august 2008


søndag 31. august 2008 kl.18:56

De holdte hvad de lovede og efter en sensommer i regnens tegn, kunne jeg endelig nyde en weekend i solens skær.

Og lige så mellemfornøjet jeg har været omkring hele projektet, (alt arbejdet og regnen, der drukner alt i havens lerjord), lige så glad har jeg været over de her to dejlige solrige dage, som jeg har tilbragt med hovedet i jorden og bunden i vejret.

Vi graver render og laver højbede – nyttehavefolket er en sej race og selvom det halve af haverne stadig har vandskader efter sidste skylle, så bliver hovedet holdt højt og flagene hejst mod den blå augusthimmel – det skal nok gå, der er også en sæson til næste år…

Og der, midt i solen så virker det rigtigt. Det skal nok gå.

fredag 29. august 2008 kl.9:05

Man skal holde hvad man lover:

dmi

kl.7:05

På min prustende vej rundt om søerne i går, så jeg en fyr på en cykel. Cyklen svingede let fra side til side og han havde et godt greb om styret, som for ikke at falde af.

Og enten var han høj som et hus, eller også var det hans første succesfulde tur på en cykel, for jeg mindes ikke nogenside før at have set, et så begrejstret et smil og så stor koncentration på en voksen mands ansigt, ved noget så almindeligt som en cykeltur langs søerne.

Længere henne stoppede jeg for rødt og min vej blev krydset af almindelige mennesker på cykel, på vej til arbejdet og der var ikke mange smil at spore på de ansigter.

onsdag 27. august 2008 kl.20:44

I mit badeværelse hænger der grej til afdrypning, på stuegulvet har en af kattene taget plads på den tørdragt der ligger med vrangen ude.

En inderdragt er slynget hen over tørrestativet og selvom den lige er vasket udsender den, den uforlignelige dunst af sved, sure tæer og gammel ged. Faktisk lugter hele lejligheden af det og jeg afventer de første klager fra naboerne inden længe.

Jeg har den halve lejlighed fyldt op med grej og den halve kalender med dykkerrelaterede ting og gøremål i september.

Dykning lugter og dykning fylder.

kl.10:35

Der er dage hvor alt glider som en varm kniv gennem koldt smør. Sådan en dag har jeg ikke lige i dag.

Jeg tror mine kommunikationsstjerner står og slår sammen, som de der klik-klakkugler, der var så moderne i min barndom.

mandag 25. august 2008 kl.11:06

Turen til Sverige i går, ledte os forbi et supermarked på vejen hjem. Og mens de andre ledte efter enkroner eller gratis toiletter, gik jeg amok i godis.

Selvom jeg syntes at jeg begrænsede endte jeg med over et halvt kilo blandet slik.

Slik som jeg ville ha’ for mig selv!

Ikke på vilkår om jeg ville dele.

Så jeg åd mig mildt fordærvet på bagsædet, på vej tilbage til Danmark. Med skinnende øjne og posen godt knuget i min lille fedtet hånd. Og jeg fik kvalme. Og var lidt skuffet over smag og konsistens.

Men spiste lidt mere til tv’et om aften og en anelse her til morgen.

Hver gang med kvalme og lidt skuffelse (og en stigende dårlig samvittighed over hvad jeg udsætter min krop for).

Det var som om at den store salgsdisk, de kæmpe poser og mange valgmuligheder fik omskabt mig til min barndoms slikmonster, der ingenlunde kunne få nok.

Men nu er det slut. Ikke med posen, der er mere end halvdelen tilbage. Men slut med lysten og nu, lige om lidt ryger posen ned i affaldscontaineren.

Og mig? Jeg skal så meget ud og løbe!

søndag 24. august 2008 kl.20:27

Jeg vågnede med et hoved der summede af træthed og en nakke, der var stivnet i en underlig vinkel efter en urolig nats søvn. Det tegnede til en træls dag, og jeg var ved at aflyse de planer for dagen, der gjorde det nødvendigt at vælte ud af sengen kl. 6.

Men jeg kom igang og små 12 timer senere kunne jeg slæbe våde dykkertasker tilbage til lejligheden fyldt med brugt gear efter en dejlig dag med dykning og fin spise på Kullen.

Og nu er jeg træt igen.

Men på den gode måde.

Og jeg må igen konstatere at mennesker gør mig mere træt og udkørt end selv de hårdeste fysiske udfordringer,

mandag 18. august 2008 kl.12:02

Jeg er gået ind i min syvende uge som sygemeldt. Jeg har udfyldt papirer til kommunen og nu har jeg også talt med min arbejdsplads om mulighederne og prognosen for at vende tilbage. Og jeg har aldrig troet, at jeg skulle havne her, og da jeg gjorde, troede jeg, at det ville være anderledes.

Aldrig før i mit liv har jeg været så handlingslammet og inaktiv som i de sidste syv uger. Aldrig før har tiden været så flyvsk og flydende.

Jeg kan stadig læse og holde koncentrationen ved en bog og megen tid er blevet brugt til det. Biblioteket har været min ven og er blevet besøgt mange gange indenfor de her syv uger.

Man skulle tro, at jeg også kunne gøre rent og rydde op, men på trods af al den tid jeg har haft til rådighed, er det ikke det, jeg har brugt tiden til. Det har virket uoverskueligt at gå i gang og kun det allermest nødtørftige er blevet ordnet.

Jeg har heller ikke rigtig set nogen folk. Har ikke haft overskudet til kontakten, og og bortset fra to tilfælde, har jeg ikke selv kontaktet folk og fortalt hvordan jeg har det. Har derfor kun set dem, der har haft kontaktet mig, og dem der har kunne rumme mig i den situation jeg har været i. Og det har vist sig, at være nogle helt andre mennesker end jeg havde regnet med.

Jeg tror , at jeg måske ender med at blive klogere af det her, at jeg lærer noget om at prioritere, at lytte bedre til mig selv – det håber jeg. Jeg har også lært noget omkring de mennesker jeg er omgivet af – på godt og ondt.

Men vigtigst af alt, så har jeg genfundet troen på at ting kan ændre sig og at der godt kan være gode ting i vente på mig.

onsdag 13. august 2008 kl.20:08

For første gang i lang tid har en følelse af glæde og lethed sneget sig ind på mig og da jeg cyklede hjem fra min have mærkede jeg antasten til en sang på mine læber. Nærmest selvfølgeligt betød det, at det var i dag jeg skulle mødes med den virkelighed som jeg ikke kan flygte fra og som jeg er nødt til at forholde mig til.

For lidt siden udspillede der sig et fantastisk vejrsceneri lige udenfor mit stuevindue, der var sol, regnbuer og tordenskyer og lyn oven i hinanden.

Nogenlunde sådan er der også inde i mig.

sol og regnfront regnbue og torden

tirsdag 12. august 2008 kl.8:57

Jeg har ondt i mit hoved, mine øjne og min mave. Min krop er fyldt med tunghed og træthed. Jeg er sikker på at jeg kommer ovenpå igen, men lige i dag har jeg mest af alt lyst til at krølle mig sammen i min seng, med dynen over hovedet – men jeg bliver strøget over hovedet og nogen siger … nåååeee, skal jeg puste på det?

Næste side »