Vi har en del overnattende gæster, og folk har en tendens til at glemme ting. Det meste bliver efterspurgt på et eller andet tidspunkt, men der er også bare de ting der bare er blevet efterladt.

Som enlige sokker i en vaskemaskine. Og så lige et skridt lavere:

Nogens gamle underbukser, forvasket t-shirt, hue og baskede solbriller. 

Da jeg startede det her projekt, tænkte jeg ikke på om det kunne gå hen og blive pinligt…Men vi er i det nærområde nu, for hvor mange går egentligt og gemmer på andres glemte ting, af ringe stand?

Vi gør i hvert fald ikke mere.

Deres skæbne: der blev gjort kort proces og lad mig være ærlig: det var ikke en skæbne som klude der ventede på det…

Vi har to katte, der begge er købt “brugte” og før dem havde vi også to genbrugskatte. Men de har ikke rejst let, på deres vej fra de gamle ejere og til os. Lige pt. har de 4 kradsebrædder og en mængde af mus, bolde, drillepinde, kamme, børster og meget meget mere

Og de leger ikke med så specielt meget af det, og ingen kat har egentlig brug for 4 klosakse eller 10 børster, som det viste sig at de havde, da det blev det samlet fra rundt om i huset, lagt op og sorteret.

Jeg smed et opslag om projektet op i en kattegruppe jeg er medlem af, for at høre om der fandtes et marked for katte-legetøjsgenbrug. Det er der. Fik et bud på kuglerne og forslag til forskellige sites/metoder.

Så tingene er nu delt op i det der skal beholdes, det der skal videre og det der skal ud. Og det der er tilbage er nu blot dette:

Kattene er ret ligeglade – om end den ene er pænt sur fordi hun ikke kan være ude pga. vejret – for hun er også gået hen og er blevet ret minimalistisk og har byttet legetøjet ud med “ude”.

Deres skæbne: En kasse med kugler bliver sendt til Slagelse, resten af de brugbare ting kommer videre til et kattehjem ikke så langt herfra og de ting som jeg ikke forstår hvorfor vi overhovedet har gemt på bliver smidt ud.

 

Det tager om sig. Når man først får begyndt begynder tankerne at rende. Og jeg fik en ide:

Det er en gyngestol fra mit barndomshjem. Den står bare i hjørnet og fylder mere op end den fyldes ud af mennesker. Og efter at vi har fået to katte igen, som begge ønsker en katteseng i højden, kunne vi jo egentligt lige så godt skille os af med den – og bruge hjørnet mere aktivt.

Men så sker der jo noget med en: Jeg ved at min mor ammede min søster i stolen. Et opslag på nettet fortæller mig, at det sandsynligvis er en gyngestol ved navn Isabella, der er svensk og enten udformet af en Karl Axel Adolfsen eller en Adolf Gustavson. Den er ikke i en fantastisk stand og den er heller ikke særlig værdifuld … men som min mand siger: man bør jo næsten have en gyngestol i et sommerhus.

Så indtil nu får den lov at blive.

Så det der røg ud, var noget der skulle have været smidt ud for lang tid siden. Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har ting i mit hjem som jeg ikke ved hvor kommer fra og heller ikke ved hvorfor man ikke har fået det smidt ud?

Denne her siddepude kom ind i vores hjem for 100 år siden. Jeg har spurgt forskellige mennesker om det er deres. Jeg kender godt modellen, det er en af de her skrå siddepuder. Og jeg ved at min mor havde en del af dem, både i hjemmet og i bilen, fordi de hjalp hende med at sidde bedre – og måske er det endda en hun har glemt at få med hjem … i så fald er det mere end 4 år siden den har hængt ud her uden formål.

Så det blev ikke stolen, men puden der blev dag 2’s ting der skulle videre.

Dens skæbne; da den både er plettet og gammel har jeg valgt at ofre den til skraldespanden – den har altså heller ikke fået nyt liv men er bare blevet smidt ud.

Nytårsdag og så ikke engang i mit eget hjem, er en lidt vanskeligt måde at starte mit projekt op på. Og så alligevel ikke, omend jeg har taget den nemme løsning:

Badeværelsesskabet. Her i sommerhuset er det ikke lige så slemt, som hjemme hos mig selv. Og alligevel har jeg gemt på gamle cremer, halvtomme bøtter og ting der er løbet ud i 2014. Første skridt er taget, og så er der bare 364 tilbage. Deres skæbne: Disse ting har ikke fået nyt liv. De er blot smidt ud.

Det er næsten ironisk at mit næstsidste indlæg herinde handler om at have for mange ting … og er mere end et år gammelt – for dette indlæg tager præcis samme tråd op: jeg har for mange ting.

Og det er ikke blevet mindre, for jeg har siden sidst været med til at rydde min mors hjem, og er igang med at hjælpe til med at rydde op i min fars hjem også.

Og fra begge steder er der sneget sig ting ind i mit hjem – som ellers var så rigeligt fyldt i forvejen.

Så er der en ting som 2020 har bragt mig, er det “ting-forstoppelse”.

Jeg har nok af alt, og jeg skal af med noget.

Og det har skabt mit 2021-forsæt: en ting hver dag.

Jeg har bestemt mig for, at jeg gennem hele 2021 vil skaffe mig af med (mindst) en ting hver dag.

Min tings-forstoppelse gjorde nemlig, at jeg frasagde mig gaver i år, og heller ikke gav nogen.

Så i stedet for at give min mand 24 unødvendige gaver i en kalender i december, gav jeg ham et dagligt foto.

I den proces, hvor jeg havde sat mig på den opgave, at finde et hjerte hver dag og tage et foto af det, (gen)opdagede jeg værdien i at holde fokus på en ting.

Jeg så nemlig hjerter alle vegne.

Det er kendt som det heliotropiske princip – eller princippet om at det vi giver energi vokser – og jeg vil gerne give det at få ryddet op i mine ting energi og få det til at vokse.

Jeg tror på at en gennemgribende oprydning i mine ting i sidste end vil frigøre en hel masse energi – så jeg måske i sidste ende også får ryddet op i mit liv.

Så selvom det sikkert bliver hårdt at gennemføre, for det er svært at implementere nye vaner, ny adfærd … vil jeg gøre et forsøg.

Lige siden jeg flyttede for 2 år siden har jeg skulle sortere, smide ud og rydde op.

Når man flytter fra 125 m2 til 77 m2 er det naturligt, at der skal skæres til i bohavet.

Men jeg er ikke kommet omkring det og det der skulle have være mit gæsteværelse, er stille og roligt sandet til, mine møbler er for store og de midlertidige løsninger, har nu været brugt i 2 år. Og jeg kan mærke, at det tager min energi.

Så I weekenden kom jeg endelig igang. Flyttede alt fra mit rodeværelse ud, skaffede mig af med nogle møbler fra min firmatid, som jeg ikke skal bruge og har købt nogle skabe, der passer til husets størrelse.

Og er i gang med at smide ud og give videre. Det er en proces….

Er på vej hjem fra min stedfar. Praktisk besøg: hund til dyrlægen, sætte stedfortræder på hans e-boks, afmelde den flod af reklamer han får.

Han klarer det bedre end nogen af os havde troet – efter han er blevet alene.

Men nu går det den gale vej.

Og det er svært at hjælpe. For han vil jo gerne slippe for at blive hjulpet.

Det er en evig strøm af “vil”, “vil ikke”, “VIL”, “vil IKKE”, “VIL IKKE”, “vil“, “vil IKKE“, “vil”, “Ikke“.

“Jeg vidste ikke, at det ville blive sådan, at blive gammel”, sagde han, da jeg stod og smurte creme på hans ryg.

Og i virkeligheden, er det nok sådan vi alle har det. Om det så er mig, der pludselig opdager rynker, hvor det gør var glat, eller ham, der synes det er ydmygende, at skulle have en hjemmehjælper til at smøre hans 88-årige ryg.

Vi vil hverken blive gamle, eller alternativet. Men måske er dem, der dør før alderen rigtigt sætter ind, de heldige?

Der ligger en udfladet hund på mit gulv og snorker.

Det var engang min mors sidste hund. Nu er det min stedfars. Og pasning af hende, er lige nu en af følgende i rækken af gamlinge i min familie, der er ved at bukke under i disse dage.

Varmen er tænkeligt en af årsagerne til at det er ved at gå helt galt. At alderen ligger på 71, 85, 89 og 93 nok en anden faktor.

Men vi har lige nu en der ligger for døden, en der lige er blevet udskrevet efter en blodprop i lungerne, en der er blevet tvangstilbageholdt og fikseret pga traume på nakken og endelig en der er forvirret, utæt og konfus.

Og da der er tale om en far, stedfar, faster og svigermor og et udviklingsforløb over mindre end 14 dage, er det ret meget og ret tæt på.

Når man selv er godt over midten af livet, bliver det mere og mere tydeligt, at andre endnu tættere på kanten af bænken.

En lille silver lining er, at vi er gode til at rykke sammen som familie, når det bliver hårdt og jeg sætter så utrolig stor pris på at jeg har min søster.

Vi er et godt team.

Selvom 2018 lige startede med, at bide mig i min selvfede røv, bedst som jeg den 2. om aftenen, sad og havde det godt med,  at jeg både havde trænet og taget første skridt mod ændring af kost, ved at melde mig til diverse ting, så synes jeg alligevel, at 2018 viser rigtig meget potentiale. 

Selvom fredag den 5. var min mors fødselsdag og derfor (igen, igen), trak i tårekanalerne, så var det også den dag jeg var ude og blive introduceret til en ny opgave, som jeg fik – og starter på,  på fredag.

Det var også en hyggelig aften med dejlige kollegaer, som jeg har fået gennem min sidste opgave.

Og i de her solskinsdage, hvor alle mulige dyr tumler i min have, hvor jeg ved, at den næste tid er sikret økonomisk og jeg også lige skal ned og dyrke noget sol og dykning i smukke Thailand, er det lidt svært ikke at være optimistisk – så det er jeg….

Ting der er anderledes når man bor i hus:

• En kæmpeedderkop løber hen over gulvet. Gemmer sig under en reol, løber videre og er nu et sted ved mit fodpanel
• Bænkebiddere i kælderen
• Snegle på vinduet
• Indkøb af nye haveredskaber – jeg har eksempelvis lige købt en muldvap – som er en elektrisk kultivator, der skal tages brug i det stykke grusfortov jeg har omkring hele haven. Bor på en hjørnegrund.
• Hjørnegrund = *suk*