Boutanding eller det vi på dansk kalder hvalhaj.
Der findes ting der er så store, at uanset hvordan man betragter sig selv, så kan man ikke undgå at føle sig lille og ydmyg – sådan er det at snorkle med hvalhajer.
Møderne var korte og intense. Fyldt med adrenalin, både for at nå at komme i vandet i rette tid, og opdage og holde trit med dyrene.
Vi sad på bådkanten iført maske og snorkel – klar til første møde. Pludselig bliver der råbt at vi skulle gøre os klar, vi hoppede i vandet og lå og kiggede omkring os. Pludselig dukkede der en kæmpe mund op foran mig, efter den en 6-15 meter plettet haj.
De første mange gange blev jeg så forskrækket, at jeg gav et hvin fra mig når det store dyr kom hen imod mig, hvilket dog både er nyttesløst og svært med en snorkel i munden. Når jeg blev liggende kunne jeg se hele hajen svømme forbi mig. Langsom graciøst. Et lille slag med halen og så var den væk igen – dykket ned i dybet. Nogle af de andre fulgte efter og på ingen tid var de på 4 meter og det gik bare hurtigere og hurtigere derned.
Den første dag havde vi nok kun ½-1 minut med hver haj – mens vi den anden dag havde nogle længere seancer, hvor hvalerne kom op igen efter at have dykket ned.
Det er plankton der får hajerne til at komme, men det er samtidigt det der gør vandet meget grumset og sigten dårlig. Man kunne ikke se meget mere end ½-1 meter og derfor ikke kunne se fra hoved til hale.
Læse mere om hvalhajer på Donsol herunder:
Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem