskede os.

    Og hun tog sit sidste ånddræt og var ikke mere.

    Jeg åbnede døren ud til søen, så sjælen kunne slippe ud – og sad lidt der. Med min mors krop. Og det var tydeligt, at hun ikke var der mere.

    Og da min søster og min kæreste havde fået besked, hentede jeg en sygeplejeske og hendes død var en realitet.

    Jeg har sagt farvel til min raske mor gennem de sidste 2 års tid og det har været så forfærdeligt hårdt.

    I går sagde jeg farvel til min syge mor og det var så godt og rigtigt for hende, at det var både smukt og en lettelse for mig.

    Og om ikke så længe vil mindet om min raske mor, min rigtige mor, være det der dominerer – og i vishede om det, kommer her en gentagelse af de 100 ting jeg har lært af min mor:

    Jeg har lært af min mor:

    1. At det er ok at snakke med de folk man står i kø med
    2. At man kommer længst med åbenhed
    3. At hvis det viser sig at man har taget fejl, kan man gøre tingene om
    4. At der findes ubetinget kærlighed – og at jeg har hendes
    5. At man ikke skal springe over, hvor gærdet er lavest
    6. At man skal nyde livet
    7. At når man klager så er der “ikke er nogen der har sagt, at det skulle være nemt”
    8. At menneskekroppen er naturlig
    9. Det er ligegyldigt hvad jeg laver, så længe det gør mig glad
    10. At lave mad god mad og hele tiden forny sig
    11. Hvordan man vrider en karklud
    12. At nyde solen
    13. Hvad det vil sige at have grønne fingre (hun har – mine er mere brune)
    14. At jeg er klog – og at det er en god ting (der kan ikke skrives tykke bøger om hvad jeg ikke kan eller ved)
    15. Hvad en rigtig strand er (sand, klitter og havvand – alt andet er fusk!)
    16. For meget make-up ser billigt ud,
    17. og kun ludere ryger på gaden
    18. Når man går fra at holde i hånd til at have sex, kan man aldrig gå tilbage
    19. At jeg kan selv
    20. Der går ikke skår af én fordi man siger undskyld
    21. Hvad en rigtig mor er,
    22. og at en mor altid er klar til at hjælpe – en selv, ens venner og ens kæreste
    23. Brug ikke flere penge end du har
    24. og lån ikke med mindre det er nødvendigt (og det er det aldring)
    25.. og køb aldrig – ALDRIG – på afbetaling
    26. Huske altid at sige “be om” og “tak” (høflighed er gratis!)
    27. Hold dig for munden når du hoster!!
    28. Man kommer ikke tomhændet til et selskab
    29. og man hjælper til når man er ude
    30. Strygefri skjorter!
    31. At gemme på elastikker
    32. og plastikbeholdere
    33. og gavepapir
    34. At julen er vigtig og bedst når den fejres med familien
    35. (men at man ikke behøver at elske folk, bare fordi de er familie)
    36.. At man skal tage hue på når det er koldt
    37. og vanter og knappe frakken
    38. Det er dyrt at være fattig
    39. At man er en dovenlars, hvis man sover længe (og at alt efter kl. 8 er længe!)
    40.. Fødselsdag? – så er du den der er konge!
    41.. Det er ikke pænt at bande
    42. At man kan være selvforsynende (saft, syltetøj, rugbrød, leverpostej, rullepølse – you name it!)
    43. At åbne sit hus og sørge for at ens gæster føler sig velkomne og ventede
    44. og dække et pænt bord
    45. At spise pænt
    46. At kvinder er stærke
    47. At elske ild og kunsten at tænde op i en brændeovn og lave et bål
    48. At man bør sikre sin alderdom (og på et eller andet tidspunkt skal jeg have kigget på mine pensionsforhold!)
    49. At rette ryggen – fysisk og mentalt!
    50. At man ikke må slikke på kniven
    51. Men at det (næsten) er ok at slikke tallerknen, når man har fået dessert
    52. At spise salat (og at den smager bedst, når alt indholdet kommer fra haven)
    53. Altid have lidt dårlig samvittighed over, at jeg aldrig ringer nok
    54. At holde af dyr
    55. men alligevel have et usentimentalt forhold til dem
    56. At sommeren leves udenfor
    57. Glæden ved vand – at bade, svømme og sejle
    58. At tage skoene af inden døre
    59. men ikke gå rundt på strømpefødder (et dilemma – i og med at jeg ikke ejer og vistnok aldrig har ejet et par sutsko!)
    60. At være åben for “det alternative”
    61.. Aloe Vera kan kurere det meste.
    62. At være skeptisk
    63. At man græder mest i enerum
    64. At familien er vigtig
    65. At alder ikke er en hindring for at prøve nyt, eller ændre vaner (jeg er stolt af dig mor!)
    66. At man bider tænderne sammen når man har smerter
    67. At 45 minutter i tog er en dagsrejse
    68. At det er ligegyldigt hvem jeg tager med hjem – de vil altid være velkomne, hvis de gør mig glad
    69. men “Hvad er der galt med en almindelig dansk mand – der kan kalde mig svigermor?”
    70. At gøre rent (og ekstra rent, hvis jeg ved at hun kommer på besøg)
    71.. At sætte pris på livet.
    72. At strikke og hvordan man redder et strikketøj fra rendemasker
    73. At bage brunkager, sylte og lave saft
    74. Sætte pris på blomster (og navne på en hel del)
    75. Lave en pæn buket
    76. At fjerne midterdimsen i hvidløg, det skulle gøre at man undgår dårlig ånde (men virker det i virkeligheden?)
    77. At man skal gå udenfor i det gode vejr (eller have dårlig samvittighed hvis man bliver inde)
    78. At snakke – meget!
    79.. At man ikke skal lade sig kue af autoriteterne
    80. Hvad der kan ske hvis man går på kompromis med kærligheden og sine egne ønsker
    81. At jeg har en mening, der er værd at høre på
    82. At være en lille smugle skamfuld overfor sex (“Ih altså – midt om dagen!”)
    83. At bruge glycerincreme til hænderne
    84. At være (overdrevent) fokuseret på mit hår
    85. At elske at gå ture
    86. At være kreativ
    87. At penge ikke vokser på træerne
    88. Altid have rent undertøj på (man ved ikke hvornår man kan risikere at blive kørt over og komme på hospitalet)
    89. Hvordan man altid skal knække sine æg i en skål for sig, så man ikke ødelægger det hele på grund af et dårligt æg (hvilket jeg aldrig gør – og lige har fundet ud af at hun heller ikke gør!)
    90. At værdsætte yoga
    91. Hår? – det farver man da!
    92. At elske – elske – elske at danse
    93. At være nysgerrig
    94. At være drivende sarkastisk
    95. Luk døren for varmen!
    96. At man ikke skal lade sine ting eje sig
    97. At jeg er god nok
    98. At jeg kan hvad jeg vil
    99. At kunne grine af sig selv
    100. At det ikke passer at hun er ligeglad med om Mors Dag bliver husket


  • Må man skrive om døden i nutid?

    Min mors liv og afslutningen, er det der fylder i mit liv. Og da de sociale medier længe har været en del af mit liv, har det også fyldt det – og denne blog med.

    image

    Både for at dele, men mest for at virkeliggøre for mig selv. For mig er det naturligt og en forlængelse af det dagbogsskriveri, der blev til bloggen – som så i lang tid blev Facebook – og nu kører lidt parallelt her og der.

    Og jeg håber at jeg fortsat kan mestre balancen mellem det personlige og private – selvom døden vel om noget, er det mest private og måske det sidste private, der findes tilbage.


  • Om at overleve natten

    Jeg blev kaldt hjem fra Jylland.

    Eller.

    Jeg spurgte den sygeplejerske, der ringede mig op, om hun var taget hjem, hvis hun havde været mig. Og da hun sagde ja, pakkede jeg bilen og kørte.

    image

    Og tilbragte dagen i går, og natten med på hospice.

    Heldigvis har jeg mulighed for at blive her de næste to dage, uden problemer. Så det gør jeg.

    For det går stærkt. Og alligevel alt, alt for langsomt. I hvert fald efter min mors smag. Det hun er i lige nu, er det hun hele tiden har ønsket at undgå.

    Og jeg var glad for at jeg var der. For uagtet hvor svag hun er, så er hun stadig lige ukuelig, og går i gang med sine foretagender – som at stå ud af sengen – uden først at ringe efter hjælp.

    Jeg tror ikke at jeg kender nogen, der gennem livet, har været så sej som hende. Og jeg er stolt af hende.

    Og uendelig glad for at hun er indlagt her på hospice.


  • Når man er blød, bli’r man firkantet

    Jeg arbejdede11 timer i streg, inden jeg tog ud til min mor. Hjemmearbejdsdagen gjorde, at jeg kunne starte kl. 6:30 i pyjamas og mængden af hastede opgaver og telefonisk deltagelse i møder gjorde, at selvom min plan var at stoppe kl 15.00, så blev den alligevel 17:30 inden jeg kunne smække computerlåget i.

    Men hvis jeg havde været min chef, ville jeg måske overveje at bede mig om at tone lidt ned – for jeg kan godt selv se, at min tolerance overfor andre mennesker, skrumper fra dag til dag.

    Og jeg ved godt at det _ikke_ kun er fordi jeg er omgivet af tosser. Men det er som om at mit følelsesregister er frosset fast på et af to moods: Jeg kan blive irriteret på folk og jeg kan blive gal på folk.

    Og det gør jeg.





De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com