September

September bød på mange glæder. Fødselsdagsfest under åben himmel i Barcelona og 2-stjernet middag på Henne Kirkeby Kro.

Så skulle alt vel være lykkeligt?

Det var det desværre ikke – og det var da jeg omtalte de to ovennævnte begivenheder med træthed i stemmen, at det gik op for mig, at jeg ikke var glad længere. Selvom både turen til Barcelona og middagen på kroen var dejlige på hver deres måde – var de også startskuddet til det, der senere blev en sygemelding. Med diagnosen “udbrændthed”.

Det var dog først i oktober det skete. Og resten af september stod i det regnvådes tegn. Regnvejr og træning. Med den ekstra tid jeg havde fået til rådighed, fik jeg endelig handlet på den gigtdiagnose jeg fik stillet for mere end 2 år siden og havde kraftigt ignoreret – indtil jeg stod på den der ø, i Grækenland og opdagede hvor lidt min krop kunne.

Oktober

I oktober gik vi for alvor mørket i møde og det var i stearinlysets skær, at jeg begyndte at føle mig hjemme i min nye bolig. Specielt Halloween var en god ny oplevelse, hvor jeg med levende ild og gemt bag en busk fik skræmt nabolagets børn godt og grundigt.

Og så var der den der sygemelding, blev en realitet. Efter jeg to gange havde ignoreret min læges råd om sygemelding, gjorde jeg det endeligt. Sygemeldingen åbnede op for muligheden for mere træning. Så min GLA:D-træning blev suppleret af yoga-pilates og varmtvandstræning, begge i regi af Gigtskolen. Og jeg begyndte at føle mig lidt som en folkepensionist.

November

Med vinterens komme begyndte jeg at fodre fugle og andre dyr i min have og det, sammen med sylteriet, gjorde pensionistfølelsen komplet. Men pensionistfølelse eller ej; jeg elsker den del ved huslivet der handler om at have dyrelivet tættere på og jeg glædes ved nye dyr der dukker op om det er en spætte, tyrkerdue eller spurvehøgen der også har været på visit.

Ellers var november som sædvanlig: november, november, november – selvom den da også blev brudt af yngste familiemedlems 1 års fødselsdag og lidt selskabelighed i både Saksild og Valby.

Begge gange svor jeg ellers på at det var sidste gang jeg havde gæster – men jeg håber det bare var grundtrætheden i mig der talte – da jeg gerne vil blive ved med at have selskaber.

December

Selvom jeg startede på mine juleforberedelser allerede i oktober, endte december med at komme og forsvinde i en hast. Jeg nåede nærmest ikke at nyde. Juleaften var lidt lige så – og så var det år væk.

Nytårsaften 2017/2018 blev tilbragt med gode mennesker, god mad og gode tanker om det der skal komme. Og jeg kan heldigvis mærke at trætheden er ved at lette og at jeg igen er klar til at træde ud i det pulserende liv igen – og at det har været godt for mig at holde en lille pause.

Juli

Helt ind i juli fyldte min kommende flytning en stor del i mit liv. Grunden til det langstrakte forløb skyldtes, at der var tale om et bolig-bytte, som tog tid at få planlagt – og at min udlejer var noget ufleksibel i forløbet. Men i juli stod lejligheden klar, alt pakket ned, gulvene slebet, væggene malet og jeg nød min fine udsigt for sidste gang, selvom jeg først flyttede den 1. august.

Og det var fordi at jeg havde planlagt at slappe af og holde ferie i Saksild hele juli. Hele juli blev det dog ikke. Og helt afslappende heller ikke. Blandt andet opdagede vi to ikke-ryddede loftsrum og et kælderrum med møl, som skulle håndteres – så jeg fortsatte med at rydde op, bare på en ny lokation.

Juli er også svigermors fødselsdag. Modsat 90-års dagen, der kastede en stor fest af sig, så fejrede vi den 92tyvende lidt mere i stilhed. Men en drink og en kage blev det da til for os og de nærmeste venner i Saksild.

Sommeren indeholdte dog også en fin vejfest. Vi holdte alle vejret og vejret holdte sig. Så vi i ro og mag kunne grille landmandens gris og spise ved langbord ude på vejen.  I juli brugte jeg en masse tid på min lille salgsbod, der indeholdte hjemmelavede kreationer, sylt og lopper fra Randers. Der var mest salg i lopperne – men noget sylt fik da ben at gå på også.

Juli blev sluttet af i Rødby Havn, hvor vi holdte familieferie i tre generationer – for første, men bestemt ikke for sidste gang – det var hyggeligt, mente alle. Dog ikke naboen, der ikke så meget til deres killing, som – inklusiv lopper – flyttede ind mens vi var der. Vejret vil vi dog ikke gerne have gentaget.

August

Så kom dog endelig flytningen. 10 timers flytning. 3 gange frem og tilbage. + 50 m3 ting. Regnvejr, haste indkøb af presenninger, indkaldelse af vagt og kaos. Men endelig blev det overstået og jeg sad lidt rundtosset blandt alle mine ting og funderede over behovet for 6 kaffebryggere, når jeg egentligt mest drikker Nescafé.

Men jeg nåede ikke rigtig at fordøje flytningen inden jeg igen var retur i Jylland. Min kæreste havde fri og jeg havde lovet at hjælpe med at rydde lofts- og kælderrum. Det fyldte en del – men i de få solskinstimer der var, nåede vi da en enkelt tur på vandet (årets fangst af makrel: sølle 4 stk.) og en g&t med naboen.

Medio august var jeg hjemme igen. Haven blev godkendt af yngsteungerne, der kom med deres barslende far på besøg. Andre kom også forbi og nød udelivet mellem regnbygerne – mindst 4 gange husker jeg. Min nye have er væsentligt forsømt, men så var det dejligt, at jeg fortsat kunne nyde gaverne fra min gamle have. Nyde gjorde jeg også, da jeg var inviteret til fin fest hos gammel veninde. Der blev brugt både Carmerns Curlere og strutskørt ved den lejlighed.

Ellers stod august på fortsat indretning. Reoler der skulle op, køleskabsdør der skulle vendes – mange var de ting jeg ikke selv kunne håndtere og frustrationerne og troen på om jeg overhovedet kom på plads begyndte at indfinde sig.

April

Foråret kom for alvor i april. Udover at gense min mors anemoner i et enkelt uberørt bed hendes have, kom jeg i skoven og nød dem for real. Ønskerne for fremtiden blomstrede både i mig og i de sten jeg lavede til andre.

Maj

I maj måned lå jeg vandret. På en og samme tid skulle jeg pakke 25 års liv på Vesterbro ned, afslutte en krævende arbejdsopgave og få styr på fremtiden. Jeg klarede igen af delene særligt godt – men med udgangen afmaj tog jeg alligevel på ferie – en uges pilatesophold på en græsk ø og der opdagede jeg for alvor, hvor træt, øm og slidt min krop var blevet gennem de sidste 2 år. En ikke så behagelig øjenåbner.

Juni

Juni handlede fortsat om nedpakning og flytning. Inden lejligheden kunne blive sagt op, skulle jeg nemlig have ordnet gulve og vægge, for at undgå en dyr efterbetaling. Så jeg flyttede rundt på kasser og vaskede støv af, så jeg endte med bronkitis – og tog så på Festival på Isle of Wright.

I juni 2017 havde min mor været død i et år. Og jeg sørgede stadig. Selvom selve dagen blev brugt til at være værtinde for et lokalmesterskab i minigolf for projektledere. Det var en hård dag på mange måder – og så kom Sct. Hans. Som igen blev tilbragt i smukke Saksild, som for evigt har mit hjerte.

Juni blev også den måned jeg fik taget nye billeder til mit firma – til mig… Denne gang en helt anden type billeder, som dog stadig venter på den konkrete ibrugtagning. Venter gjorde også min have, som endnu engang voksede mig over ørene – og igen, igen gav mere end den fik.

Mit tilbageblik på 2017 er via billederne på min telefon og når jeg ser det visuelle udtryk af 2017, så helt overordnet haft en herlig tid. Og det har jeg også. Jeg har bare ikke rigtig kunne mærke så meget, da jeg det meste af året har været indhyllet. Først i arbejde, så flytning og overvældende mange ting og endelig da det var overstået: træthed.

Jeg har været træt i 2017. Ind til benet og længere ind. Og derfor endte jeg i september med en sygemelding med titlen “udbrændthed”.

Jeg er heldigvis ved at komme op og stå igen og jeg glæder mig til et nyt år, hvor jeg satser på at overskriften bliver en helt andet.

Men her er mit 2017:

Januar:

Vi fejrede sidste nytår i Saksild. Bare os to. Ved midnat sad vi i vores udbad, med champagne og kransekage og så raketterne på nattehimlen. Og dagen efter tog vi endnu en tur i den frostklare luft. Tilbage i København nød jeg som altid min udsigt fra lejligheden på Halmtorvet. Og endelig: det er på mit hår jeg mest kan se tiden gå. I 2012 lod jeg det gro og det blev bare længere og længere – og på billedet her ses det med de krøller jeg sjældent lufter.

Februar

Februar er der jeg fejrer fødselsdag og i 2017 gjorde jeg det på en helt ny måde: inviterede en masse dejlige damer og det blev et selskab af spændende kvinder, som jeg ser alt for lidt. En meget inspirerende aften.

Marts

I marts kom foråret. Vi havde besøg af herlige folk – bl.a. en gruppe af de mennesker vi lærte at kende i vores år i sandaler i Egypten og vi havde en fantastisk weekend, der bl.a. bød på udebade og havbad. Marts gav os også en fantastisk fest i form af min kusines 40 års dag med fine dining og dans natten lang …