Kategori: Weblog

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har boet i andre folks møblerede lejligheder og huse. Som gæst eller lejer/låner. Jeg har også selv udlejet og fremlejet er utal af gange. Og byttet bolig en enkel gang.

Jeg har altid troet på det bedste i folk og det er stort set altid gået godt.

Selvfølgelig er der sket skader og andet når nogen har boet i det der var mit.

Værst var det at vi mistede en kat, sidste år, fordi kattesitteren ikke havde opdaget at katten var syg. Og ja, der er forsvundet nogle kontanter og min yndlingsperfume. Og det år vi fremlejede vores lejlighed, blev nogle litografier beskadiget fordi de var blevet flyttet ned i kælderen og fik vandskade.

En ødelagt kop og pande og en snavset sofa er det også blevet til. Og en enkelt gang, har jeg opdager resterne af en slet skjult ungdomsfest.

Men med alle de hjem vi har boet i og alle dem der har boet i vores hjem, er det lidt, der er gået galt.

Vi har altid sagt, til dem der har boet i vores hjem, at ting kan ske. Det vigtigste er at vi får det at vide. At vi ikke opdager det selv. At det ikke forsøges skjult for os.

Og jeg betragter mig selv som et ordentligt og fornuftigt menneske, som behandler andres ting ordentligt og fornuftigt. Jeg kan faktisk ikke på stående fod huske hvad jeg har ødelagt gennem tiden, men noget er der selvfølgelig.

Så min selvforståelse kollapser, når nogen ser mig som en ødelægger og vandalist. Og utroværdig og noget andet end et ordentligt menneske.

Men jeg forstår, hvor det kommer fra, efter min kage-bage-weekend i lånt hus, er endt med ødelæggelse af andres ejendele.

En ridse i et spisebord. En fold i et tæppe, der ikke kan rettes ud. En kagerulle med blå farve og en vandskade ved en køkkenvask.

Et stoppet toilet er også kommet ind i ligningen og det er faktisk det eneste jeg ikke kender noget til.

Og det der skulle have været en hyggelig juleweekend med familien, er gået hen og blevet en belastning for alle de involverede.

Selvfølgelig mest af alt for hende hvis bolig vi var i. Men træls for alle.

Og en ting er sikkert: jeg tror ikke at jeg nogensinde igen kommer til at gøre andet end at sidde musestille i en stol, på mine hænder, hvis jeg nogensinde vover mig ind i et hjem, der ikke er mit eller tilhører helt nære venner eller familie

Mit “en ting hver dag” projekt kører i to parallelle spor: et her inde og et ude i virkeligheden. Og mens jeg har lidt udfordringer med at poste mine fremskridt, så er de der – og de kommer også snart op herinde også.

Når jeg kan få teknikken til at følge med.

Det er jo en gammel svend, denne weblog, så der skal nusses lidt hist og pist, for at få tingene op i gear.

Det har været lidt af en test for mig selv – de her sidste dage: kan og vil jeg blogge igen?

Selvom jeg holdte op med at blogge, omend jeg aldrig officielt holdte op med at blogge – så holdte jeg egentligt aldrig rigtigt op med at blogge – jeg “bloggede” bare via Facebook. Fordi det var nemmere. Og vel også fordi blog-verdenen forandrede sig, og mit liv rendte i en anden retning.

Men jeg har savnet bloggen, selvom den måde jeg blogger på er af den gamle skole – og på en gammel plantform.

Det første tror jeg ikke, at jeg har tænkt mig at gøre noget ved – jeg har altid primært blogget for min egen skyld og det vil fortsat være min motivation. Og jeg vil gerne skrive her. Her hvor det hele startede – for 17 (!) år siden.

Men det sidste trænger til en opdatering. Og derfor har der været lidt knas med kronologien – og det kan være jeg lidt endnu kommer til at hænge bagefter med mit overordnede 2021-projekt: “en ting hver dag” … Jeg har nemlig været – og fortsat er, i gang med en oprydningsproces her på bloggen.

Lige nu er det, det mest basale – men en dag ender vi måske med at komme med et 2021-look og/eller noget man kan læse på sin mobil … uha, da da … Stay tuned…