Kan man blive glad over andres sorg?
Så dokumentaren “Tig” på Netflix i går. Om Tig Notaro en amerikansk stand-up komiker.
I en lille ubrudt perlerække af shit-ting bliver Tig ramt af en alvorlig tarmsygdomme, kæresten går fra hende, hendes mor dør og hun får konstateret kræft i begge bryster.
Det der slår mig mest er den gennemgribende sorg over at miste sin mor.
Hun siger i dokumentaren:
“I can adjust to my body being different and I can adjust to eating different. That’s fine. Losing my mother, that’s not fine.”
Og på en underlig livsbekræftende skæv måde, er det en utrolig lettelse at opleve andre voksne give udtryk for stor sorg over at miste en forælder.
For min sorg, over at have mistet min mor, er her stadig. Alive and kicking.
Hov – jeg har ikke set din kommentar. Jeg har dem ikke lige i nærheden af mig pt. men de…