Krea


mandag 2. december 2013 kl.17:17

IMAG0770[1]

Det er efterhånden 8 år siden jeg trak limpistolen i al offentlighed og erklærede til verden at  “jeg kan lime“.

Det var dengang en blog var et synonym for en weblog og ikke et andet ord for et indlæg, som det tilsyneladende er i dag.

Det var også dengang jeg var på forkant af kreabloggere og lavede DIY om det at lime  – istedet for at være hende der mest af alt bare går og tænker på at jeg måske skulle lave noget… bare et eller andet med min hænder og fantasi.

Jeg erkender, at jeg både er tabt af blogmæssige vogn og hele kreaverdenen.

Men jeg kan stadig lime.

Og der sker et eller andet med mig, når vi går ind i december.

Al den kreativitet jeg åbenbart går og holder ind begynder at boble over. Min minimalistiske stil bliver forstyret af små røde mænd, englevinger og flitterstads.

Og jeg elsker det.

Min niece er også med på galejen og jeg købte derfor en kreakalender til hende.

Vi startede på den igår da vi var i sommerhus, men blev enige om at det måske var bedre at det blev noget hun lavede hjemme hos mig i løbet af december … end forsøgte at presse ind i en allerede presset og decembertung hverdag.

Så vi har lavet lime-dates i løbet af december.

Men det tager jo om sig det skidt …

Så da jeg købte to Amaryllis’er for en billig penge – og opdagede at de derfor også kom i en billig plastikskål, kom limegrejerne frem og et drys guld blev påført, for at glimte om de spændte løg.

IMAG0771[1]

Limpistolen, sprøjtelimen og alt glimmerhejsen er lagt til ro for i dag … men på onsdag limer vi videre.

torsdag 28. november 2013 kl.9:42

Kan du forestille dig et rum – fyldt med portrætter, malet helt close up … der alle kigger på dig?

Det kan Peter.

Peter er en kunstner, der her i sit nyeste projekt kombinere portrætmaleri med konceptkunst .. og derfor vil male 147 portrætter i nærbillede. Han siger selv:

De er alle meget nære nærbilleder, så nære at udtrykket fordrejes/forstærkes og alle har øjnene rettet ret frem så de ser ud af lærredet.

Og det ved jeg, han gør, for han er et af de spændende mennesker jeg har delt hoveddør og bagtrappe med i 12 år, men først lærte lidt bedre at kende her forleden.

Jeg synes at det er et helt vildt spændende projekt – og at hans billeder er fantastiske intense.

Jeg tænker også at det er en fed måde for helt almindelige mennesker at få malet deres eget, konens, ungerne eller foreningens portrætter på … for Peter vil gerne male så mange forskellige typer, at han gør det til en pris som er til at komme til for almindelige mennesker.

   

…det jeg godt kan lide ved projektet … som du selv kan læse mere om her:

147 Portraits painted by Peter Holmgård

er at der er tale om mere end bare at få malet sit portræt.

Alle deltagerne skal nemlig være med til to ting:

  • acceptere at portrættet lånes ud til den store fælles koncept-udstilling …og
  • tage et foto der viser hvor billedet “hører hjemme”.

 

Jeg synes det er en smuk tanke .. og er igang med at tælle sammen for at blive en del af det.

 

mandag 29. april 2013 kl.10:26

Forrige weekend var jeg inviteret til cocktails & strik hos hende her. Som gamle bloggere har vi kendt hinanden i 100 år og en evighed, men mødet forleden var vistnok vores første rigtige møde med hinanden. Sådan for real.

IMAG0588

Lidt til min … og de andre gæsters overraskelse … endte der med at gå meget mere strik end cocktails i projektet og da jeg smuttede hjemad ved midnatstid sad alle gæsterne meget møjsommeligt bøjet over deres respektive hækle og strikketøj, mens flasker og glas stod nærmest ubenyttede hen

Jeg havde taget de tykke pinde og uldgarnet med og det gik rask fremad med at strikke begyndelsen på en strikket filtet taske. Det er ikke nogen stor kunst at strikke sådan en taske, men jeg måtte konstatere, at I det selskab var jeg som en en-øjet blandt blinde ;-)

Men inspirationen gik videre end til det. For Emme der også deltog, indviede mig i at kreabloggernes søsterselskab Reverly, har en ting med at angive deres “stash”  som i forståelsen “garnlager”. Min første tanke var at Liselotte måtte være den med det største stash af alle … og dernæst tænkte jeg på mit eget garn, der lå klemt nede i en plastik kasse, og på ingen måde var inspirerende for nogen eller noget.

Op mod denne her weekend skulle jeg så have sat en reol op og jeg ville også gerne have mine bøger frem i lyset igen. Ligesom garnet har de i mange år været gemt væk og en af grundene har været at jeg synes at bøger “forstyrrer” med alle deres forskellige farver.

Bøger

Så jeg endte med at farvekoordinere mine bøger:

farvekoodinerede bøger

 

Og jeg toppede hele herligheden med at smække mit stash ind i reolen … og med det i øjenhøjde så håber jeg på at jeg dels får færdiggjort tasken … men også at jeg sådan lidt mere generelt får genvakt, noget af tidligere tiders kreativitet.

bøger og reol

P.S…. jeg ved godt at farvekoordinering af bøger er en direkte likvideringsbegrundelse hos bibliotekarer … men så mange bøger har jeg jo heller ikke.

P.P.S de hvis bøger står i reolen nedenunder hvor jeg kører et hvidt tema ,… skal jo heller ikke have alt for mange farver ind, sådan på en gang.

 

 

torsdag 23. december 2010 kl.20:39

Det bliver ikke det store gaveorgie i morgen, da vi i år har valgt kun at give børnene gaver – derfor er det med ekstra spænding at jeg har gået og skævet til den pakke fra den Kreative pakkekalender der har ligger og pirret mig riiiiiigtig længe.

Så da klokken kun var noget få minutter over 12 og jeg alligevel sad oppe, besluttede jeg mig for at nu måtte det være nu.

billede-2551

Og det kunne næsten ikke være mere perfekt. I en flot syet pakke lå der en række af forskellige juleornamenter, som kan komme op på det juletræ der blev sat op i går.

Jeg kan se at min pakkeven har været inde og lure på mine nye yndlingsfarver og alting er derfor holdt i farver der matcher.

Der var strikkede julekugler, fine perlebesatte ståltrådsornamenter formet som julekugle og grantræ og endelig et saltdejstryllerier.

billede-2561

Pakken er fra nkitkat der holder til på http://cheznaomi.blogspot.com/

Jeg har forsøgt at uploade billeder af herlighederne hele dagen, men sikkerheden på min pc, har åbenbart en offday, for jeg bliver smidt af hver gang – så lykkedes det.

Men der findes nogen bedre billeder på min pakkevens blog – og der er også fine billeder af tilberedelsesfasen.

søndag 12. december 2010 kl.10:04

Efter at jeg havde forkastet mit første bidrag til den kreative pakkekalender, gik jeg igang med et nyt forsøg, i et område der var helt nyt for mig – strikkede filtede ting.

Og hvilket dejligt inspirerende område!

Udover at det går rigtig hurtigt når man strikker på tykke pinde, så giver filtningen en helt ny dimision, da både farver, form og udtryk ændrer sig når den strikkede uld har fået en omgang i vaskemaskinen.

Jeg strikkede først en taske til min pakkeven, dernæst en til mig selv. Heldigvis kunne hun lide den – jeg havde forsøgt at gætte hvilke farver hun er til og det lyder til at jeg ramte rigtig. Dejligt. Jeg kan desværre ikke kommentere på Almas mormors blog, da der ikke er åbnet op for kommentarer fra folk der har blogs udenfor de forskellige blogsystemer Er fikset nu.

Nu er jeg igang med en 3. taske og denne gang efter eget mønster. Er igang med at montere den og har garn til nr. 4 liggende og vente.

Før filtning:

Efter filtning

 Før filtning:

Efter filtning

Efter filtningen har jeg leget lidt med detaljerne. En sjov hjemmefabrikeret knap på den ene, nogle finurlige kædesting på den anden:

 

De har været rigtig sjove at lave. Garnet skal være uld – og jeg kan efter bare disse to forsøg se, at uld ikke bare er uld, i og med at de to tasker der er strikket efter fuldstændig samme opskrift har fået helt to forskellige størrelser.

Selve opskriften har jeg hentet her: Drops design

mandag 6. december 2010 kl.10:17

Måske er det fordi jeg har været så ukreativ i så lang tid, eller måske er det bare fordi jeg er skruet sammen som jeg er. Uanset grund, så blev jeg ramt af præstationsangst i forbindelse med mit bidrag til den kreative pakkekalender og forkastede mit første arbejde.

Et pon-pon tørklæde:

Havde set et i en butik og tænkte at det kunne jeg da sagtens gøre efter. Og det kunne jeg da også – men jeg havde faktisk glemt at det at lave pæne pon-poner faktisk også tager tid.

Hvor butikkens tørklæde var i mange forskellige farver, valgte jeg at lave det i grå og gammelrosa/lilla farver. Egentligt fordi jeg tror det er min gavemodtagers farver, men også fordi jeg selv rigtig godt kan lide farver.

Efter at jeg havde fornægtet det som gave, tog jeg det selv i brug – og er blevet rigtig glad for det. Det passer lige præcist til min frakke, da det kan lukke til i kraven – og samtidig se dekorativt ud. Og der er da også kommet et par julegave bestillinger på det.

I første omgang lavede jeg et langt tørklæde, med pon-poner hele vejen rundt. Men efter bare kort tids brug fandt jeg ud af at længden ikke var foreneligt med cykling, og at de pon-poner, der sad i nakken og rundt om halsen blev fladtrykte.

Så efter lidt produktudvikling består tørklædet nu af et strikket midterstykke med 5-6 pon-poner på hver sin side.

Vejledning:

Pon-ponerne er lavet af forskellig garn, men garn der kan børstet op og blive fluffy er det bedste – og hvis man bruger meget fint garn, skal man have rigtig god tålmodighed. Hvis man har glemt at lave pon-poner er der en instruktionsvideo her:  How to make pon-pon

Mellemstykket er strikket og pon-ponerne er hæftet sammen ved at sy igennem dem (mange gange) og hækle mellem pon-pon’erne.

onsdag 24. november 2010 kl.20:06

Kreativt værksted” – kaldte min veninde det, da vi aftalte at mødes i mandags, for at kickstarte en proces, der forhåbentligt skal føre os bare lidt tilbage til de to kreative mennesker, vi var dengang vi boede sammen og var i tyverne.

Fuldstændigt mormor-agtigt” blev det kaldt af den datter, som hun har fået i mellemtiden. Hende som slet ikke fandtes, dengang vi var unge og vilde.

Men uanset hvad man kalder det, så var det rigtig hyggeligt at mødes og lave noget sammen. Komme igang med kreativiteten, blive udfordret og inspireret.

Det blev ikke til så særligt meget på selve dagen. Min tålmodighed er desværre blevet noget rusten, så jeg sprang lidt for meget mellem de ting jeg lavede. Men jeg fik afprøvet nogle forskellige ideer og aflivet nogen andre.

Og dagen efter var jeg pludselig helt færdig med min kalendergave – og den blev så meget bedre end jeg havde regnet med (hvis jeg skal sige det selv … og det gør jeg).

Det gode resultat med den gave, fik mig inspireret til et andet projekt. Og held i uheld havde jeg det nye projekt med mig i bilen, da jeg var ude og køre tidligere i dag.

Heldigt, fordi min køretur resulterede i et et punkteret fordæk. Og da det faldt sammen med morgentrafikken og alle de andre der havde problemer med følgerne af nyfalden sne, var der 2 timers ventetid på Falck.

Da jeg nåede at komme til at parkere på en tankstation, kunne ventetiden heldigvis afvikles med et håndarbejde, en kop kaffe og radioen i baggrunden.

Og da jeg ikke skulle være nogen steder til bestemt til, var det nærmest hyggeligt.

Sikkert godt, i forhold til min vej tilbage fra stressen – at være tvunget til at være der, og bare der i det nu der var der,

… eller også var det bare ret meget mormor-agtigt.

Igen.