Kategori: begravelse

Arkiverede indlæg under den kategori

  • Det som Facebook kan. Eller: den forsvundne onkel fra Amerika

    Min stedfar havde 4 børn.

    En søn fra første ægteskab og 3 døtre med hans næste hustru.

    Vi kendte alle til den der søn.

    Han var flyttet væk og ud af Danmark, med sin mor da han var 1 år. Og udover et enkelt besøg i DK, da han var omkring 15 år, havde hverken min stedfar eller søskende haft kontakt med ham.

    Jeg ved min mor og stedfar havde haft en advokat til at lede efter ham i 80’erne. Som jurist var jeg en del involveret i deres testamenteskrivning og hvem der skulle arve og hvordan. Og eftersøgningen var et led i det.

    Da min stedfar endte med at blive den længstlevende af de to, skulle den forsvundne søn jo findes, og hurtig, for at vi kunne behandle boet, ved hans død.

    Og landet og snart hele verden lukkede ned pga corona. Og virkeligheden er ikke som i tv-programmet “Forsvundne arvinger”.

    Rigsarkivet var overhovedet ikke til hjælp. Og skifteretten var benhård: I har 14 dage til at finde alle arvingerne og underskrive en erklæring om privat skifte, ellers bliver der sat en offentlig bobestyrer på sagen.

    Og det er så her at verdenen har forandret sig siden 80’erne. For det som min mors og stedfars advokat ikke kunne finde ud dengang, løste Facebook.

    Via deling af et opslag på dansk fra min stedsøsters account blev han fundet i USA indenfor omkring 4 timer – også selvom det eneste vi havde var et meget almindeligt dansk for- og efternavn, fødselsdag og år, hans mors navn og at han enten befandt sig i USA eller Canada. Samt et foto af ham som 15 år i Tivoli, som vi havde fundet i gemmerne.

    Og da alting vedr. boet, hussalg og oprydning unt alles var færdig, lavede jeg en pakke der skulle sendes til USA …men endte i mit skab. Nu ryger den til hans ene søster … som må afgøre den videre skæbne.

    , , , , ,
    Kommentarer: Det som Facebook kan. Eller: den forsvundne onkel fra Amerika

  • 2020 i et ord

    “Corona” er vel det der betegner 2020 for de fleste.

    Og vel har corona-situationen også influeret på mit 2020. Men hvis jeg skal summe 2020 op i enkelt ord, så må det være “bobestyrer”. Og så er det oven i købet noget jeg ikke må kalde mig.

    En bobestyrer er jo en advokat, der sørger for at afvikle en afdøds bo. Og jeg er ikke advokat, men mit 2020 har i den grad handlet om at afvikle boet efter min mor og hendes mand, der døde i februar i år.

    “Hvor svært kan det være” burde der nok stå i min nekrolog, for det er ikke første gang jeg har kastet mig ud i ting, jeg ikke har forkundskaber til, eller viden om.

    Det ville nok heller ikke have været så bøvlet, hvis det ikke havde involveret forsvundet udenlandske arvinger, corona-nedlukkede offentlige instanser og amerikansk postvæsen – og umuligheder i ellers nemme processer pga. manglede nem-id.

    Men vi kom igennem det. Vi nåede bisættelsen 14 dage før landet lukkede ned. Vi tømte hus, ryddede have, solgte hus – og til sidst lykkedes det os også at få salget tinglyst og pengene ud.

    Og I går fik jeg endelig sendt boopgørelsen ind til skifteretten og dermed håber jeg at min rejse i bobestyrenes land er afsluttet.

    , ,
    Kommentarer: 2020 i et ord

  • Den praktiske afrunding

    Mit hjem er fyldt af andre mennesker, der ligger og sover. Samt en kat, der slikker på venstre pote og klager over maden.

    Min bror (med en anden mor) holder fødselsdag i dag. Og det føles naturligt og rigtigt at komme til det. Så planerne udvikles og følges.

    Ligeså de planer min mor havde omkring sin bisættelse.

    kransekage

    For naturligvis havde min mor planlagt sin egen bisættelse. Hun ville ikke tales over af en præst, der ikke kendte hende og ingen skulle slå bedeslag over hendes død.

    Men da hun blev henvist til byens sognepræst, og de havde nogle gode snakke, gik hun med til en præst og den lokale (nye) kirke, der ikke var så højtidelig.

    Da kom tilbage efter vores onkels bisættelse, der havde været utraditionel på mange måder, lod hun sig inspirere.

    Begravelser er for de levende ikke de døde, og jeg tror at min mor, der har været foregangsmand på så mange andre måder gennem sit liv, nok også bliver det i hendes død.

    Så derfor har vi fået tilladelse af menighedsrådet til at drikke champagne i kirken – og derfor har jeg et billede af en modtaget kransekageopskrift i min telefon.

    Og derfor bliver bisættelsen først den 28. juni.

    For da præsten blev ringet op, fik vi at vide at præsten var i “fordybelse” og ikke kunne kontaktes. Men at det også var lige meget, for kirkegulvet skulle lakeres. Så når præsten var tilbage, var kirken alligevel lukket.

    Men den 28. juni kan det hele falde i hak.

     

    ,
    Kommentarer: Den praktiske afrunding

Sider:

Visitsen i billeder:

NYESTE KOMMENTARER:

KATEGORIER:

Søg på visitsen.dk:

HEMMELIGHEDER:

De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com

Daglige klik:

RSS feeds:

Meta: