Måned: maj 2005

Arkiverede indlæg under den kategori


  • feminin for en tier

    Folk har for stor tiltro til mine evner:

    Fra messenger:

    vennen: hvornår er et rugbrød færdigt?
    mig: øh
    vennen: Hvis man nu bager selv … f.eks.
    mig: Hej jeg hedder visitsen
    vennen: Du er kvinde og må vide sådan noget
    mig: jeg hedder ikke Liselotte – men jeg kan sikkert google et svar
    vennen: Det kan jeg selv. Du slog mig bare som den bagende type
    vennen: 😀
    mig: “rugbrød skal bages på 200gr. i almindelig ovn (180 gr. i varmluftovn) i ca. 1 1/2 time i midten af ovnen. Det er en god idé at fugte brødet med en vandforstøver et par gange under bagningen”
    mig: så skal du nok slå dig selv igen
    mig: jeg er god til at lave mad, men jeg er ret elendig til at bage
    vennen: betyder størrelsen ikke noget?
    mig: jo
    vennen: på brødet, altså
    mig: netop
    mig: det er så her du kan scrolle op og kigge på min kommentar om at “jeg er god til at lave mad, men jeg er ret elendig til at bage”

    15 minutter senere stod heller ikke dét til troende. Jeg var gået i gang med madlavningen, et lille *bibbelib* fra computeren lokkede mig væk fra komfuret og snart stod menuen på brændt smør.

    Så meget for “Du er kvinde og må vide sådan noget”


  • op af det sorte muld

    image

    Der er slæbt urtepotter og jord op på 4. sal. Der er lovet (og truet lidt) aflæggere til højre og venstre. Der er skam lagt mange planer for den videre tilværelse for mors lathyrusser.

    De ved det ikke og står bare der og vokser.


  • Summertime

    image

    For min skyld må det godt være sommer resten af året – eller bare resten af sommeren….


  • Søndagsidyl

    image

    Solen har kysset mine skuldre og efterladt en glød. En naturlig træthed har indtaget kroppen. Det er alt den friske luft.

    Venindens kolonihavehus stod for skud. Med sol, ukrudtslugning og ungernes lyse stemmer der hang i luften, mens de legede. Med grillen der blev tændt og kølig hvidvin der blev nydt. Med aftentur i omegnen og roen der sænkede sig over os, da tusmørket kom.

    Med søndag morgen, der mod alle ods, bød på endnu en dag med klar blå himmel og sol. Med Dannebro i modvind over alle de veltrimmede hække. Rødt og hvidt mod himmelblå. Med morgenbrød i det fri og naboens kat der kom forbi til kæl og tjatten med poten.

    Med samvær, snak og nærhed – og Oskar på 7 der fortalte mig, at han synes jeg var sød, fordi jeg sådan kom og hjalp til med at gøre deres have pæn – og at jeg iøvrigt gjorde et godt stykke arbejde.

    Sådan kan det også være, når det er weekend.


  • Sommer-sølv-klokke-ringen

    image

    Fra smykkeskrinets dyb blev de fundet frem i dag. Mine smukke ankelkæder. Købt af min svoger i Old Delhi og foræret til mig på min fødselsdag for 2 år siden.

    Jeg kan huske at jeg vågnede med lyden af løbende vand i mine øre. I starten troede jeg at det var lyden af nogle der badede. Men da det blev ved og ved, gik det endelig op for mig at det måtte være regnvejr. Regnvejr i Dehli i februar er en sjældenhed – de sagde at det var et godt tegn.

    Jeg fik morgenmad på sengen – om det var chai eller kaffe kan jeg ikke huske – men begge dele smagte alligevel mest af sukker og kondenseret mælk. Hele familien kom ind i sengen til mig og jeg fik gaver.

    En af gaverne var mine ankelkæder. Senere fik jeg seks små sølv-bjælder til at hæfte på dem, tre til hver. I Indien gik jeg med kæderne og bjælderne uden at tænke over det – det var først da jeg kom tilbage til Danmark, at jeg lagde mærke til lyden.

    “Kling, kling, kling” lyder de fine små sølv-bjælder fra mine ankler, når jeg går over gulvet. “Kling, kling, kling” staver “det er ved at være sommer” i min bevidsthed.


  • transportabel ild

    imageMåske er året i år det år, hvor jeg skal sidde under åben nattehimmel og nyde lyden af den knitrende ild og føle mig i pagt med naturen og mit indre urmenneskes behov for ILD!, og lade det foregår i min gård på det indre Vesterbro.

    Der er nogen der har designet til mit hjerte


  • voksen?

    Hvor seriøst kan man tage sig selv og sine ambitioner, når man ikke engang kan score sig en halv voksenvoksen-barometeret?


  • genopladelige seminarer

    Tomaten var væltet, men er nu bundet op, enkelte af mine “ærter” er begyndt at spire – men alt i alt er der ikke sket de store forandringer herhjemme, mens jeg har være væk.

    Men inde i mit hovede er der fyldt med spirende tanker og ideer der har rodfæstet sig. Sjovt som man se sig selv tydeligere, når man fjernes fra sin normale kontekst. Det har været godt for mig, at komme væk fra min normale hverdag og blive både personligt og fagligt udfordret og netværke med andre mennesker indenfor min branche.

    Det sjove er, at også i år, har jeg drømt underlige drømme – gud ved hvad de putter i vandet i sønderjylland?


  • indtil videre

    image


  • Tomater på 4.

    Vestergro #2

    image

    Min mormor var klart de grønne fingres matriark. I min verden kunne hun få alting til at gro. Hele hendes liv og hverdag kredsede om blomster og planter. Og det selvom de boede i lejlighed hele deres liv.

    For mormor og morfar havde nemlig et sommerhus. Det lå ved Følle Strand, og sommerhuset havde en god stor have. I haven såede, plantede og passede mormor sine planter og blomster, og i omegen hentede hun græsser og strå. For mormor havde en forkærlighed for planter, der kunne tørres og senere omsættes til de flotteste dekorationer.

    Interessen og de grønne fingre gik i arv til min mor. Ligesom med min mormor, kan min mor primært findes med bagen i vejret i perioden fra tidlig forår til sent efterår, Der pilles og nippes og rodes og regeres. Hvor min mormor mest var til pryd, er min mor nok mest til gavn.

    Hendes største og mest tidskrævende projekt er køkkenhaven, der stort set gør familien selvforsynende – ihverfald hvad angår frugt og saft. Jeg er opvokset på store mængder hjemmelavet brombær- og solbærsyltetøj.

    Og min mor laver planter. Ikke blot ved at købe frø og så dem. Min mor kan lave rosenplanter af en buket roser hun har fået, eller tomatplanter af en tomat, hun spiste i vinters og godt kunne lide smagen af.

    Sidstnævnte står på mit skrivebord og blomster med sine små gule blomer, og dufter den syrligt skarpe helt specielle tomatduft, når man rører ved bladene.





De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com