Ude i min ovn står to æbler og bager, med et indre af grov marcipan rørt med nogle rosiner der har stået i cognac i rimelig lang tid.

Jeg ved at jeg slankes i disse tider, men i dag må jeg gerne synde, for jeg har brændt tonsvis af kalorier af ved at dykke i det kolde vand, og stå og slæbe det meste af dagen.

Det var en kold fornøjelse, men når man er korrekt pakket ind (tørdragt i vandet og thermoheldragt på land) så er det til at klare og det er i situationer som denne man lærer at sætte pris på de små ting; en kop kaffe når man rammer land, efter en tur i havet, et lånt håndklæde når man har glemt sit eget og det er koldt med vådt hår, et par tørre varme luffer når fingerne er frosset stive.

Og det er herligt at bruge en hel dag ude, selvom det er gråt og trist – for hvornår er man ellers ude i små 8 timer på en halvtrist november søndag der dubblerer som første søndag i advent.

Formen var god, stilen fungerede, vægten var perfekt og ansvaret for en gang skyld mit. Jeg elsker at dykke med elever, fordi deres begejstring stadig ligefrem og høj og lidt fordi det er blandt folk, der endnu er uprøvet, man virkelig kan se sit eget fremskridt … og det er lidt rart når man ellers normalt dykker med nogen der er så meget bedre end sig selv …

Så det er med god samvittighed, at jeg lige om lidt sætter mig med mit bagte æble, en kat der vil nusses og det sidste afsnit af Sommer.

Man kan ikke se det endnu, men vægten viser det og jeg er stadig topmotiveret til min nye begyndelse.

Det er ikke fordi jeg ikke har været udsat for fristelser og at det ikke er helt let at starte en kostomlægning/slankekur når man lægger ud med 2 dage på seminar, dernæst en gourmetmiddag for at slutte af med en anden lækker middag ude i byen.

Men jeg har fokuseret på det som er målet – at få en meget bedre form til vores dykkertur til januar. Så jeg måler og vejer det jeg spiser. Og tæller mine kalorier. Jeg undlader noget (mest brød, kager og søde sager) og jeg spiser mere af noget andet (grøntsager) og selvom jeg altid har syntes, at vi spiste sundt og varieret kan jeg se, at der sker en forskel på vægten efter, at jeg har ændret min diæt.

Jeg er kommet igang med at træne. Hver anden dag + det løse. Det er rent konditionstræning (cykling, crosstræning og roning), efter anbefaling fra min træner venter vi indtil videre med at putte styrketræning på.

Og jeg har indtil videre tabt 3 kg.

Så langt så godt.

Med sveden haglende ned af ryggen, ederne længst fremme i munden og et velanbragt los i måsen på den ene af mine katte, der gik (laaangsomt) foran mig, fik jeg slæbt migselv og julekassen op af bagtrappen.

Det var ikke ligefrem julehumør det frembragte og jeg er ret sikker på, at min kæreste lidt fortrød sin bemærkning i morges om “var det ikke meningen du skulle jule, her i dine fridage …. jeg havde regnet med at skulle kæmpe mig igennem kravlenisser og guirlander når jeg kom hjem fra arbejde” da han aflyttede sin telefonsvare og fik en meget vred mig, der forlangte oprydning i kælderrummet og så lidt flere kulørte brokker.

Men nu er de hentet kasserne, jeg er kommet igang med at vaske vinduer og om lidt skal jeg hen og hente nogle nye af de smukke indiske papirsstjerner.

Dem jeg har er ved at være noget gamle. Købte dem i Dehlie i 2003. Vi havde set dem allevegne i Goa, men havde dumt nok ikke købt nogen der. Regnede med at man kunne få dem alle steder, og ikke tænkt over at de selvfølgelig var så udbredte i Goa, fordi Goa er kristent, men at det er de selvfølgelig ikke i resten af Indien.

Men det lykkedes mig dog på den sidste dag i ferien at opsnuse nogen i Dehlie. Allerede lidt gamle og støvede dengang og nu må de vist pensioneres.

Men heldigvis kender jeg en, der lige har fået varer hjem fra indien … og ham skal jeg op til senere i aften og vælge og vrage blandt de smukkeste stjerner.

Og når de kommer op, så skal der satme jules igennem!

Mine arme er lidt klistret af de syltede kirsebær, jeg har stået og pillet sten ud af. Men jeg tager en pause i stenudpilningen, mens jeg langsomt men sikkert gennemgår den liste med ting, jeg skal have gjort, fordi de ligger og plager min samvittighed.

Mails der skal besvares, en enkelt arbejdsopgave, der skal laves (tager tiden tilbage en anden dag) og en for en kan jeg krydse den dårlige samvittighed af og lige om lidt, er jeg fri til igen at tage fat på nogen af de mere rare ting, ved det at holde fri.

Dagen i dag er hensat til mere hjemlige sysler. Jeg har et værelse jeg vil flytte rundt i og nogle vindueskarme der skal gøres klar til stjerner og så skal alle de syltede kirsebær markeres og sættes på plads.

De er ikke de store ting der sker på matriklen, men jeg hygger mig med mine fridage og nu hvor sidste flueben er sat i mine udskudte opgaver, kan jeg sådan for alvor gå igang.

Jeg har altid følt mig tyk.

Eller i det mindste så længe jeg kan huske tilbage.

Det står i mine barndoms dagbøger og skrevet i min sjæl. Når jeg kiggede mig i spejlet så jeg deller og fylde. Men jeg var ikke tyk – jeg kan se det nu, når jeg ser på billeder af dengang.

Jeg var en helt almindelig pige, med en almindelig pæn krop.

Men billedet af mig som tyk fyldte i mit hoved og gjorde det umuligt for mig, at se den virkelige mig i spejlet. Og da jeg så tog på i virkeligheden, var det ikke noget jeg kunne se. For jeg havde jo altid været tyk, og var jo nok kun blevet lidt fyldigere.

Kun på billeder kunne jeg ikke genkende mig selv og jeg begyndte at udvikle en stor modvilje mod at blive fotograferet, fordi jeg ikke kunne få billederne til at stemme overens med mit eget selvbillede.

For små 14 dage siden, så jeg så mig selv i øjnene. Jeg fandt en stak gamle notater med vægt og mål. Taget for 3 år siden. Og 14 kg. Og omkring 10 cm.

Og jeg er nødt til at reagere.

På et tidspunkt fik jeg et tips om en god bog (Skrump dig glad). Tipperen fortalte mig at hun og hendes mand havde fulgt bogen i 3½ uge og havde tabt 3½ kg – og at det ikke var svært at overholde fordi man fik nok mad.

Jeg købte bogen, læste den … og gæt engang det handler om spise færre kalorier end man forbrænder! … men det var faktisk godt at få repeteret og få øje på hvor man kan skære i kalorierne.

Men jeg fulgte ikke opskrifterne og jeg havde svært ved at finde på frokost ud fra bogen og det gik selvfølgelig ikke værre end, at jeg efter få dage fik et flip og fråsede i lakridspinde en sen nattetime, efter en halvdårlig middag af grøntsager.

Bagefter var jeg gal på mig selv og satte mig ved computeren for at finde ud af hvor mange kalorierer jeg så havde fråset mig i.

Og lykken ville, at jeg faldt over noget som jeg lige præcis kunne bruge til at komme videre: madlog. Et site hvor man kan logge det man har spist (eller vil spise) samt motion og så kan man nemt og overskueligt se om man er inden, eller udenfor den grænse man har sat sig for sig selv.

Man sætter selv sine tal og sammensætter selv sin menu. Og man bliver meget hurtigt opmærksom på hvor meget hvilke ting fylder.

Og med det i den ene hånd og et medlemsskab til fitness.dk i den anden hånd, er jeg gået i gang med at trimme min krop til den forestående dykkerferie i januar/februar.

Målet er at jeg til udgangen af januar skal have tabt 8 kg og mindst 5 cm i omkreds. Jeg skulle gerne kunne passe min våddragt og holde bare lidt ud til at se mig selv i en bikini.

Jeg ved det bliver svært med den forestående julemåned foran mig, men jeg har lige overstået 2 dages seminar med lækker mad og en weekend med en 7 retters gourmet middag med vin menu, uden at tage på, så jeg tror at det nok skal lykkedes.

Udgangspunktet er et kilorieindtag på 1239 og motion 3 gange om ugen + det løse. Jeg har været igang med kalorietællingen i 6 dage (+ en weekend uden tal) og motionen er startet i dag og indtil videre har jeg tabt 1,5 kg, så jeg synes det går i den rigtige retning.

Kunne ikke forny alle mine lånte bøger. Havde ikke tid til at aflevere dem i tide og har måtte bøde med kroner 12 til senere afbetaling (biblo-damerne havde ikke tid til at tage imod penge i dag).

Men jeg fik en forklaring på hvorfor den bog, der tidligere havde været booket til anden side, og gjort at genlån var umuligt, pludselig var fri og kunne lånes.

“Det er jo fordi vi har global bestilling” sagde biblo-damen. “Når nogen reserverer en bog, bliver alle de bøger der er udlånt, mærket reserveret. Det vil de så være indtil en af dem kommer hjem og bogen kan komme videre til den person, der har reserveret bogen”

Og jeg så et kæmpe lyskryds for mit indre og hvordan bøger rundt om i landet stoppes og holdes tilbage, for at blive leveret til de rette hænder.

Global bestilling… smag på ordet, lyder godt ikke? Vi er ikke fedtede med ord, i den danske biblioteksverden.

Det er som om at naturen holder med mig i, at man godt kan holde juleforberedelsesfri i november. For bedst som jeg sidder her og kigger på opskrifter på kirsebær (hjembåret fra sommerhusets fryser til hjemmets ditto) begynder det at sne, sne og sne;

Så om ikke længe bliver julekassen hentet op fra kælderen og så begynder jeg så småt at gøre forberedelser til den hygge der for mig er forbundet med jul.

Og nej, jeg kan næsten ikke vente.

Var jo på det der seminar – og var jo ret begejstret. Og svingede mig blandt andet lystigt i et reb. Bagefter havde jeg lidt ondt i låret. Derefter gik det ret hastigt. Med at komme hjem og videre i sommerhus. Hvor kulden fik os til at pakke os ind.

Først lørdag morgen fik jeg kigget ordentligt på mit lår og så at indersiden af låret var blevet flot bemalet:

Spørgsmålet er om det kan betragtes som en arbejdsskade. Gad egentligt godt skrive den anmeldelse:

“fik skaden ved gentagende gange at gynge i et reb, da jeg blev brugt som “prøveklud” i bestræbelsen efter at finde den rigtige teknik i at komme fra et reb over i en flok cykelringe”

Man ved at man er blandt venner, når man spørger naboen om man kan låne en polmåler og han straks ringer til sine venner og beder dem om at tage en med, fordi de skal på besøg.

Og at det er særdeles generøse venner, når måleren ligger på havebordet når man selv vender tilbage efter en travetur – og den er garneret af 6 Gambrinus og et hjemmelavet rugbrød – bare fordi man kan og fordi man tidligere har fået at vide at de ting er eftertragtede.

Og noget der nærmest ligner flovhed melder sig, når man får stukket en flaske med hjemmelave rosmarinsnaps i hånden, når man går over for at aflevere måleren – men der er ikke noget at gøre, for det toppes lige op med at der lidt senere afleveres et par hjemmelavede æblemuffins med kardemomme.

Lune og lige fra oven.

Der er ikke noget at sige. Der er en helt særegen venlighed her i det vinterkolde sommerland.

Jeg er rigtig, rigtig god til at lære nye ting – det kniber bare tit med at bruge det lærte. Men jeg forsøger og jeg kan se mine egne udfordringer.

Har været på forrygende seminar, men satte mig ved det forkerte bord ved den sidste frokost og kunne så se og høre de ting jeg selv var begejstret for, blive pillet synder og sammen. Hørte om hvordan det var at være en gammel ræv i faget og altid kende alle svarene og have al viden allerede.

Jeg har altid haft en sund kritisk holdning til ting, men jeg tror på læring, forandring og begejstring og jeg håber at den del af mig bliver ved med at eksistere, uanset alder og livsfaser.

… og i weekenden vil jeg lade mig begejstre igen.

Man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt og man bliver aldrig for gammel til at smage noget nyt (selvom man er lidt af en kræsenpind som mig).