Min mors liv og afslutningen, er det der fylder i mit liv. Og da de sociale medier længe har været en del af mit liv, har det også fyldt det – og denne blog med.

Både for at dele, men mest for at virkeliggøre for mig selv. For mig er det naturligt og en forlængelse af det dagbogsskriveri, der blev til bloggen – som så i lang tid blev Facebook – og nu kører lidt parallelt her og der.

Og jeg håber at jeg fortsat kan mestre balancen mellem det personlige og private – selvom døden vel om noget, er det mest private og måske det sidste private, der findes tilbage.