Noner


torsdag 16. december 2010 kl.21:44

Både sidste år og i år skiftede jeg adventsgaverne til mine søsterunger ud med adventsoplevelser.

Så i de forløbne uger har vi set julen som i gamle dage på Frilandsmuseet, hvor nogle i familien måtte sande at “fedtebrød” (som i brød med fedt og salt) ikke er det samme som morfars hjemmebagte “fedtekager” (som i småkager med en kokos-citron-glasur), vi har bagt vores egne vaniljekranse og pebernødder og se video og mens vi spiste pizza foran tv’et og i dag var vi så til premieren på Megamind i 3D.

Det sidste arrangement går ud på, at vi skal ud og købe juletræ og pynte det sammen, og jeg håber at det bliver en succes, men da de allerede har ærget sig over at de ikke kan komme herop og gøre det lillejuleaften som vi plejer, så tror jeg at de blive glade over at vi gør det sammen en anden dag.

Jeg nyder at jeg på grund af min sygemelding endelig har lidt overskud til at være sammen med ungerne, for de har klart lidt under det sidste års underskud og jeg har set alt for lidt til dem. Det kommende år bliver tiden sammen af gode grunde meget minimeret og derfor tror jeg at både de og jeg nyder vores samvær ekstrameget her og nu.

Og de er sjove og fede at være sammen med og siger sjove og kloge ting. Som dette:

Lillesøster: “.. Og storebror har ingen fødselsdagsgave til mor i morgen!”

Mig: “Hvordan kan det være?”

Storebror: “Hun har sagt, at hun ikke ønsker sig noget, udover at hendes børn hører mere efter hvad hun siger.”

Mig: “Har du så tænkt dig det … at høre mere efter hvad hun siger?”

Storebror: “Tjae … jeg har jo ladet være med at købe en gave, det er da at høre efter”.

Stor kunst :-)

Og den lille kunne også noget, men det var nok mere på den ufrivillige måde:

Hun og jeg gik på toilettet før filmen. Hun havde fået en kæmpe tyggegummikugle af sin bror. Mens han kunne have den hele inde i munden, måtte hun gå med den i hånden og langsomt arbejde sig frem mod at få bidt hul på kuglen.

Da tyggegummikuglen, hænderne og hele tisseriet åbenbart blev en for kompleks størrelse for hende, var det helt naturligt for hende at spørge:

Lillesøster: “Hey moster, kan du ikke lige holde min tyggegummikugle i din mund, mens jeg tisser?!

Det er et af de der spørgsmål, som man ikke lige havde set komme.

lørdag 7. maj 2005 kl.19:12

Mens veninden og jeg sludrer, der på forsædet – kommer den lyse pigestemme lige så klart igennem – det er tydeligt at hun har hørt efter de voksnes (tisk!) snak og nu er der altså noget der skal opklares:

“Moar _ det der “rend mig i røven” betyder det “spark mig i numsen?”

P.S.
Jeps – de får det hjemmefra!

lørdag 21. februar 2004 kl.17:45

image

Jeg kender en, der nu har været en storebror i 15 dage. I betragtning af at han har været enebarn (og enebarnebarn) i næsten 6 år, klarer han opgaven fortrinligt, men han har også med sædvanlig børnelogik fået fordel børne-pladserne i familien:

“Jeg er guldklumpen, lillesøster en sølvklump og hvis vi får en til, så er det en bronze-klump!”