I 2005 skrev jeg dette indlæg. Titlen kommer fra et jobsøgningskursus jeg på et tidspunkt havde været på. Undviseren der sagde at jeg var det mest multifacetteret menneske han havde mødt.

Og jeg elskede ordet fra første færd.

Det smager som en stor kølig isklump, der i sin hvidhed stråler og glinser i alle mulige farver. Det ord ville jeg gerne identificeres med,

Selve indlægget skrev jeg efter en kærlighedsrelation, der var gået i smadder, og hvor jeg oplevede at jeg blev valgt fra fordi jeg var som jeg var. Lige i skrivende stund kan jeg ikke huske hvem manden var. Men jeg genkender følelsen. Tvivlen om hvorvidt jeg er god nok som jeg er, eller om jeg bør ændre mig. Blive mere neutral. Mindre mig.

Multifacetteret

”’

Dem husker jeg. Mine øjne og mit banner der forklarede om visit. Der var engang en der troede jeg var en mand. Bl.a. baseret på øjnene. Eller måske mest øjenbrynene – og deres buskethed.

I dag får jeg rettet øjenbryn. Og bruger mindre øjenmakeup end da jeg var yngre. For det meste. Og har fået flere rynker. Og nogen gange mere smil.

Men du kan jo se for dig selv:

… og en eller anden dag, så kommer der jo nok et banner på visitsen.dk igen … men nok ikke det samme.

Jeg blev gjort opmærksom på tidens gang på en anden (gammel) blog forleden, og opdagede i processen, at ligesom hun, havde jeg startet min blog i 2004 – hvilket betyder at jeg her i februar går i gang med det 10. års skriveri.

Det så ikke så underligt, at jeg ind i mellem tænker, at jeg da vist har skrevet om dette eller hint før, når min blog altid har taget udgangspunkt i mig og mit liv.

Måske er det derfor jeg egentligt aldrig har fået gentaget mit allerførste indlæg.

Med overskriften “Sodomi – “eller du må i numsen“” er det sjovt nok det mest googlede indlæg i hele bloggens historie og jeg tænker, at rigtig mange folk må være blevet skuffet når de via google er kommet ind på lige præcis det skriveri.

De færreste har nok regnet med at få en henvisning til biblen.

Det nye testamente.

(1.mosesbog, 19.1)

Og sådan er det nok tit på bloggen her.

Igennem 10 år har jeg skrevet kryptiske skriverier, om alverdens ting. Har givet nogen en nogenlunde indsigt i noget af den jeg er. Har vel også udviklet forandret mig i processen.

Men et skriveri er jeg allermest glad for. Det blev egentligt skrevet i hast og uden at jeg oplevede at det kom ud af mine fingre – måske derfor jeg selv kan lide det. Og nu hvor vi alligevel er igang med den selsmagende ros, så handler det om mig … essensen af mig, som jeg oplever mig selv.

Og det tør jeg godt gentage … så det kommer her om lidt. Når jeg har fået det rystet ud og støvet af og det bliver den den 20. januar. For jeg tror jeg her i 2014 vil genudgive nogle af de indlæg, jeg selv har været glad over at skrive gennem de her ti år på bloggen.

I bedste Billed Bladet stil .. og så alligevel ikke.

For dem som jeg mistede i 2013 var dyr.

Selvfølgelig er Mandela stor og verden går i stå for et øjeblik når et icon stopper med at leve og når ungdommens tegneseriehelt Rune T. Kidde går af dage, sammen med barndommens stemme Ingrid (fra Ingrid og lillebror), så gør det da et indtryk og indblik i egen dødelighed.

Men jeg har ikke sovet i ske med nogen af dem. Ingen af dem bar afkom som jeg forløste eller gik gennem sorg og glæde med. Ingen af dem kom med levende mus til mig eller slikkede mig i hele hovedet når jeg besøgte dem … og det er måske også ok.

Men det var et hårdt år på kæledyrsfronten.

Først gik Bertram heden om. Efter en bid tunfisk, hev han stikket ud … just the Bertram-way. Ikke så meget fis med det, men lige ud af landevejen – lige som han selv var.

Ikke så specielt længe efter, fik vi besked om at Topper-pigen ikke var mere. Hun fik alt for kort tid på jorden. Men med sin ankomst til Danmark, og et udeliv hos Ulla i Vejle sammen med Wimmer, fik hun nok en noget bedre skæbne, end hvis hun var blevet efterladt i Egypten. Det viste sig at hun havde kræft – og havde haft det over en længere periode. Hun døde samme dag som det blev opdaget at hun var syg – så enten har hun været ultrasej og ikke vist nogen smerte, eller også har det bare gået hurtigt.

Hurtigt gik det også med det sidste kæledyr. Og uventet var det også. Hun var ikke min og så alligevel … for jeg havde jo være med siden hun blev hentet som hvalp og hun var vokset til sammen med min niece.

Min mors lille hund. Chili – der blev kørt over i slutningen af november, lige uden for mine forældres hus. Godt nok gammel, men stadig en stor trøst og glæde for dem og for os med når vi var forbi.

De gør noget ved os. De der dyr. Og når vi mister dem græder vi rigtige tårer og sørger. Men heldigvis kan man ind i mellem opleve, at det at de forlader en, så giver plads til en ny kærlighed. Et nyt dyr. Og det vil nok også ske her.

På et eller andet tidspunkt.

Som rosinen i pølseenden kommer her den sidste del af 2013. Alt i alt blev det en noget større gennemgang af det forgangne år end jeg lige havde planlagt … men hvad der var blevet sparet af ord og billeder gennem året, skulle åbenbart og alligevel ud og jeg håber at nogle andre end bare mig, har haft glæde af denne gennemgang og at vi ses også her i det nye år:

Oktober

Jeg rejste frem og tilbage mellem solopgange over Kødbyens tage og Mols og Tunø. Både privatlivet og jobbet kaldte på mig fra den jyske Østkyst. Og som sommerhuset stod klar, og et begyndende efterår lå på lur og ventede var både katten og jeg klar til eftermiddage foran den nyinstallerede brændeovn.

Min julegave til min niece havde været at vi skulle tilbringe mere tid sammen og det gjorde vi heldigvis også. De mosterdage, der blev tradition for med nevøen, blev i hans fravær, endelig helt reserveret til niecen. For selvom hun næsten lige er blevet født blev hun jo 9 år i 2013. En stor skolepige der endda kan skrive søde breve til sin Morster.

Oktober blev også den måned hvor jeg blev prøvekanin for “Det lette måltid“. En genial ide en i mit netværk har fostret: en slankemodel der går ud på at du får leveret alt hvad du skal spise gennem en dag, lige til din dør og lige til at gå til.

Endelig så tog mit engagement udi ejerskifteproblematikken rigtig fart gennem efteråret og jeg deltog i arrangementer og netværksgrupper der alle sammen arbejder for at få flere og bedre ejerskifter i Danmark.

Endelig stod det begyndende efterår på storme og Halloween … jeg var dog mere forberedt på de sidste end det første. Men heldigvis blev hverken jeg eller nogen jeg kendte alvorligt stormskadet, selvom ting også væltede ned rundt omkring os.

November

Forrige år havde jeg vundet et gavekort til en maleriworkshop. Og min november startede med kreativitet og malerpensler i hånden. Det var alt for lang tid siden sidst – og selvom jeg ikke var tilfreds med resultatet, var jeg glad for igen at mærke boblerne af inspiration og kreative tanker, og det er bestemt noget jeg vil forfølge yderligere.

I november begyndte de spæde juleforberedelser: en gløgessens blev startet op og sat uden for døren sammen med en gin, der skulle blive lyserød og aromatisk af granatæbler … og være starten på slutningen; en ny mortens aftens drink.

November bød for mig, som alle andre også på kommmunalvalg – og havde jeg kunne, havde jeg nok valgt Totte. Men som jeg stod med den lange lange valgseddel var der ingen Totte og derfor blev det dem der er “de sædvanlige” for mig, der fik min stemme.

Igen i november fyldte ejerskifteproblematikken rigtig meget i mit liv og heldigvis er forskellige organisationer og netværk også ved at få øjnene op for at det er et fælles problem for hele samfundet. Og nogen fik måske øjnene op for at jeg er en dame der ved lidt om sagen. Mit netværksarbejde havde i hvert fald gjort at jeg blev bedt om at give mit besyv med, da Iværksætteren skulle bruge nogen til at tale om ejerskifte i deres novembernummer.

December

December begyndte i overskud. Kreakalender med niecen, udfoldelse at andre talenter og bagning af kunde-julegaver. Top tunet og med 117 timer at gøre godt med i døgnet.

Det endte i en anden note. Pludselig tog tiden sin egen drejning og alt vendte til underskud og manglende lyst.

I forsøget for at være der for andre – men hjælp til flytning, afholdelse af en 50 års fødselsdag en uge før jul – samt alle mulige andre ting der skulle vække interesse for min virksomhed, forsvandt jeg selv.

Og selvom vi havde en fin jul, inklusiv (skævt) juletræ og pænt dækket julebord, så var jeg kun en skygge af mig selv. Og jeg lovede mig selv, at fremover skal jeg huske at holde min energi tættere til hjertet og ikke give mere end jeg har.

Heldigvis sluttede året af på en mere rolig note. Juledagene blev tilbragt i smukke Saksild. Nytåret blev også fejret der og sammen med gode mennesker gik jeg 2014 i møde – og som jeg stod der på en vindblæst strand i den mørkeste decembernat på tærsklen til det nye år, følte jeg mig meget klogere og en helt del mere styrket og klar til det nye år.

… og den sidste dag i det gamle år, blev den første dag for et nyt familiemedlem. Min nyeste niece så dagens lys den 31.12.2013 – og med hende har jeg fået en ny titel og rolle – for nu er jeg også nogens faster og jeg glæder mig til at se hvad der ligger i den opgave.

 Godt nytår

I de to tidligere indlæg kan du læse om 2013 fra januar til juli – og i dette indlæg beskriver jeg tiden over sommer og sensommer:

Juli

Selvom man ikke troede på det, så kom sommeren. Jeg boede i lejlighed med altan, havde en hverdag med en fast rutine og vej til arbejdet. På en (og den eneste) strandtur mistede jeg et glas til mine briller og måtte omrokerer i økonomien til et par nye. Jeg flyttede igen. Og igen. Og endte til sidst hos min søster – hvor jeg både hjalp med at vende min nevøs døgnrytme og fejrer hans 15-års-og-jeg-skal-på-efterskole-fest.

Jeg oplevede ikke rigtig sommeren – selvom jeg prøvede og ind i mellem slap blikket fra pc’en og alle de ting jeg moslede med.

August

Og det blev da også til nogle dates indenfor og udenfor kendte rammer, et augustbryllup, høst fra haven og hyggestunder med søster, inden jeg efter at have rundet de forskellige sovesteder endelig kunne rykke tilbage til matriklen med alt mit habengut.

Inden jeg kom helt, helt hjem – blev min eneste uges ferie dog lige invaderet af en ny krise i Egypten – og som vi stod 14 mand høj og var på vej til en dykkerlejr om mandagen … blev vores ferie aflyst om fredagen. Krise og telefonmøder endte dog med at vi fandt et fælles rejsemål og at jeg derfor befandt mig på en dykkerferie i Tyrkiet:

September

Home-sweet-Home. Endelig hjemme igen. Ikke bare efter ferien. Men efter 8 ugers rakkerliv med oprydning, rengøring og flytten rundt. Rigere på oplevelser javist. Og med opsparingen til tanden i hus. Men træt og glad for at være hjemme.

Sommeren og specielt turen til Tyrkiet havde også en indflydelse på mit kærlighedsliv.

Efter at vi var gået fra hinanden og havde fået etableret hvert vores liv i hhv. Jylland og København, begyndte vi at undersøge mulighederne i et at have et forhold, uden nødvendigvis at bo sammen.

Arbejdsmæssigt får jeg lidt mere luft og overskud, da mit vikariat skruer lidt ned for timerne, så jeg kan lave lidt mere “af mit eget” … men der er desværre primært mere bud efter mig til ulønnede opgaver, end til dem man kan betale sige regninger ud fra.

Med med det kommende efterår åndende i nakken kommer også de første og flotteste æbler, min nyttehave nogensinde har produceret. Og resten af haven prøver også at imponere med overflod. En have som jeg ellers på det groveste har forsømt, og stadig går rundt om, som katten om den varme grød; “skal/skal-ikke” … for jeg ved ikke længere hvem der ejer hvem; om det er haven der ejer mig, eller mig der ejer haven. Det skal der styr på i 2014!

Her i begyndelsen af 2014 har jeg skrevet 4 indlæg om årets gang i 2013, her kommer #2 der fortæller om april til juni:

April

Som marts gik over i april tog jeg på et meditationskursus – i Sverige. I 10 dage – det vil sige hele påsken, boede jeg på en ødegård og fulgte et stilheds- og meditationsprogram. Det var hårdt, men også meget inspirerende – og det er klart en af de ting jeg skal have fulgt mere op på her i 2014.

Men april var også den måned, hvor min julegave til nevøen blev indløst. Og  med ham og en veninde og hendes jævnaldrende søn indtog vi Berlin. Vi nød det pulserende storbysliv og kulturen. Historien, som damerne syntes den yngre generation burde sætte sig ind i, blev ikke nydt i helt samme grad. Det blev en rejse med nye måltider, nye venskaber og en forståelse for afstande, for med tog og forsinkelser viser det sig alligevel at Berlin ikke ligger lige om hjørnet fra København.

Vel hjemme igen fra Berlin, skulle jeg til at deale med at min elskede og velbenyttede cykel var blevet stjålet. Heldigvis havde jeg lige nået at få tegnet en indbosforsikring, og der mens blækket stadig var vådt, måtte de punge ud til en ny cykel. Det var også i april at jeg slog masker op til strik og cocktail – en helt klart underprioriteret del af mit liv. Altså det med strikke. April slog også himmel og jord op til en ny sæson i haven. Det var som om at foråret aldrig kom – men lidt liv var der dog i haven selv i april.

En veninde forærede mig en reol. En ven satte den op og sammen med min niece gik jeg igang med at farvekoordinere mine bøger og mit garn … og litteratur blev sammen med garnet smidt op på væggen i et forsøg på at vække kreativiteten i mig og mit liv.

Maj

I maj måned blomstrede kærligheden. Vi var til det smukkeste bryllup på den idylliske ø Fur. Jeg tuede mig gennem brylluppet og den ene mere følelsesladet tale og solosang efter den anden. Kærligheden var på alle mulige måder til at tage og føle på … og min egen ditto var mildest talt et stor rod.

Mens vi var væk, blev min lejlighed erobret af hollandske bøsser, der var i byen for at følge med i Melodi Grand Prix og da Danmark vandt, blev der booket plads i lejligheden til i år, og jeg glæder mig til de kommer.

Juni

Hele min sommer – fra tiden efter pinse og til og med september, var præget af arbejde. Arbejde og flytning. Da jeg stod uden de store ordre i bogen, til tiden hen over sommeren, tog jeg imod to vikariater, så jeg kunne tjene lidt mere end til dagen og vejen.

Det var hårdt. Rigtig hårdt. Specielt fordi jeg også valgte at flytte ud af min lejlighed i 2 måneder, for at spare penge sammen til den tand jeg knækkede i februar og som skulle have sit, for at blive hel igen.

Jeg følte ikke at jeg lavede andet end at arbejde – men når jeg kigger billederne på min telefon igennem, kan jeg se og huske, at der også var andet i tilværelsen end arbejde. Blandt andet en fin polterarbend, for den brud, der skulle giftes i august, modtagelse af fine stauder fra gammel kollega … og skønhed fra min have i form af de fineste silkepæoner.

Hvis jeg skal opsummere lyden af 2013, må det blive Marie Kays sprøde røst, der igen og igen poppede op og fik mig til at føle som om, at hun kun sang for mig. Jeg ved godt  at “uden forsvar”  ikke er skrevet præcis til mig, men den ramte lige ind i en tid og en situation, som prægede året der gik. Og ligesom resten af Danmark blev jeg lidt forelsket i hende.

2013 har været et turbulent år på mange forskellige måder. Da jeg gik ud af det forrige år, på bagkanten af et forlist forhold, havde jeg på ingen måde troet, at jeg skulle sidde på tærsklen til det nye år, i min tidligere ekskæreste nye hus. Omgivet af fælles venner, der ordner mad, sætter lamper op og hygger i et hus, der er blevet resultatet af de tanker vi gjorde os, dengang vi levede i et såkaldt normalt forhold.

Året der er ved at gå på hæld, har på en eller anden måde været præget af lidt for mange ting, jeg på en eller anden måde har haft behov for at holde ret tæt ind i til kroppen. Og det, samt mine skriverier alle mulige andre steder, har gjort at 2013 nok er det mindst dokumenterede år nogenside her på bloggen.

Det er ikke fordi der ikke er sket noget, eller fordi jeg har ønsket at være hemmelighedsfuld – men meget af tiden har jeg ikke vidst hvad jeg har følt og tænkt om tingene og resten af tiden har der været nogle forhold eller mennesker der har gjort, at jeg ikke har kunne dele ud som tidligere.

Endelig har facebook, et langt stykke hen ad vej gjort, at de mere overfladiske indblik i mit liv er blevet postet der.

Jeg ved ikke om det bliver anderledes i 2014 – måske er tiden bare løbet fra bloggen her og jeg er den sidste til at indse og indrømme det … men med udgangspunkt i de billeder der ligger på min telefon kommer her udpluk af 2013 – hvert kvartal har hvert sit indlæg, for da jeg startede med at skrive, viste det sig at der var flere ord og billeder i mig, end bare til et enkelt lille indlæg.

Her kommer januar til marts:

Januar

Januar var den måned hvor jeg blev færdig med at få malet min lejlighed, og vende mig til min nye status som single efter næsten 7 års parforhold. Det var også der jeg tog hul på min julegave til min niece og jeg sammen med hende fejrede min mors fødselsdag med  “te-selskab-med-hat”.

… og det var som altid den måned hvor man sætter sundheden stævne og satser på et godt liv.

Det var også starten på et år der i den grad har stået i netværkets tegn. Både i den etablerede form, og i mere ustruktureret form. Jeg har gennem de sidste to år – og specielt i det forgangne år virkelig mødt mange spændende kreative og  fantastiske mennesker – og vi har hjulpet hinanden på mange måder gennem året der er gået.

Februar

Februar er både min og min nieces fødselsdage, og selvom det er den tungeste måneder (efter november, november, november) gør vores festdage, at der alligevel kan skues mod lysere tider i den grå grå himmel.

Min egen fødselsdag fejrede jeg med et åbent hus og fredagslagkage for venner og netværksforbindelser – og man skulle tro at folk kendte til mig og min søde tand …eller de tænder der var tilbage. For i februar knækkede jeg en tand og måtte se en tandlægeregning på 24.000 kr. i øjnene. Det var ikke nogen sjov oplevelse.

Marts

Jeg flyttede rigtig meget rundt på ting og rumfordeling og møbler i 2013. Jeg har praktisk taget haft stue i alle stuerne og prøvet mig frem efter den rigtige placering af arbejdsværelset. Jeg er stadig glad for at bo hvor jeg bor – selvom, jeg også tænker at 22 år i samme bygning måske er ved at være nok ?!

Det var i hvert fald træls, da min tidligere ekskæreste under en overnatning havde indbrud i sin bil, og fik stjålet for over 50.000 kr. dykkerudstyr, fordi den var parkeret i mit hood.

På den helt positive side var, at en del af alt mit netværksarbejde, resulterede i nogle betalende kunder. Jeg begyndte at undervise i ansættelsesret og fik coachet og rådgivet hos helt nye kunder, som jeg ikke havde mødt hvis det ikke var for mit voksende netværk.