oktober 2006


tirsdag 31. oktober 2006 kl.12:17

Mit lille skrift om notesbogen over alle notesbøger, den uforlignelige Moleskine, er et af dem der stadig trækker en del trafik til denne side – og selvom det er fra december 2005, får jeg stadig kommentarer til det.

Da der stadig er mennesker i nød og ekspedienter der ikke kender til begrebet … vil jeg lige lave en servicemeddelse og henvise alle til:

Michael fra moleskine.dk

… og så skulle den ged vist være barberet…

lørdag 28. oktober 2006 kl.15:01

Carl Madsen har altid været et af mine juridiske forbilleder. Han var den advokat jeg fantaserede om at blive – hvis jeg havde levet i en anden verden og en anden tid.

Mit yndlings Madsen citat er fra en scene, der udspiller sig i en retssal. Madsen har provokeret dommeren, der derfor påtaler overfor advokat Madsen, at han skal respektere domstolen, hvortil Madsen svarer:

(frit efter hukommelsen)

“Jeg skal ikke respektere domstolen, jeg skal udvise respekt overfor domstolen”


[Via Dalager – fordi han fik mig til at huske Madsen]

fredag 27. oktober 2006 kl.11:28

sommer på glas

Sommeren er hældt på flasker og glas, bundet til og sat på plads. Sat til side til vinterens komme. Der blæser regn og vind på mine ruder,jeg tænder lys og skutter mig. Efteråret er endelig kommet og varsler mørke og årets ende.

Det blev et andet år end jeg havde forventet. Både meget bedre og lidt værre end jeg troede muligt. Men jeg ved at tiden vender, at der efter mørket kommer lys igen. At der bag de rødmende blade, sidder springfyldte knopper på spring. Klar til igen at vokse og sprede deres lyse farver.

Jeg er glad for mit liv, glad for min tilværelse, måske lidt forundret over de snirkler og kruseduller min færden har taget, men tilfreds med at den vej jeg har fulgt bragte mig lige præcis herhen…

Inde i mig er der også et forår der venter på at springe ud, når vinteren vender og solen får styrke igen.

tirsdag 24. oktober 2006 kl.22:10

Rose

Smerter og tomhed, blodrøde roser. Et kapitel der ikke bliver skrevet…

søndag 22. oktober 2006 kl.13:03

Jeg har det med forretninger med kontorartikler og papirvare som andre jeg har det med slikbutikker.

Jeg har svært ved ikke at gå amok, når jeg kommer ind i en velassocieret en af slagsen. Lur mig om jeg ved hvad jeg vil bruge tingene til, endsige om jeg virkelig har et reelt behov for dem. Men de er jo smukke, eller dejlige eller livsnødvendige – nærmest….

Så jeg samler til bunke. Smukt håndlavet papir, blæk i forskellige farver, kaligrafipenne og tusser.

For en dag får jeg tid og vil sætte mig ned.

lørdag 21. oktober 2006 kl.9:47

Mails fra MAILER-DAEMON, Postmaster og Mail Delivery Subsystem blander sig med alle de andre spammails, men de her vil ikke sælge mig sexforøgende og livsforlængende piller, men egentligt bare fortælle mig, at min spammail er blevet fanget af deres spamfilter…

Først var der en, så et par stykker og her til morgen var der 11 i mit spamfilter. Mails retur til etellerandetfiktivt[@]visitsen.dk.

Fra hvor jeg sidder, så ser det ud til at mit domænenavn, mailsystem – eller hvad?, bliver brugt som afsender af spam. Nu er jeg jo ikke helt nørd nok til at gennemskue hverken hvad der sker, eller hvordan man får fikset det – men måske er der et kvikt hovede derude?

torsdag 19. oktober 2006 kl.14:08

Jeg er langt fra perfekt, men jeg er ind imellem en meget god efterligning.

onsdag 18. oktober 2006 kl.12:10

Det er svært, hvis mennesker man holder af kommer ud for storm og fortrædeligheder. Spørgsmålet er om man skal kaste sig ud i bølgerne i en mere eller mindre velovervejet redningsaktion, smide en redningskrans, dukke sig for stormen, eller bygge et læhegn.

Normalt er jeg ikke i tvivl. Normalt er jeg ikke handlingslammet.

Men det er svært, når man står på sidelinien og kun er blevet informeret per proxy. Svært fordi det hele bliver forkludret af om hvorvidt man er fuldt og helt orienteret, om meddelelsen er overbragt korrekt, om hvad man selv lægger i ordene og er det en under – eller overfortolkning.

Det bliver ikke nemmere, når de ting man får fortalt fra anden side, ikke stemmer overens med de budskaber som den involverede selv giver. Og jeg ved ikke hvad der er hoved og hvad der er hale – og lige om lidt, ja lige om lidt, så giver jeg op.

Jeg er ledig til en snak og for råd og vejledning. Min dør er altid åben for venner i nød. Madrassen står altid klar og der ekstra sengetøj og håndklæder i skabet.

Men hvis man ønsker min hjælp. så må man komme efter den, bede om det. Jeg magter ikke at jage folk op i et hjørne og tvinge min assistance ned i halsen på dem…

tirsdag 17. oktober 2006 kl.11:41

Når man passer kat, kan man vågne klokken 01.00 fordi en af gæstekattene sidder under sengen og hvæser. Og klokken 02.00 fordi hjemmekatten hvæser inde i stuen og kl. 04 og 05…

Man har fornøjelsen af kattelort ved siden af sengen til morgenopvækningen (men da det højst sandsynligt skyldes hjemmekattens totale dominans over toilettet, kan man nok ikke rigtig klage “jammen, jeg skulle altså sådan….undskyld”).

Man kan se den ene gæstekat i vindueskarmen mellem lysestager og planter, og den anden ligge på lur på en hylde i reolen. Man husker at katte plejer at løbe og springe og hvæse og miave … og på at man rent har glemt det, efter de mange år, med efterhånden meget gammel hjemmekat.

Jeg regner med at der er faldet ro over tropperne, når jeg er hjemme igen.

Heldigvis bor gæstekattene lige i nærheden og blir’ det for slemt, kommer de hjem igen!

mandag 16. oktober 2006 kl.23:41

Scenen er sat. Flokken af voksne kvinder, der føler sig unge af ren og skær stædighed og en god gang breezers og gajolshot, indtaget fra klokken halvti om morgen og jævnt gennem resten dagen.

Fotoshoots hos professionel pornofotograf – men ganske anstændige, hvis man kan se bort fra de fantasifulde kostumer, veninderne havde samlet sammen. (Man skal nok ikke kigge for dybt i andres klædeskabe, for der kan sagtens falde bunnier, stuepiger og tyrolerkjoler ud her og der).

Her er dit liv hos Eventfactory. Det hele bundet med en fint sløjfe af en fantastisk guide, der fik lattertårerne frem og krampede maven sammen.

Sjældent har jeg grint så meget. Sjældent er der blevet drukket så meget. Og aldrig før har jeg været en del af de der højtrøstede polterabend-gangs, der rejser rundt og gør vejene usikre med råb og sang og gammelsdags morskab.

Vi ejede verden. I en halv dag.

Og da der var en der skulle i kiosken og spurgte det obligatoriske spørgsmål; “er der nogen der skal have nogetk med?“, svarede den altid rappe, med sin hæse stemme, “at du da gerne måtte tage en mand, der gerne ville have børn snart med hjem” – og en 3-4 stykker rakte hånden i vejret og sagde “også til mig“.

Og vi snakkede videre og sang Mona, Mona Mona og jeg er sikker på at det blev sent og at blod/alkohol procenten var en del forskubbet hos de fleste.

…og bruden morede sig og der kommer 110 gæster til festen

Næste side »