Nogen gange får man en ide, der virker rigtig god og måske oven i købet velovervejet … i situationen.
Og af forskellige årsager, som jeg ikke helt kan komme ind på her på bloggen, har jeg de sidste 1½ måned levet et nomadeliv. Pakket mine tasker, spændt cykelvognen på min cykel og har derefter befundet min rundt om i gode venner boliger.
Slået to fluer med et smæk, da jeg passede kat for min veninde, mens hun var en måned i Indien – og her den sidste uge har jeg leget “reserveforældre” i forhold til at få min nevø gjort klar til efterskole og få vendt et døgn, der i sommerferien har bestået af en nat som dag og en dag som noget man sover i.
Jeg har sovet med udsigt over byens tage – og mærket luften fra den åbne altandør glide over kroppen i de varme nætter
Jeg har handlet ind i andre forretninger og blevet inspireret til at købe is og gin til en fredagsforfriskning
…som dog endte med at jeg aldrig fik den åbnet, hvorfor den nu har boet i min taske og to yderligere boliger lige siden ….
Kørt af andre ruter igennem mit smukke København. I solskin, varme nætter og en enkelt tåget morgen.
Har vågnet op på Frederiksberg, Østerbro og nu i Sydhavnen. I forskellige tempo og med hver deres puls. Med morgenkaffe inde og ude – mange morgener med selskab af min venindes kat og en enkelt morgen med ham her på sidelinjen:
Nu er jeg startet på begyndelsen til enden. En til uge ude. En uges ferie i Egypten – og så tilbage til vante rammer.
Jeg glæder mig til at gense min fantastiske udsigt ud over byens tage. Solopgange, himlens foranderlighed og månens udvikling nat efter nat. Jeg ser frem til mit eget rod og min egen ro. Min egen hverdag og mit eget tempo.
Men jeg har nu også nydt at være ude. At finde andre veje, udforske nye ruter – at se andre ting og perspektiver. Og jeg har nydt at bo sammen med min søster i denne uge … vende verdenssituationen på en dag til dag basis.
Om et par dage pakker jeg tasker og trailer og sætter kurs mod mit eget hood, dog med bopæl en etage over min egen. Og om 2 uger flytter jeg endelig hjem igen.
Hov – jeg har ikke set din kommentar. Jeg har dem ikke lige i nærheden af mig pt. men de…