Måned: juni 2019

Facebook minder mig, med større og større intensitet, om at det var i de her dage, for 3 år siden, at min mor blev indlagt på hospice for at få styr på sine smerter og endte med at holde op med at føle dem, på den uafvendelige måde.

Allerede… og kun… 3 år.

Selvom sorgen har forandret sig i løbet af de 3 år, så har den også forandret mig og er stadigvæk nærværende i mit liv.

Det er svært at komme helt videre – og det skal man måske heller ikke helt.

Når alt kommer til alt, så var hendes forældre tæt på hende, helt op til hendes sidste tid.

“Jeg bliver trukket frem og tilbage“, sagde hun på et tidspunkt i løbet af de sidste dage. Og hun var sikker på, at der var nogen, der ventede på hende på den anden side.

Et sted efter døden, et nyt liv.

Min indtil da skal man vist bare leve i livet, så længe man har det der liv.

For 3 år siden gik min mor ind i de sidste dage af sit liv, mens foråret rullede sig op og blev til tidlig sommer.

I de her dage ruller sommeren sig ud igen og selvom den her tid nok altid, eller i hvert fald længe, vil være en lille smule sveden i kanterne, så er den også begyndelsen på en ny tid for mig… mit næste skridt er at blive bedre til at leve, og ikke bare overleve.