Kategori: Weblog

Arkiverede indlæg under den kategori


  • Ferieforventninger

    Når man er sygemeldt, eller deltidssygemeldt som jeg er, er der indtil flere instanser inde over, før man har lov til at holde ferie.

    Udover at ens arbejdsgiver skal give sit ok, skal Jobcenteret (efter en partshøring af arbejdsgiveren) også godkende det. Det er heldigvis på plads for mig.

    Mens jeg nu går og venter på at mit forsikringsselskab giver mig en medicinske forhåndsgodkendelse, som betyder at mine rejser er dækket af en rejseforsikring, er jeg så småt gået i gang med at finde ting frem, jeg gerne vil huske til ferien.

    Jeg skal … om guderne vil og vejret holder … på to ferier: først en solferie med min søster, hendes børn, svigerbarn og barnebarn. Og derefter en kør-selv ferie med min mand i Europa.

    Og udover badetøj har jeg kigget på nogle af de ting jeg ønsker at lave i min ferie: spille spil og være (lidt) kreativ.

    Jeg har to bunker i mit ekstra værelse. En til den første ferie. Og en til den anden.

    På ferien med min familie, håber jeg på dage med lethed og leg. Hvor vi hygger mellem solbadning, yoga og vand. Og på aftener med spil og samvær, grin og spas. Rigtig familiehygge og baby-tid med den allermindste, der vil være 5 måneder på det tidspunkt.

    Det er dog også første gang i flere år vi samles på den måde, og i så lang tid. Så der skal naturligvis også være plads og rum til at trække sig og være sig selv.

    På ferien med min mand, skal vi ud og se en masse smuk natur. Jeg drømmer om cykelture og god mad og vin. Om at finde spændende råvarer i butikker og på markeder – og måltider lavet derhjemme, eller spist på hyggelig restauranter.

    Sandheden er dog, at sygdom – hos mig – har spoleret de sidste 3 ferier. Så jeg håber virkelig, at disse sommerferie drømme kommer til live. At de her ferier, er nogen der bliver afviklet.


  • Mens bloggen står stille går projektet videre

    Mit “en ting hver dag” projekt kører i to parallelle spor: et her inde og et ude i virkeligheden. Og mens jeg har lidt udfordringer med at poste mine fremskridt, så er de der – og de kommer også snart op herinde også.

    Når jeg kan få teknikken til at følge med.

    Det er jo en gammel svend, denne weblog, så der skal nusses lidt hist og pist, for at få tingene op i gear.


  • En gammel blogger vender tilbage

    Det har været lidt af en test for mig selv – de her sidste dage: kan og vil jeg blogge igen?

    Selvom jeg holdte op med at blogge, omend jeg aldrig officielt holdte op med at blogge – så holdte jeg egentligt aldrig rigtigt op med at blogge – jeg “bloggede” bare via Facebook. Fordi det var nemmere. Og vel også fordi blog-verdenen forandrede sig, og mit liv rendte i en anden retning.

    Men jeg har savnet bloggen, selvom den måde jeg blogger på er af den gamle skole – og på en gammel plantform.

    Det første tror jeg ikke, at jeg har tænkt mig at gøre noget ved – jeg har altid primært blogget for min egen skyld og det vil fortsat være min motivation. Og jeg vil gerne skrive her. Her hvor det hele startede – for 17 (!) år siden.

    Men det sidste trænger til en opdatering. Og derfor har der været lidt knas med kronologien – og det kan være jeg lidt endnu kommer til at hænge bagefter med mit overordnede 2021-projekt: “en ting hver dag” … Jeg har nemlig været – og fortsat er, i gang med en oprydningsproces her på bloggen.

    Lige nu er det, det mest basale – men en dag ender vi måske med at komme med et 2021-look og/eller noget man kan læse på sin mobil … uha, da da … Stay tuned…


  • Må man skrive om døden i nutid?

    Min mors liv og afslutningen, er det der fylder i mit liv. Og da de sociale medier længe har været en del af mit liv, har det også fyldt det – og denne blog med.

    image

    Både for at dele, men mest for at virkeliggøre for mig selv. For mig er det naturligt og en forlængelse af det dagbogsskriveri, der blev til bloggen – som så i lang tid blev Facebook – og nu kører lidt parallelt her og der.

    Og jeg håber at jeg fortsat kan mestre balancen mellem det personlige og private – selvom døden vel om noget, er det mest private og måske det sidste private, der findes tilbage.


  • Nu med telefonindlæg

    En af grundene til at Facebook vandt over bloggen, har klart været telefonens – som i Android-telefonen – indtog i mit liv. Med den og Facebook app’en har det jo været så let at poste der .. on the fly… men nu, hvor jeg har fået opdatet bloggen, kan jeg bruge den WordPress app, der findes … og så er det jo blevet lettere at blogge også.

    image

    Juledags-gåtur på stranden.


  • Jeg savner at skrive

    Min pc kendte mit kodeord, selvom jeg ikke engang kender datoen for hvornår jeg sidst var herinde.

    Men jeg kender og genkender den kriblende fornemmelse af at mangle at skrive.

    Mange tanker er tænkt siden jeg sidst har været på bloggens bagside.

    Mange ord er formuleret og skrevet ud i intetheden,

    Og mange forbandelser er sendt afsted omkring min manglende forståelse omkring mekanikken for denne her gamle blog, der skal renses, pudset og trækkes op fra glemslen og geninstalleres og reddes kommentarer og gemmes og omformateres og ting jeg ikke ved, eller orker at tænke på eller gøre.

    Så jeg skriver bare lidt – og måske gentager jeg rumlen.

     


  • Genudgivelse: Sodomi – eller “du må godt i numsen”

    I dag er det bloggens fødselsdag hurra, hurra, hurra …

    Den 18. februar 2004 skrev jeg mit første indlæg på min første blog. visitsen.dk.

    Visitsen er en omskrivning af mit efternavn. Efter inspiration fra ham der åbnede hele bloguniversitet for mig prøvede jeg at købe mit efternavn som domæne. For det gjorde man dengang.

    Man købte domæner og man lavede sin blog selv.

    Eller det gjorde dem der startede lige før mig. Jeg er 2.G’er. Dem der købte domæner og downloadede pMachine.

    Eller havde en kæreste der gjorde det for dem.

    For med meget stor hemmelighed omkring det, var det sådan jeg startede. Jeg var sammen med en blogger. Og det var ham der åbnede denne verden for mig og lærte at der fandtes mennesker der skrev om sig selv på nettet.

    De fleste af de største fra dengang findes ikke mere. Men var man med dengang så husker man slænget. The in-crowed, A-listen …og vi kendte alle hinanden. Eller jeg kendte i hverfald dem og var hele tiden en lille smule usikker omkring dem.

    Havde jeg kunne købe mit rigtige efternavn som domæne, tror jeg min blog og min skrivestil var blevet meget anderledes. For mit pseudonym, gav mig anonymitet.

    En anonymitet der blev et vigtigt kerneområde i mine skriverier i de følgende år. Og en anonymitet der gjorde at mit første indlæg kunne indeholde ordet “sodomi” og “numse”.

    Et indlæg som blev postet med et tilbageholdt åndedræt og håbet om at nogen kunne se glimtet i mine øjne.

    Sodomi – eller “du må godt i numsen”

    I denne tid hvor nogenraser over Lars Løkke Rasmussen og andre(igen igen) insisterer på at sætte lighedstegn mellem sodomi og zoofili, kan jeg ikke lade være med at pippe med mit bidrag:

    Hvad i alverden er det der gør, at vi i Danmark blander begreberne så meget sammen, at sex med mænd går hen og blir’ til sex med dyr?

    Ordet sodomi stammer oprindeligt fra ordet Sodoma, den lystens by, der skrives om i Biblen. Det sted hvor mænnerne i byen hellere ville ligge med to unge smukke engle (af hankøn) end de to unge kvinder, der ellers blev stillet frit og kvit til rådighed af deres fader Lot.

    Lot, der efter sigende, råbte til pøblen: Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.´

    (faderkærlighed af bedste beskub)

    Godt nok har engle efter sigende vinger af fjer – men dyr kan man vel ikke ligefrem kalde dem – så hvordan sodomi i det danske sprog (modsat alle engelsktalene lande) er gået hen og blevet til sex med dyr, går over min forstand.

    ……….og tror du ikke på mig, kan du selv læse mere her (1.mosesbog, 19.1)

    … og med det blev min bloggerkarriere skudt i gang.

    Dette er genudgivelse #2, oprindeligt skrevet den 18. februar 2004.


  • Genudgivelse: Multifacetteret

    I 2005 skrev jeg dette indlæg. Titlen kommer fra et jobsøgningskursus jeg på et tidspunkt havde været på. Undviseren der sagde at jeg var det mest multifacetteret menneske han havde mødt.

    Og jeg elskede ordet fra første færd.

    Det smager som en stor kølig isklump, der i sin hvidhed stråler og glinser i alle mulige farver. Det ord ville jeg gerne identificeres med,

    Selve indlægget skrev jeg efter en kærlighedsrelation, der var gået i smadder, og hvor jeg oplevede at jeg blev valgt fra fordi jeg var som jeg var. Lige i skrivende stund kan jeg ikke huske hvem manden var. Men jeg genkender følelsen. Tvivlen om hvorvidt jeg er god nok som jeg er, eller om jeg bør ændre mig. Blive mere neutral. Mindre mig.

    Multifacetteret

    Kom, lad mig få din hånd, lad mig vise dig mit Jeg.

    Du skal meget tættere på for at se det hele.

    Når du står for langt væk – ser du kun de grove konturer. De mørke farver og skarpe kanter, dannet af min barske attitude, mit skarpe vid, ironien og min hurtighed.

    Men Jeg’et er vævet af de tyndeste ofte usynlige tråde.

    Grundtrådene er trukket af min far og min mor. For lang tid siden, sad de der og vævede: “her, vi giver hende min næse og hun får dine øjne”. Opvækst og tilvæks, sætter rammerne. “Det har du lært og her er nogle normer, sæt dem ind hvor de passer”. Det er det brede bånd, der går gennem det hele.

    Kom, gå tættere på endnu – lad mig ta’ din hånd – lad mig føre den. “Se: det her er Kærligheden kan du mærke hvor blød den er? Se den blodrøde farve. Den kilder lidt lige her i begyndelsen – men når du ligger tæt op ad den, falder det hele til ro.”

    Som perler på snor ligger alle mine kys. Alle dem der er kysset og alle dem der skal kysses.

    Tæt op ad kærligheden slynger Jalousien sig. Den skriggrønne farve er næppe den klædeligste. Men den er der også. Oftes ikke synlig, den er gemt i folden af Kærligheden, og tages kun frem ved særlige lejligheder.

    “Se dér! Så du det? Det var alle Talenterne, vi strøg forbi. Nogle stikker ud, andre kan du ikke se – men de er der alle: kreativitetensprogetevnen til at skabe skønhed.”

    I folderne ligger alle de skjulte sider, dem som kun de allerfærreste får at se. Det kræver nemlig tålmodighed, så ikke alle får foldet mit Jeg helt ud. Men når du kigger efter kan du se troenglæden ved at glæde andresødmennaiviteten og endelig følsomheden, der ligger som et akvamarint flor over hele mit Jeg.

    Mit Jeg kan strækkes i alle retninger. Tit kan det foldes så det passer til anledningen, og det er sket, at det er blevet pakket sammen og puttet i en lomme. Men det vil jeg ikke mere, det bliver så krøllet og tager så stor skade.

    Indimellem ønsker jeg mig et andet Jeg. Et der er vævet i lysere farver. Et der passer lidt bedre til pænt brug – og ikke stikker sådan af fra normen.

    Men så tager jeg en grundig indånding- kigger på alle farverne og mønstrene i mit Jeg, alt det der lige netop gør mig til mig – og så er jeg egentligt godt tilfreds med, at mit Jeg, det er mig.

    Dette er genudgivelse #1, oprindeligt skrevet den 20. januar 2005.


  • Øjne gennem tiden

    ”’

    Dem husker jeg. Mine øjne og mit banner der forklarede om visit. Der var engang en der troede jeg var en mand. Bl.a. baseret på øjnene. Eller måske mest øjenbrynene – og deres buskethed.

    I dag får jeg rettet øjenbryn. Og bruger mindre øjenmakeup end da jeg var yngre. For det meste. Og har fået flere rynker. Og nogen gange mere smil.

    Men du kan jo se for dig selv:

    visitsenbanner 2014

     

     

    … og en eller anden dag, så kommer der jo nok et banner på visitsen.dk igen … men nok ikke det samme.


  • 10 års skriverier

    Jeg blev gjort opmærksom på tidens gang på en anden (gammel) blog forleden, og opdagede i processen, at ligesom hun, havde jeg startet min blog i 2004 – hvilket betyder at jeg her i februar går i gang med det 10. års skriveri.

    Det så ikke så underligt, at jeg ind i mellem tænker, at jeg da vist har skrevet om dette eller hint før, når min blog altid har taget udgangspunkt i mig og mit liv.

    Måske er det derfor jeg egentligt aldrig har fået gentaget mit allerførste indlæg.

    Med overskriften “Sodomi – “eller du må i numsen“” er det sjovt nok det mest googlede indlæg i hele bloggens historie og jeg tænker, at rigtig mange folk må være blevet skuffet når de via google er kommet ind på lige præcis det skriveri.

    De færreste har nok regnet med at få en henvisning til biblen.

    Det nye testamente.

    (1.mosesbog, 19.1)

    Og sådan er det nok tit på bloggen her.

    Igennem 10 år har jeg skrevet kryptiske skriverier, om alverdens ting. Har givet nogen en nogenlunde indsigt i noget af den jeg er. Har vel også udviklet forandret mig i processen.

    Men et skriveri er jeg allermest glad for. Det blev egentligt skrevet i hast og uden at jeg oplevede at det kom ud af mine fingre – måske derfor jeg selv kan lide det. Og nu hvor vi alligevel er igang med den selsmagende ros, så handler det om mig … essensen af mig, som jeg oplever mig selv.

    Og det tør jeg godt gentage … så det kommer her om lidt. Når jeg har fået det rystet ud og støvet af og det bliver den den 20. januar. For jeg tror jeg her i 2014 vil genudgive nogle af de indlæg, jeg selv har været glad over at skrive gennem de her ti år på bloggen.

     

     





De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com