Når nu den første søndag i advent er passeret og der er spillet julemusik i radioen, kan jeg godt berette om, at der på mit komfur står et alkoholfrit alternativ til gløgg og trækker. Det skal serveres til nogle dejlige kreative damer, der kommer på “mormorbesøg“.

Jeg fandt en karton “Æbler fra danske haver” fra naked fruit som jeg ikke kender til, men klart skal undersøge nærmere, da juicen smager fuldstændig lige så kompleks og intens, som most man selv presser. Det inspirerede mig til at lave en dejlig drik, der nok skal varme, når de om lidt kommer ind fra kulden:

Hvid gløgg med most

• 1 liter god æblejuice
• (evt. ½-1 dl god hyldeblomstsaft)
• ½ økologisk appelsin i skiver
• 3 skiver økologisk citron
• 20 g frisk ingefær i tynde skiver
• 3 stjerneanis
• 8 kardemommekapsler
• evt. lyse rosiner eller tranebær

Alle ingredienserne undtagen rosiner/tranebær puttes i en gryde og koges op. Gløggen reduceres lidt. Kan stå og trække, eller serveres direkte herefter. Når den serveres skal den være helt varm og sigtes over rosiner/tranebær.

Det er et rigtig godt alternativ til almindelig gløgg og jeg har serveret det både alkoholfrit og med alkohol. Når jeg gør det sidste så hælder jeg et par centiliter hvid rom eller cognac i glasset inden jeg hælder gløggen i.

Men jeg kan nu også lide den rigtige gløgg. Når den vel og mærke er lavet med ordentlig essens og rødvin. Og da min bror lige har bedt om min opskrift på gløggessens, kommer den lige med i puljen, så jeg har den ved hånden næste gang jeg står og skal bruge den og ikke lige har opskriftsbogen ved hånden:

Hjemmelavet gløggessens

Blandes op med vin 1:5 – dvs rækker til omkring 5 l rødvin. Og lad for gud skyld vær med at blande det hele op med 1 enkelt flaske rødvin, lige så godt det smager i det rette blandingsforhold, lige så rædselsfuldt er det når det blandes 1:1….

½ l vand
250 g sukker
2 kanelstænger
½ tsk hele nelliker
1 tsk hel allehånde (hvis det ikke er til at få kan det undlades)
1 stang vanilje
3-4 stjerneanis
1 økologisk appelsin
1 økologisk citron
1 dl portvin
1 dl mørk rom (eller ½ dl. mørk rom og ½ dl snaps)

Vand og sukker koges til sirup sammen med krydderierne. Lad det koge et stykke tid til siruppen tynker, men pas på det ikke brænder på eller koger over. Der skal holdes øje med det.

Citrusfrugterne skæres i skiver og lægges i et skyllet patentglas. Siruppen hældes over frugterne. Når siruppen er kølet af tilsættes spiritus og essensen står og trækker til den skal bruges – dog helst mindst en uge. Skal helst stå et køligt sted.

Samtidig lægges et par gode nævefulde rosiner i blød i “hylden rundt i barskabet”. Jeg plejer at bruge noget rom, cognac og lidt likør med enten mandel eller appelsinsmag. Jo længere rosinerne står, jo bedre og er der nogen tilbage kan de bruges til konfekt eller kager.

På dagen:

1 del essens til 5 dele rødvin. Essens og rødvin blandes. Mandler smuttes. De kan skæres i stykker, men jeg foretrækker at servere dem hele og så serverer jeg helst gløggen på “svensk maner”, dvs. gløgg for sig og mandler/rosiner for sig – sådan at folk selv kan blande.

Inden sneen begyndte at vælte ned, fik jeg forløst en gammel idé: at lave myntegelé, kun af æblemynte.

Jeg har mange forskellige mynter. Nogle af dem kan man ikke kende fra de andre, men æblemynte er helt klart helt sin egen. Den er heller ikke svær at skelne, når der står der, med sine brogede blade og fine duft af æbler. Selve bladene er ikke så delikate at få i munden, da de er noget grove i det, og har et fint dunlag, som mange ikke bryder sig om.

Men duften er helt fantastisk og derfor har jeg flere gange tænkt på om det er muligt at fange æblenoterne og hvordan den ville egne sig som smagsgiver til en gelé.

Og her sidst på året havde jeg endelig blade nok til at gøre noget ved ideen – og tiden til at gøre det, så jeg tog fat:

• 2 l æblemynteblade
• 2½ citron
• 7 dl. vand
• 600 g lys rørsukker
• 1 brev gul melatin

Mynte blev skyllet og vandet dryppede af. Jeg brugte en salatslynge til den del. De tørrede blade blev plukket af stilken, lagt i en gryde og blev overhældt med kogende vand. Det hele blev kogt op. Da det kogte slukkede jeg for varmen, og gryden med indhold fik lov til at stå i 10 minutter.

Derefter vred jeg så meget smag – og væske – ud af  bladene som muligt – natuligvis sådan at det dryppede ned i gryden til resten.

Sukker, citron og brevet med melatin blev blandet i. Melatinen blandes med lidt sukker inden det tilsættes. Det hele blev kogt op igen og skummet af.

Det viste sig at geléen af sig selv fik den fineste lysegrønne farve.

Det blev hældt på atamonskyllede gelékopper og stod udækket indtil næste dag. Til sidst blev glassene bundet til.

Af min portion blev der omkring 1 l færdig gelé.

… og hvordan det smager?

Det smager som at stikke hovedet i ned i et sommervarmt bed med æblemynte og inhalere. Det smager af æbler, citron – sødt og syrligt og sommer. Det har helt klart en meget større lighed med æbler end med mynter.

Det kom på bordet til Mortens Aften sammen med anden og gik fint til det, men jeg har også brugt det på ristet brød, hvor det også fungerede rigtig fint.

“Kreativt værksted” – kaldte min veninde det, da vi aftalte at mødes i mandags, for at kickstarte en proces, der forhåbentligt skal føre os bare lidt tilbage til de to kreative mennesker, vi var dengang vi boede sammen og var i tyverne.

“Fuldstændigt mormor-agtigt” blev det kaldt af den datter, som hun har fået i mellemtiden. Hende som slet ikke fandtes, dengang vi var unge og vilde.

Men uanset hvad man kalder det, så var det rigtig hyggeligt at mødes og lave noget sammen. Komme igang med kreativiteten, blive udfordret og inspireret.

Det blev ikke til så særligt meget på selve dagen. Min tålmodighed er desværre blevet noget rusten, så jeg sprang lidt for meget mellem de ting jeg lavede. Men jeg fik afprøvet nogle forskellige ideer og aflivet nogen andre.

Og dagen efter var jeg pludselig helt færdig med min kalendergave – og den blev så meget bedre end jeg havde regnet med (hvis jeg skal sige det selv … og det gør jeg).

Det gode resultat med den gave, fik mig inspireret til et andet projekt. Og held i uheld havde jeg det nye projekt med mig i bilen, da jeg var ude og køre tidligere i dag.

Heldigt, fordi min køretur resulterede i et et punkteret fordæk. Og da det faldt sammen med morgentrafikken og alle de andre der havde problemer med følgerne af nyfalden sne, var der 2 timers ventetid på Falck.

Da jeg nåede at komme til at parkere på en tankstation, kunne ventetiden heldigvis afvikles med et håndarbejde, en kop kaffe og radioen i baggrunden.

Og da jeg ikke skulle være nogen steder til bestemt til, var det nærmest hyggeligt.

Sikkert godt, i forhold til min vej tilbage fra stressen – at være tvunget til at være der, og bare der i det nu der var der,

… eller også var det bare ret meget mormor-agtigt.

Igen.

Jeg brækkede engang min albue. På vej til skadestuen gjorde den så ondt, at jeg næsten ikke kunne være i min krop.

Og så holdte det op.

Det holdte så meget op med at gøre ondt, at jeg var sikker på at der egentligt ikke var sket noget. Indtil lægen efter en lang ventetid begyndte at pille ved albuen.

Først da albuen var gipset ind og ladt være i fred igen, holdte smerten op.

Det er lidt det samme nu. Efter 1½ uges sygemelding, var jeg begyndt at føle. at jeg da snart var ovenpå igen. At det gik fremad, små skridt, men fremad.

I dag blev der så pillet i “såret”, og med sådan en kraft, at al kvalmen, det sammenpressede luftrør og rysten på hænderne kom voldsomt tilbage og praktisk taget er på præcist samme niveau, som da min kæreste trak i nødbremsenog sygemeldte mig.

Jeg håber på at den specialist jeg er blevet sendt til, ved hvad hun gør og at det er noget med at det skal blive værre før det kan blive bedre igen.

Hun mente så i øvrigt, at en yderligere sygemelding på 14 dage var et must – som minimum.

Måske jeg var tættere på kanten end jeg selv var klar over?

Jeg har engang lært at familier enten har en grundtone af skyld eller af skam.  Det er min klare opfattelse at jeg – ligesom resten af min familie har en grundfølelse af skyld. Jeg har det i sådan en grad at man skulle tro, at jeg var et resultat af en katolsk opdragelse.

Det er jeg dog ikke, da jeg er et kryds mellem en ateistisk far og en kulturreligiøs mor, og en familie der senere er blevet suppleret af  hinduisme og buddhisme.

Men skyld er ikke destomindre en klar grundtone i mit liv og når man som jeg, pt. går rundt i livet med underskud på overskudsbalancen, er det utroligt nemt at få selv en ellers ret uskyldig tur til supermarkedet til at blive en vandring i skyld med skyld på.

Der er hele tiden en mulighed for at vælge det rette valg, overskudsvalget – det valg der sætter andre end en selv i fokus.

Og så er der det andet valg – det der giver skyld med skyld på:

Som hvis man ikke giver sine flaskepenge til nødhjælp, eller undlader at stikke en skilling/købe en avis af den hjemløse ved indgangsdøren – eller gud nåde og trøste mig … købe burhønseæg.

Ok, det sidste er måske liiiige lidt for overdrevent – for der er da ingen der i 2010 med ro i sindet kan stille en bakke burhønseæg på varebåndet med samvittigheden i bero.

Vel?

“En lyserød kjole!!!”, sagde min søster forbavset til mig Mortens Aften.

Og endelig fik mit meget utraditionelle – og ultra-ikke-mig, valg af beklædning den opmærksomhed som det fortjente.

Når man som mig i rigtig mange år har gået i sort og kun i meget begrænset omfang har bevæget sig udenfor den farve (eller gråt og hvidt), og i de tilfælde hvor jeg har gjort det, har jeg stort set kun været inde om armygrøn, petrolium eller højrød, så er lyserød (eller gammelrosa, som den egentlig er) et meget stort skridt.

Sidst jeg havde noget tøj, der bare mindede om lyserød var i 80’erne, hvor det var topmoderne at købe tøj i Frøkjær og et hit at have en pink kedeldragt.

Og sådan en havde jeg. Med turkise sko og turkist bælte.

Men når der først er taget hul på bylden så er det nærmest som om at farven flyder ind over mit liv:

Så kom mailen fra unikarina vedr. den Kreative pakkekalender.

Det ser ud til at det har været noget af et puslespil at få til at gå op, og jeg for mit vedkommende er blevet begavet (tøhø) med en modtager, som er helt ny for mig – og måske ikke helt i markedet for den gave jeg egentligt havde tænkt på at lave.

Men det betyder jo så bare, at jeg må i gang med at tænke nye tanker og at den gave jeg oprindelige havde tænkt på, måske kan gå til en helt anden modtager.

Det bliver under alle omstændigheder sjovt at se, hvad alle de forskellige kreative mennesker finder på.

… og så har jeg lige en blog jeg skal have kigget på så jeg kan lure på min modtager.

Min bedste ven har fødselsdag i dag og jeg glæder mig til at fejre ham, sammen med vores søde kærster og hans gode venner. Jeg nyder at mærke hans glæde og mærke min egen glæde på hans vegne.

Og da jeg gik ind i stuen med et sjældent glas Fanta, var det som om at solen og farverne på mit stuebord glædede sig med mig.

Det blir’ en god dag.

Når jeg er kommet ind af døren i den senere tid, har duften af æbler næsten slået mig omkuld. Men det er ikke æbler der har frembragt duften, for i en skål i mit køkken, har der ligget 4 kvæder og det er dem, der har fået hele huset til at dufte af æbler.

Der hvor jeg købte dem, vidste de ikke om det var æble- eller pærekvæder, det ved jeg heller ikke – men efter duften at dømme, skulle man tro det var æblekvæder.

Jeg har ikke rigtig tidligere gjort i kvæder, men sammen med den bunke æbler, pærer, friskpresset æblejuice og æg, jeg hjembragte fra Plantagen, fik jeg også lige puttet de der fire kvæder i posen. Og efter at de havde ligget og afgivet duft, blev det tid til at gøre noget ved dem.

Jeg endte med en chutney, da jeg synes jeg har fået fyldt mine hylder op med gelé og syltetøj. Den skal stå noget tid, så smagsnuancerne bliver samlet, men udfra konsistens og duft, tror jeg at den nok skal komme til at fungere fint som tilbehør til kød- og curryretter gennem vinteren.

Opskrift på kvædechutney med mandler

• 4 kvæder (800 g), uden skræl, kernehus og skåret i mindre stykker
• 1 rødløg, finthakket
• 225 g rørsukker
• 1 stang kanel (4 g)
• 3 små fed hvidløg
• 1 chili, meget finthakket
• 2 cm ingefær, skåret i tynde skiver
• saft fra 1½ citron
• 2 dl. eddike
• 1½ dl æblejuice
• 1 tsk. hele hvide peberkorn
• ½ tsk salt
• 100 mandler, smuttet og skåret i halve

Kvæderne blev skåret i kvarte, fik fjerne kernehuset og blev derefter skåret i lidt mindre stykker.

Kvæderne oxiderer meget hurtigt, hvilket ikke gør noget ved smagen. Oxideringen er dog bare det første skridt i den farveændring disse frugter undergår i processen, hvor de ændrer farve fra en frisk gul-grøn til en meget smuk dyb abrikos/orange.

Kvæderne og alle de andre ingredienser undtagen æblejuicen lægges i en gryde, sættes over middelvarme, med låg på, i en times tid. Der må ikke røres i gryden den første time.

Når den tid er gået tjekkes der for konsistens, mørhed og saftighed – mine kvæder endte med at skulle have små 45 minutter mere og i den tid tilføjede jeg de 1½ dl. æblejuice, for at få chutneyen saftig men ikke smattet. Men kogetid og tilføjelse af yderligere væske afhænger af kvæderne.

Jeg fik lidt over 1l ud af min portion, og det blev fyldt på glas, der var blevet skoldet i kogende vand tilsat lidt atamon.

Eller Sct. Martins kys

I andledning famjliesammenkomsten igår, på Mortens Aften havde jeg lavet en velkomstdrink til mine gæster. Sct. Martins kys kunne den jo kaldes, hvis det ikke lige var fordi at netop fromhed og tilbageholdenhed er grunden til at vi fejre Mortens Aften.

Det er en form for G&T møder Cape Cod Cooler. Og med sin røde farve, tætte smagsnuancer af sødt, surt og bitter og en dejlig eftersmag af mandler, er den oplagt som en ny juleklassiker. Jeg kunne godt forestille mig at drikke den en gang eller to, når man er ved at være træt af gløgg i den kommende måned.

Et koldt julekys – serveret over knust is.

Jeg lavede en mild version, da de fleste af mine gæster skulle køre bil hjem.

• 1 del gin
• 1 del Galliano
• ½ del limesaft
• 5 dele tranebærjuice
• knust is
• tonicvand

Alle ingredienser undtagen is og tonic shakes eller røres sammen. Cocktailglas fyldes med knust is og blandingen hældes over. Der fyldes op med tonicvand og pyntes.

Enjoy.