december 2005


lørdag 31. december 2005 kl.0:22

Hvor var det godt. Hvor var det kuldegysning-ned-af-ryggen, det-skal-mine-venner-se og hvor-kan-man-købe-musikken godt.

Hvor var det berigende og opløftende og hvor var det forrygende og fabelagtigt – godt. Og hvor var det dejligt at i gårs, i morgen, blev idag og et nu.

Godt!

P.S.
Jonatan Spang er en frækkert – der var ikke en tør trusse i teateret

fredag 30. december 2005 kl.12:05

testing æ, ø og å – tester BL?ÖB?ÜRSKONEKAGE?Ö

torsdag 29. december 2005 kl.21:26

Jeg skal så i teateret i morgen.

Ikke idag, men i morgen.

Det ville jo også næsten have været fjollet om det var idag. Specielt efter at jeg havde stridt mig gennem snemasserne, kæmpet over bunkerne og stået og ventet på trappen. I tyve stive minutter, hvor jeg langsomt blevet forvandlet til overpudret isstøtte. Hvor tæerne krøllede sammen i kulden, mens sneen smeltede ned af min ryg.

Men i morgen skal jeg i teateret.

Så har jeg jo også tid nok til at sørge for at have fået folks telefonnumre indkodet i mobilen. Som iøvrigt er igang med at blive opladet. Så den ikke bibber og går ud i morgen. Og jeg vil også have tid til at give mine støvler noget ekstra silikone, så det er lidt mere vandtætte.

Hold da op hvor er det godt at det først er i morgen…

kl.18:28

image

Mens julepynten ryddes væk og træet drysser sine nåle i den evige dødsdans i gården, så trækker jeg vejret mod det nye år og de muligheder det kan holde for mig. Min nytårskjole hænger og ser smuk ud, smykkerne ligger klar, stilletterne og strømperne ligeså. Festen kan bare komme an. Jeg er klar.

Visitsen.dk gøres også klar til det nye år. Der drejes på knapper og indsættes ting jeg ikke har forstand på – og på et tidspunkt kommer designet helt på plads …

P.S.
… og jep! der var et design før – meget afdæmpet måske – men der var tænkt over sagerne…

lørdag 24. december 2005 kl.12:09

Det startede med en løbetur, men endte med juleøl og portvin.

Og det var en god portvin!

Den var også indkøbt til juleaften og da der var gjort et grundigt indhug i den (og jeg for første gang nogensinde er vågnet op med en snert af tømmermænd juleaftensmorgen) blev jeg nødt til at finde en erstatning.

En god ven havde fortalt mig, at der var en vinhandler i Bagerstræde, der plejede at havde åben juleaftensdag. Men han havde ikke fortalt det hele:

Om hvordan man bliver modtaget med varme og imødekommenhed, starinlys og dæmpet musik. Om hvordan man bliver kaldt smukke og bliver budt på “byens bedste boller” og smagsprøver på portvin, mozzarella, Recioto della Valpolicella classico.

Så da jeg forlod butikken (små 500 kr. fattigere og en oplevelse rigere) var det med en lille portvinsbims inden for jakken.

Det skal nok blive jul i det lille hjem… og er der nogen der skal være en oplevelse rigere, så smut forbi Bagerstræde – du får ikke lov til at bære julen ud!

fredag 23. december 2005 kl.19:17

I den sidste tid har mit liv kørt frem med en hastighed på højde med lysets. Nu er tempoet sat ned. Der er blevet ryddet op, købt ind, pyntet juletræ. Starinlys er tændt, katten snurrer i sofaen. Der er ro.

Tid til tanker. Det bliver godt, at få lidt tid til at mærke sig selv igen.

Mit liv har skiftet markant form det sidste halve års tid, og det er klart på tide, at jeg får følt efter om jeg er på rette vej, og hvor det er nødvendigt med justeringer.

En ting er dog allerede klart, et område kræver en klar justering: jeg skal have sparket løberiet igang igen. Jeg vil tilbage til den eufori jeg nåede at opleve mens det hele kørte. For synets skyld – men allermest for psykens skyld. Jeg har det bare så meget bedre inden i mig selv, når jeg får rørt mig.

Og jeg har en løbeaftale om en halv time… så kan julen bare komme an!

torsdag 22. december 2005 kl.22:02

Put mig ind i et tog, til en tur der tager en time. Start turen med at sende mig en sms med beskeden:“Jeg har lige lukket en mand ind i opgangen som havde en gave til dig”.

Og så har du en togtur med kriller i maven, sms’er der skiftede tone efterhånden som jeg nærmede mig København … fra “Jep, det er spændende :-D over “Det ved jeg ikke – jeg åbnede bare da han ringede på” til de sidste “JEG VED DET IKKE!!!!”

Jeg bliver fem år.

Jeg fik en gave i dag.

Den kom bare lige dumpende og ordene der fulgte med gav mig smil på mine læber.

Og åh hvor har jeg bare rigtig meget juleferie nu. Og hvor er det bare herligt.

image

onsdag 21. december 2005 kl.20:59

Landanden er blevet dizzet. Af min mor. Som læser med her.

Det var ikke risikoen for at den i virkeligheden var af andet end landlig herkomst – men anden er simpelthen blevet vejet og fundet for let.

Opgaverne er blevet omkoordineret.

Jeg står nu for ris · l’amanden.

Det er der ingen ben i…

kl.18:38

dmi.

Det betyder jo, at halvdelen af vinteren er gået. Men også at der som minimum er lige så meget tilbage… juhuu og øv!

Tænk hvis det var mig der skulle tage flyveren i morgen tidlig og rejse tusindevis af kilometer ned til solen der varmer, vandet der køler, familien der glædes, oplevelser, smagen, farverne, sanseindtryk der rykker … jeg ville lyve hvis jeg påstod, at jeg ikke var misundelig på dem, der tager turen til Indien imorgen….

Men jeg glæder mig ved, at jeg kun skal sove to gange mere – og så har jeg juleferie!

Gør jeg!

Glæder mig.

P.S.
I Danmark. I midvinter. Det smager altså ikke meget af sol :(

tirsdag 20. december 2005 kl.22:04

Nu hvor jeg alligevel er blevet outet – kan jeg lige så godt gå til bekendelse:

Anden er landet

Lad os bare sige at det er en form for hjemmefabrikeret leveringsservice, der involverede flere mennesker og en postkasse.

image

P.S.
Landænder er forfærdelige små – mindre end 2 kg – måske er det nødvendigt at supplere anden med gris … der er stadig plads i postkassen.

Næste side »