juli 2005


torsdag 28. juli 2005 kl.16:08

“>Hotel Roma Sacre Coeur

Det er her jeg ser mig selv i min fantasi. Garneret af chokoladecroissants og café au lait om morgen, og om aften med en drink, mens mørket falder på og jeg klæder om til at gå ud og spise, efter en lang dag i Byernes By.

Fly og hotel er booket – fantasien begyndt at arbejde og forventninger startet…

kl.9:55

image

tirsdag 26. juli 2005 kl.17:54

Planen var at jeg her i de første par dage af ugen skulle “skabe rum i mine skabe” – men jeg har vist mest af alt, bare skabt mig.

Jeg havde en ide om, at fik jeg bare ryddet op i mine gemmer og skabe, så ville der være så meget rum – at jeg ikke behøvede, at gå ud og købe en reol – tingene ville simpelthen *smut* forsvinde væk på de dertil indrettede pladser.

Der er bare ikke så meget *smut* over processen. Jeg gider det ikke og er totalt uinspireret i min oprydning. Vakler et sted mellem at leje en container og hælde indholdet af min lejlighed i den, og starte på en frisk med en sten og en rullemadras.

Eller håbe på at det bliver bedre vejr, så jeg er nødt til at gå ud og nyde det gode vejr – og lade rod være rod!

Måske ikke de mest optimale løsninger – på rodet, men humøret bliver måske bedre…

Alternativet er at bytte rod. Jeg tager hjem til dig og får gjort kål på al dit rod: “Helt ærlig den der bamse er vist lige en tak for snasket og hvem i din alder samler på tændstikæsker – ud, ud- væk” og du gør det samme hos mig.

Any takers?

mandag 25. juli 2005 kl.21:42

Vesterbro er blevet fint.

Mand der kører ind til siden og dytter – er ikke nødvendigvis ude efter fi…dyyyttt….e. Tænk lige over det inden, du giver ham fingeren. Nu om stunder kan manden i bilen være kørt ind til siden og igang med at dytte fordi han afventer, designer-kærestes ankomst.

P.S.
Ingen grund til at se så forvirret ud mand – er du ikke klar over at det er Vesterbro – dér, her – eller noget!

kl.8:18

image

Der er ingen tvivl om at jeg er kolonihavemoden. Men det samme er vist tusindevis af andre. At finde en kolonihave i nærheden af København, der er til at betale, er næsten mere vanskeligt end blot at finde en bolig i København.

Jeg har lagt en annonce på en kolonihaveportal – og jeg har skam også fået nogle tilbud. Men kolonihaver til halv million, er alligevel lidt for skrap en kost, specielt når de så ligger i Hørsholm, eller ved Helsingør.

Måske er det med kolonihaver, så med så meget andet – at man skal kende nogen der kender nogen – kender jeg sådan nogen?

søndag 24. juli 2005 kl.11:12

image

Mens røglugten er ved at blive vasket ud af tøjet, kigger jeg på billeder. Turen var ikke så lang i år. Blot 4½ dag blev det til. Men det var også nok til at jeg blev mættet. Starten levede ikke op til mine forventninger. Men sådan skal det nok være, når man prøver at gentage det perfekte. Senere fik det sit eget liv, og det endte med sol i klitterne, rødvin ved bålet og snak hele natten. Det endte helt ok.

Vi slutter altid af med en skattejagt. Det er ugens højdepunkt og det ungerne taler om hele året. Sidste år fik vi skræmt livet at børnene, så det ville vi forsøge at undgå i år. Forsøge…

For inden vi fik set os om lå døden og lurede i ét buskads og den grumme skovtrold i et anden. Og det viste sig at trold/spå-konen der startede det hele op og gav dem missionen og rollerne, i sig selv var så skræmmende, at turen for et par af de mindste børn sluttede der. Men dem der fortsatte fik muligheden for befri den smukke prinsesse – få de sidste kodeord og dermed løsningen til skatten – for alle ved jo at Ræven vogter over skatten ved bålets varme.

Jeg har været på koloni.

tirsdag 19. juli 2005 kl.14:19

image

Op mod solen ler jeg – den vil skinne til ferien er forbi….

mandag 18. juli 2005 kl.21:54

image

I køleskabet står den feriekage jeg har lavet, og venter på morgendagens komme. Sprængfyldt af kalorier, fløde, nødder og hakket chokolade, chokoladecreme og jordbær.

Det bliver en god dag i morgen. Ikke kun på grund af kagen – selvom jeg er sikker på at den nok skal få ben at gå på – men fordi det er dagen, hvor arbejdet slutter og ferien starter – og også lidt første dag i resten af mit liv…

kl.7:53

Jeg længes.

Samvær med gode mennesker. Snak og latter. Bål og rødvin. At bade, sole og bare være.

Katten er sendt til venlige mennesker. Tomatplanten er ligeledes afsat. To arbejdsdage og så holder jeg ferie.

Ferie, ferie, ferie – slap nu af du har fri, og syng en glad melodi….

Det er lige om lidt.

søndag 17. juli 2005 kl.21:58

Her kort før midnat er jeg kommet op og køre igen.

Nu hvor vi er lidt mere end to år over garantiperioden er det vel kun ret og rimeligt at maskinen bryder sammen med jævne mellemrum. Så torsdag mente vi at det var tid igen. Bare fordi vi kan!

Det ser ud til at fejlen er fundet og det er en der kan ordnes uden det dybe greb i lommen. Det var juhu’et. Og jeg er så iøvrigt dybt taknemlig for at jeg kender nogen, der kan hjælpe mig i min hjælpeløshed. Tak!

ÿv’et er at processen indebar at vi måtte reinstallere windows og dels skal til at geninstallere alt andet jeg bruger til at lege med og dels har mistet en del information jeg plejer at have lige ved hånden.

Jeg er for lidt nørd – jeg synes at det er bøvlet at bruge tid på sådan noget.

Næste side »