Det er surt at gå i byen efter en ny hip, smart, pjusket og ungdommelig frisure og så ende med at få at vide at:

“du ligner en hængt kat”: frisøren (det bemærkes, at det blev sagt, mens håret stadig var vådt)
“gud, hvor ser du voksen og damet ud” kvindelig kollega (nej tak – de var ikke liiige de superlativer, der var søgt efter)
“du ligner jo Henriette Kjær” mandlig kollega (somom jeg nogensinde gad at se konservativ ud!)

Nåmen, jeg har endnu aldrig fået en klipning, som jeg ubetinget har kunne lide i første omgang – ved heldigvis, at jeg normalt plejer at vænne mig til det – eller at håret vokser ud igen…!

Måske er det mig der er ømtålelig, men jeg jeg en ide om, at blade høre hjemme på planterne, ikke fastlakeret til mit køkkengulv og jeg troede, at man lakerede _med_ træets åre og ikke bare på tværs af det hele.

Hvad jeg troede skulle være en lille let gulvslibning og lakering og vupti … så var det overstået…. ser ud til at udvikle sig…….

Da jeg kom hjem i dag, bugtede gulvet sig i bakkedale og var absolut ikke nydeligt at kigge på.

Desværre er det ikke mig, der har bestilt håndværkerne og jeg ved ikke engang, hvem der har lavet arbejdet – meen via tovtrækkeri og trisser og hemmelige kontakter, har jeg fået fat på en der vistnok, har noget med det hele at gøre og på en sms har han lovet mig at “Jeg ringer til gulvmanden imorgen. Han skal have smæk”

Nu er jeg jo ikke så meget inde i håndværker-slang, men jeg håber det betyder, at de vil lave mit gulv om.

UPDATE
Jeps!

I gennem de sidste 14 dage har jeg haft besøg af ukendte fremmede folk i mit hjem. Jeg ved ikke hvornår de kommer eller hvornår de går. Jeg ved heller ikke rigtig hvad de laver, mens de er her. Men når jeg kommer hjem, kan jeg se at de har været her. En dør der var åben da jeg gik hjemmefra, er nu lukket. En genstand er flyttet fra vinduet, der er flyttet om i skabet under vasken – små umiskendelig tegn på at nogen har været her.

Det er ikke fordi det er så underligt – jeg har selv udleveret en nøgle til lejligheden.

Det er en flok af håndværkere, der her 4 år efter tilbageflytningen ovenpå en gennemgribende byfornyelse, endelig er igang med “fejl og mangler ved 1 års-gennemgangen”.

I dag kunne jeg dog godt både se og mærke hvad de havde lavet: jeg har fået slebet køkkengulv. En af mine venner rådede mig til at dække alting til “for det støver forfærdeligt” sagde han. Men jeg var kæk (og en lille smule doven), mente at nu omstunder måtte de da ha’ sådan nogle smarte maskiner, hvor støvet blev opfanget – for de havde kun fortalt mig, at jeg skulle rydde gulvet……….

Men selvom jeg jo altid har ret, så havde jeg det alligevel ikke. Det er sgu’ sandhed i de gamle ordsprog “det kan ikke nytte noget at gå over gærdet, efter brændt barn, for det lugter ilde og har også store øre” eller noget – øv, jeg er tør i munden!

ja tak… i min søgen efter den etymologiske betydning af ordet rastløs stødte jeg på Den Danske Idiomordbog, der kom med løsningen på mit problem, nemlig:

give nogen/noget en saltvandsindsprøjtning

Det er det jeg trænger til…

Ovennævnte ordbogs søsterbog beskriver i øvrigt rastløs ganske udemærket

Men, den fortæller ikke hvorfor vi er blevet belemret med sådan en følelse – hvad skal den gøre godt for – hvad i alverden kunne ur-mennesket bruge rastløsheden til? Jeg har i hvert fald svært ved at se hvad jeg skal bruge det til……….

mon jeg får flere hits, når jeg skriver sådan i en overskrift? og bliver mænd folk mon skuffet når de klikker på linket her?

hmmm … det kan jeg jo tænke over, men jeg kører ud mod Blog’n’Rundbold i Fælledparken, for jeg tropper op – om jeg så er den eneste der trodser vejret. For jeg har pakket en madkurv, og jeg vil grille – een er vel også en slags selskab?

UPDATE
Solen brød frem kl. 19.45 – den kom ifølge pålidelige kilder fra Slangerup.

Da jeg cyklede hjem i skumringen langs søerne, summede brudstykker af behagelig samtale i mit hoved – pludselig, summede noget andet og knapt så behageligt i min mund. Og jeg måtte sande, at selvom det har været Sct. Hans er mygge-sæssonen ikke er overstået endnu.

Cykling med lukket mund klart kan anbefales.

Når taget løfter sig over kollegaen og denne udbryder “Vi er fuldstændig løbet tør for papir” – så er det ikke god tone at spørge “fuldstændig? – sådan her i kontoret, afdelingen, virksomheden – eller hele verden?”

Jeg har sendt mig selv i træningslejer i faget “menneskelig psykologi #1” den første opgave er, at lære teksten til “bjørnen sover” udenad.

På sådan en dag som i dag, skal man smutte indenom yndlingsbageren læsse godt med lækre franske te-boller og eclairs i (en vandtæt) pose og gå hjem og holde efterårshygge-aften.

Så det gør vi – mig på sofaen og katten i kurven:

Har droppet de planer, der indeholdte lyse lette sommer-gevanter og udendørs-arrangementer, men skulle det klare op og blive midsommer-aften, så vil jeg tage en god ven ved hånden og daske ind forbi Tivoli – for det er jo onsdag og man er vel abonnine

UPDATE
Som aften faldt på, stilnede regnen af – og som den romatiker jeg inderst ind er – skal jeg da ud i sommernatten……….

copyright Tivoli

Der er nogen ting der er gode at vide – som at svaret på livets gåde* er 42. Det har jeg så vidst i en del år. Men i nat kom den præcise udregning af altid til mig i en drøm. Og for jer der ikke ved det:

“Altid” er syv hundrede milioner billioner år

Så hvis man er sur på nogen for “altid” – så er det rimelig lang tid.

(* The Ultimate answer to Life, the Universe and Everything)

“Det er simpelthen så pinligt – der er tale om en snuske-fejl fra min side”

Det er ikke nemt, når den nærmeste sko-pusher beslutter sig til at dreje nøglen om, fordi ejeren bestemmer sig til at ville noget andet.

Hvor går jeg nu hen, de der dage hvor jobbet driller, chefen er sur og kollegaerne ikke er enige i min vurdering af hvor fantastisk jeg er. Hvor skal jeg nu få mit løft, kick, opmuntring og afløb for frustrationer? Det løft der gør, at jeg er til at holde ud at være sammen med, på trods af en dårlig dag på jobbet.

Det ender vel med, at jeg bliver nødt til at gå til psykolog ………. eller boksning?!