Arkiverede indlæg under den kategori
(Land)anden er lettet. Lugten af den ligger til gengæld som en slem os i hele lejligheden.
Selv har jeg ondt i maven og selv en gåtur under stjernehimlen hjalp ikke på det (måske fordi jeg blev lokket til at prøve den nye Superflyers Is – udemærket is, bare ikke ovenpå andemavepine!).
Jeg har kvalme og lugter af and. Alle vinduerne står (forgæves) åbne og nu går jeg i bad!
P.S.
Det sidste kunne lyde som en invitation – det var det ikke! Mere en advarsel – der er seriøse gasudslip i farvandet!
Det startede med en løbetur, men endte med juleøl og portvin.
Og det var en god portvin!
Den var også indkøbt til juleaften og da der var gjort et grundigt indhug i den (og jeg for første gang nogensinde er vågnet op med en snert af tømmermænd juleaftensmorgen) blev jeg nødt til at finde en erstatning.
En god ven havde fortalt mig, at der var en vinhandler i Bagerstræde, der plejede at havde åben juleaftensdag. Men han havde ikke fortalt det hele:
Om hvordan man bliver modtaget med varme og imødekommenhed, starinlys og dæmpet musik. Om hvordan man bliver kaldt smukke og bliver budt på “byens bedste boller” og smagsprøver på portvin, mozzarella, Recioto della Valpolicella classico.
Så da jeg forlod butikken (små 500 kr. fattigere og en oplevelse rigere) var det med en lille portvinsbims inden for jakken.
Det skal nok blive jul i det lille hjem… og er der nogen der skal være en oplevelse rigere, så smut forbi Bagerstræde – du får ikke lov til at bære julen ud!
I den sidste tid har mit liv kørt frem med en hastighed på højde med lysets. Nu er tempoet sat ned. Der er blevet ryddet op, købt ind, pyntet juletræ. Starinlys er tændt, katten snurrer i sofaen. Der er ro.
Tid til tanker. Det bliver godt, at få lidt tid til at mærke sig selv igen.
Mit liv har skiftet markant form det sidste halve års tid, og det er klart på tide, at jeg får følt efter om jeg er på rette vej, og hvor det er nødvendigt med justeringer.
En ting er dog allerede klart, et område kræver en klar justering: jeg skal have sparket løberiet igang igen. Jeg vil tilbage til den eufori jeg nåede at opleve mens det hele kørte. For synets skyld – men allermest for psykens skyld. Jeg har det bare så meget bedre inden i mig selv, når jeg får rørt mig.
Og jeg har en løbeaftale om en halv time… så kan julen bare komme an!
Put mig ind i et tog, til en tur der tager en time. Start turen med at sende mig en sms med beskeden:“Jeg har lige lukket en mand ind i opgangen som havde en gave til dig”.
Og så har du en togtur med kriller i maven, sms’er der skiftede tone efterhånden som jeg nærmede mig København … fra “Jep, det er spændende 😀 over “Det ved jeg ikke – jeg åbnede bare da han ringede på” til de sidste “JEG VED DET IKKE!!!!”
Jeg bliver fem år.
Jeg fik en gave i dag.
Den kom bare lige dumpende og ordene der fulgte med gav mig smil på mine læber.
Og åh hvor har jeg bare rigtig meget juleferie nu. Og hvor er det bare herligt.
Landanden er blevet dizzet. Af min mor. Som læser med her.
Det var ikke risikoen for at den i virkeligheden var af andet end landlig herkomst – men anden er simpelthen blevet vejet og fundet for let.
Opgaverne er blevet omkoordineret.
Jeg står nu for ris · l’amanden.
Det er der ingen ben i…
dmi.
Det betyder jo, at halvdelen af vinteren er gået. Men også at der som minimum er lige så meget tilbage… juhuu og øv!
Tænk hvis det var mig der skulle tage flyveren i morgen tidlig og rejse tusindevis af kilometer ned til solen der varmer, vandet der køler, familien der glædes, oplevelser, smagen, farverne, sanseindtryk der rykker … jeg ville lyve hvis jeg påstod, at jeg ikke var misundelig på dem, der tager turen til Indien imorgen….
Men jeg glæder mig ved, at jeg kun skal sove to gange mere – og så har jeg juleferie!
Gør jeg!
Glæder mig.
P.S.
I Danmark. I midvinter. Det smager altså ikke meget af sol 🙁
Nu hvor jeg alligevel er blevet outet – kan jeg lige så godt gå til bekendelse:
Anden er landet
Lad os bare sige at det er en form for hjemmefabrikeret leveringsservice, der involverede flere mennesker og en postkasse.
P.S.
Landænder er forfærdelige små – mindre end 2 kg – måske er det nødvendigt at supplere anden med gris … der er stadig plads i postkassen.
Jeg vil mærke julen ånde mig i nakken.
Men det står sløjt til i år. Der har ikke været meget gnist i julegejsten. Under de bunker af arbejde, hvor jeg har været begravet, har hverken julefryden eller -freden kunne finde mig. Men snart kan jeg stoppe op. Og så håber jeg på, at julen indhenter mig og så leger vi sammen.
mig til dagen efter dagen. Hvor jeg kan slappe af, tøffe rundt i nattøj og smække fødderne op. Bare at det altså snart var juleferie.
Ny arbejdsplads – same shit … samme dato… det er næsten uhyggeligt…!
Jeg fik tilbudt landand. Friskslagtet landand – ja blodet render af dem i disse timer. Landand…. men hvad er alternativet?
For hvor kommer de ænder der ikke er mærket landand fra?
Er det storbyænder, parcelænder, sovebysænder?
Vi skal have landand til jul. For vi gider godtnok ikke risikere at sætte tænderne i en sovebysand.
Hov – jeg har ikke set din kommentar. Jeg har dem ikke lige i nærheden af mig pt. men de…
De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:
Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem