Der er ikke tid til det hele, så her kommer noget af det jeg har tænkt på i den forgangne uge:

• moden har skiftet. Der er ikke længere g-streng trusser over lavtaljede på de piger der cykler foran mig. Moden tilsiger åbenbart en slags butcrack til kvinder. Det er ikke charmerende med sådan en slags rygrøv og i morgentrafikken må det også være koldt at være så bar?

• underboer ryger direkte i helvede. (ups… jeg er jo selv en underbo….?)

• 5 måneders tovtrækkeri kan sluttes med en times arbejde (what’s all the fuss about?)

• vejret er fantastisk – og det er Amagerstrandpark egentligt også – solsortene synger også på A’mar

• mange ting er nemmere, når man springer op og falder ned på dem (og det husker jeg på i morgen, når jeg muligvis møder uforberedt op til 3 forskellige chefmøder)

Jeg prøver at klare mit hoved og min sjæl – frigøre mig fra det dér. Det lykkedes … i brudstykker.

Solen varmer, der er lys overalt og når kroppen arbejder med at løfte og slæbe sten, fra min halve have til brug for min nye (og forhåbentligt snart kommende) have, så er jeg i nuet og nuet er godt.

I nuet er jeg gået i gang med det store arbejde, der er i at lukke én have ned – fordi dele af haven skal bruges i den anden. Jeg tror ikke jeg ved, hvad det egentligt er jeg har givet mig i kast med – men jeg fik en forsmag af det i dag – og det er ikke noget man kommer sovende til.

Men fysisk arbejde er godt mod tankemylder.

Jeg har de sidste 5 måneder befundet mig i en hadsspiral.

Det er en underlig oplevelse. Underligt at vide at man er centrum for en andens had, frustrationer og handlinger. Ubehageligt at blive mødt af denne persons udtryk for hadet.

Svært ikke at gå til modangreb og blive lige så lav, som man selv oplever den anden er. For det er da også i mig – lysten til at slå igen. Give et øje for et øje og igen med samme mønt.

Egentligt er hadet ikke personligt – eller det tror jeg ikke. For jeg kender ikke personen og han kender ikke mig. Det er vel nærmest had pr. stedfortræder, der er tale om.

Det fylder meget i mit liv lige for tiden og meget mere end jeg ønsker at det skal fylde. Det fylder så meget at jeg næsten ikke kan åbne munden, uden at ord om det falder snublende ud af min mund.

Og jeg undrer mig.

Undrer mig over at et andet menneske vil gøre sig så stor ulejlighed for at skade andre mennesker – men det ser ud til at det er der nogen der gerne vil.

Men om 5 dage er det værste måske forbi.

Man har da lov at håbe.

Og ordet er: nabostridigheder.

Kommer mørbanket hjem efter generalforsamling i min halve have. 4 timers drøftelser. Og drøftelser og ord – og endnu flere ord.

Man skulle tro at mennesker med de samme interesser, ville trække på samme hammel. Og have fokus på bolden, og ikke manden. Men det er vist mange gange nemmere at jagte manden, og og det er vist tit det der ender med at ske derude i foreningsdanmark. Det er ikke første gang jeg har oplevet det, og det blir’ nok heller ikke sidste.

Måske er det også et spørgsmål om at når krybben er tom, så bides hestene og vores “havekrybbe” er rimelig tom, idet vi allertidligst kan komme i jorden om 5-6 uger.

Det er svært at tage, når den næste tid jo egentligt burde være tilegnet havearbejde. Men sådan skal det ikke være og jeg må finde ud af hvordan jeg så får styret min udelyst.

Det er sundt at reflektere over tingene.

Jeg er godt nok sund for tiden.

Jeg tæller skridt igen.

Det er lykkedes mig at lokke ikke mindre end 18 kollegaer med på vognen. Flere er nye på vognen og der har været en trampen på gangene op til dagen i dag – og så starter jeg ud med to dages kursus. Så efter en dag med megen læring og mindre bevægelse, stod min skridttæller på sølle 1300 skridt.

Som holdkaptajn kunne jeg selvfølgelig ikke have det siddende på mig. Så da jeg kom hjem efter dagens kursus tog jeg en tur gennem byen … og det er godt nok forår.

Det blev til en række billeder og til nogle nyopdagelser … der er kommet et fransk bageri i Oehlenschlägergade og en ølbutik som jeg ikke har set før (og et besøg i et shoppingcenter – da andre butikker er lukkede når kunderne har fri) – og en hel del skridt.

Hvor mange skridt jeg gik ved jeg desværre ikke. For da jeg kom hjem efter to timers traven, havde min tæller kun talt sølle to tusinde skridt – og en fintælling viste at for hver 10 skridt jeg tog, talte min skridttæller kun 4.

Heldigvis er der vist en anden på mit arbejde og imens må jeg jo regne mig frem til et cirkatal.

Jeg har ikke alt heldet med de der tællerier.

På vej ned i morges så jeg at en af overboerne havde placeret sin cykel på reposen uden for deres bagdør.

Jeg bor på 4. sal.

Man kunne forestille sig, at man ville blive lidt træt af den parkeringsplads i længden.

…eller højden.

Fredag med venindefnis og hyggesludder Først med gammelveninden på bar til en stjålen time og et hurtigt quick-view af livet siden sidst: arbejde, jobsøgning, boligprojekt, omstrukturering, ex-mands ny baby og samkvemsordninger. Dernæst sceneskift og rødvin på rødvin … og rødvin på bordet i tilgift. Indisk mad til man sprækker og lidt til. Røg og snak om at droppe det og det har man jo egentligt også gjort, selv om man ryger 5 på sådan en aften her. Drøftelser af gøren og laden og det der kommer efter. Farvelknus til kær veninde og snak om at vi da også må komme til Singapore til 40-års fødselsdag i september. Og så oprettelse af en weblog, så hun kan holde os opdateret derudefra.

Lørdag på landet, med tog i en time, til hyggeligt “Bingo – du har fundet det blå hus” og lækker mad, god øl og mange lange diskussioner om hvordan man også kan gøre tingene. Til ny lykke, gavekort til Silvan og havebøger – og et kommende bryllup og er det små barnefødder man mon hører kommende trippende – eller hvad skal I dog med al den plads…? Garneret med udsigt til egen lille private sø og have med granitbord. Familie og venner som man ikke rigtig kender og “vi må da også til at ses noget mere” og man mener det mens man siger det og tiden vil vise om der sker nogen ændring. Og såning af lille frø om at sådan en lille oase måske også kan tilkomme andre.

Og endelig en søndag, hvor jeg sidder med en dag uden “rigtige” planer, for en tur ud til haven, rundvisning i kærestens lejlighed og “nu skal jeg altså også i bund med nogen af rodebunkerne” og læsning af materiale til morgendagens kursus, tæller jo ikke rigtigt som planer.

Jeg tror jeg tager endnu en kop kaffe.

“Der lugter af lort … og sådan lidt af røgelse” sagde overboen da han kom forbi forleden. Jeg havde en dag med lidt overskud og havde indkøbt to bundter afskårne hyacinter.

Deres duft er overvældende…

Som det står nedenfor, så har en af bagmændene bag 23 faktisk forsøgt at komme i kontakt med mig, i spørgsmålet om min 23-konto.

Efter min mail i søndags, har jeg faktisk fået ikke mindre en to mails fra 23, som beklageligvis er røget i mit spamfilter.

For at gøre uret ret vil jeg gerne citerer fra mailen, der er modtaget kun 10 minutter efter jeg sendte min mail til 23:

“Ked af at vi yder så dårlig service. Det går vi igang med at lave om på mandag morgen, for din situation er helt uholdbar.
Også lidt ked af at du ikke har kontakt mig før – for så kunne vi har løst det her lynhurtigt.

Jeg har opgraderet dig til plus med det samme her nu (kan kun opgradere dig til ét års plus her – men du skal nok få et par års plus oveni).

Hvis du giver mig det konkrete beløb du er blevet charget på dit kreditkort kan vi udrede at du får hvad du har betalt for – og lidt til som bod på skaden.

God weekend.

-Thomas

Nu er det så mig der er lidt rød i hovedet…