Stadigvæk – nu med feber og nys der fylder hele ansigtet.

Lige så langsom bygges det op rundt om festen. Jeg har besluttet mig at bruge tiden frem til den 25. på lige så stille og roligt at få alt på plads – så når dagen kommer, så er jeg coolere end tre små fozzier.

Drikkevarerne er ved at være indkøbt, inklusiv bestilling af en slush-maskine – for det er fest, hvor der skal være plads til de indre børn.

Musikken er ligeledes hjemme – omend det største arbejde kommer på selve dagen – når den lille lette sag skal slæbes op på 4. sal.

Jeg kan lige så godt indrømme det – jeg er en overarrangerer – og jeg har besluttet mig til, at til denne fest får det altsammen lov til at komme ud…

Det handler om at turde og ville – og lære af de ting der sker omkring en, at lære – ikke at lade være…

I weekenden mødte jeg en, der vist havde den modsatte mening. Det var egentligt ret kort tid vi var sammen. Men nok til at jeg kunne tænke at “så slemt kunne det da vel egentligt ikke være”. Men det var det. Der var rigtig mange ting hun ikke gjorde, fordi det var gået rigtig galt, den ene gang hun havde prøvet det før. Hatten af for at turde prøve – men på igen, for at se det så sort i sort.

Det er lidt sørgeligt når folk lever så indesluttet, på grund af angsten for at tingene måske kan gå galt. Og også at niveauet for for katastrofer kan sættes så lavt. Hvis ens gæster ødelægger ens hvide dug, fordi de vælter rødvin ud over den, kunne man vælge en plastikdug næste gang – istedet for at lade være med at invitere gæster igen.

Og hvad er det, der er så slemt ved, at man ikke lykkedes i første omgang? Jeg dummer mig tit og inderligt. Men jeg har det også med ind i mellem at kaste mig ud i nye og uprøvede ting. Og ja man slår sig ind i mellem, et blåt mærke, et halvknust hjerte – men sjældent mere end, at jeg er endt med at overleve (endnu). Nogen gang lidt groggy og næsten altid en hel del klogere.

Selvfølgelig skal man tænke over tingene (og måske ikke servere suppe af flade tallerkner, to gange i træk) – men bare fordi det er gået galt én gang, er det jo ikke sikkert at det sker igen.. måske

Det er dagen efter suppen. Og min hals er snørret sammen. Den feber der har kæmpet en unfair kamp mod min vilje og panodiler, ser ud til alligevel at vinde og få overtaget.

Jeg er syg, sølle og overskudsforladt.

Med en kande te og en bog, vil jeg tage imod sengens lune favntag og med katten på maven vil jeg lade denne grå søndag, flyde over i tusmørke og aften uden min aktive tilstedeværelse.

Jeg skal have middag i aften. Det er noget samlehejs. Min del er at lægge hus til og dække bord.

Det er jo egentligt nemt nok.

Troede jeg … indtil jeg sådan rigtig tænkte over det faktum, at vi skal have suppe – og jeg ikke har nogen dybe tallerkner.

Ingen. Nada – ikke det der ligner.

Jeg har to suppeskåle – og de forslå jo som en skrædder i helvede til et selskab på 8.

Og der er så tilsyneladende heller ingen andre der har dybe tallerkner … spørgsmålet er om der er tale om en trend … som jeg ikke engang var klar over, at jeg var en del af?

Valget står pt. mellem kopper eller en lille smule ad gangen på meget flade tallerkner – alternativ kunne jeg jo foreslå kokken, at vi gik over i noget med en kraftig jævning af suppen…..

Tiden har igen gået enegang og uden at jeg rigtig har opdaget det, har det taget et (mini) kvantespring og igen har jeg morgner, hvor himlen viser sig frem og farves i hele palettens farver.

Ummm – det gør mig glad, at det ikke er sort i sort. Foråret kan anes liiiige ned om hjørnet.

Overvejer om det ville være en ide at melde sig på et aftenskolekursus i tryllekunst. Ser ud til at der findes folk i verden, der anser trylleri for at være en af mine kernekompetencer.

Meeen hvis jeg gjorde, ville det måske også kunne danne grobund for lidt magi i hverdagen … og det skal man jo ikke kimse af.

(klik på billedet – der er flere på “23”)

Jeg fik en sending billeder fra min onkel. Indscannede sort/hvide billeder af mig, min søster og mine forældre. Fra dengang mine forældre var helt unge (eller yngre end hvad jeg er i dag) og igang med at bygge hus og have små børn.

Jeg har mange billeder af mig selv gennem opvæksten. Men ikke lige fra den alder – mine forældre har jo nok haft travlt med…. jah… at bygge hus og have små børn.

Med scanner og email og elektronisk fotoalbum, kan fortiden poppe op og sætte sig spor i nutiden.

Ulla dog – hvad skulle det nu til for?

Morgen stod på indkøb. Klokken ni sharp stod jeg med søsters Christianiacykel klar til pålastning af drikkevare. Når man nu er ude i god tid, så kan man jo lige så godt købe ind på tilbud.

*blib*, *blib*, *blib* bliver varene kørt ind. Hey, du kørte den der flaske igennem to gange”. Måske var det ikke tydelig nok, eller højt nok – men hvem gider lave en scene for en flaske og det kunne jo være mig, der tog fejl… så jeg venter og tjekker bonnen.

Normalt ville jeg tjekke bonnen, tænke – “Ih.. træls” og så smutte. Men lige i dag, havde jeg ok med tid og der var ingen folk i butikken, så hvorfor ikke få pengene tilbage. Der er jo ingen grund til at betale en vare to gange. Og man skal jo ikke glemme, at hvad der er sparet er tjent – og jeg var jo ligesom i butikken pga deres tilbud.

Kassemanden kunne ikke give tilbage – der var noget med en nøgle. Tænkte (usmart jaja – men jeg kender ikke alle reglerne) om de mon kunne modregne beløbet i de vare jeg købte i kiosken. Men det var så ligesom ikke muligt vel, ikk?

Så nu var jeg ved at være tændt – og ville have mine penge.

Kø i kundeservice – vi er 4 i butikken, de to af dem foran mig i køen her. Men nu var jo blevet stædig. Og efter en kort tid kommer jeg frem. Så skal jeg forklare problematikken. To gange. Så skulle min historie eftertjekkes ved et opkald til den pågældende kassemand “ja, der stå en kunde her der “siger” (ja – som i påstår, betoningen går ikke hen over hovedet på mig) at du har kørt en vare to gange igennem…”. Så skal varen fremfindes og scannes, bonnen udleveres og pågældende vare udstreges og endelig skal der udskrives en ny bon, hvor jeg skal påføre navn, adresse og underskrift.

Men så fik jeg også mine 6,50 kr! I hånden. Kontant.