På mit gulv ligger en pakke.

Et telt jeg har ventet på i flere år og glædet mig til at eje lige så længe.

Det er ikke pakket op og i eftermiddag skal det retur til afsender.

Historien bag er denne:

For flere år siden var min kæreste og jeg til et grillarrangement i et sommerhus et sted. Da vejret var dansk, og grilleriet var ved at regne væk, var der en der trak et telt frem fra sit bagagerum. Et FleXtent. Vupti-bubti så var teltet sat op, siderne sat på og grilleriets endeligt afværget.

Og mit behov for at eje var tændt.

Og jeg købte et sådan telt. Juni 2010 kan jeg se af mine gamle mails. Det skulle leveres i Jylland og bruges til vores sommerferie. Af en eller anden årsag havde de det ikke på lager og til sidst annullerede jeg ordren.

Men her forrige gang jeg var på dykkertur blev ideen tændt igen. Det ville være smart med sådan et telt. Til at tage med på dykkerturen som omklædningsrum hvis det blæste eller regnede. Til overdækning af spisebord i sommerhuset, så man kunne sidde ude sent eller i smådårligt vejr – og det samme i min have.

Så jeg sprang ud i en ny omgang bestilling.

Og det kom så sidste fredag.

Og blev leveret på 1. sal.

“Chaufføren var lykkelig over at han ikke skulle bære det op på 4. sal” var ordene der mødte mig, da jeg blev lukket ind hos under-underboen for at hente det. Jeg undrede mig, for alle de steder der står skrevet om det, fremgår det at det er et telt man kan tage med sig rundt, og ved præsentation af havepavilloner, står der endda:

“Har du brug for en mere fleksibel og mobil pavillon, bør du overveje et af vores FleXtents.”

Vi var to mand om at bære pakken om. Pakken var 2 meter lang.

Mit lille smarte fleksible telt vejer nemlig 36 kg.

Og nu ryger det og drømmen retur til afsender.

Fleksibel min r*v.

Forrige onsdag kom min kæreste hjem og var også led og ked af sit arbejde.

Som afslutning af sin tale om alle de ting der var galt kom ordene “og så har jeg set at de søger en dansktalende dykkerinstruktør i Sharm el Sheikh – man burde søge den og rejse fra det hele.”

“Så søg den dog” sagde jeg. “Hvad er der er tabe? Hvis du får den tilbudt kan vi altid tage stilling til hvad vi så gør“.

Han søgte. Han fik den. Vi tog stilling til tingene – træffede en beslutning. Og 1. februar 2011 starter min kæreste som dykkerinstruktør i Egypten og jeg tager med.

Et år i solen, uden arbejde – med mindre jeg finder noget jeg gerne vil lave. Lige det jeg gik og drømte om.

Og jeg glæder mig.

Næst efter Verdensminister ™ , så må det her være drømmetitlen:

Omverdensanalytiker

… specielt for alle de bloggere der findes i landet.

Jeg skal være den første til at indrømme, at mine kommaere står hulter til bulter, at jeg kan finde på at stave leverpostej med g og at når jeg ikke er koncentreret så er der fejl i nutids “r”erne – men mest i mit private skriveri. På mit arbejde læser vi korrektur for hinanden – og får dermed fjernet de værste bommerter.

Det gør man så åbenbart ikke alle steder ;

Vi har brug for en ny kollega, som har gå på mod, humor og kan lide at agere i en til tider travl hverdag.

Jeg skulle alligevel læse det et par gange før jeg kunne se, at de ikke søgte en “som var på gå mod humor” … hvordan man så end gør der.

Jeg drømmer en del for tiden. Nogle af drømmene er mere selvforklarende end andre. Den i morges var på ingen måde forklarende, men til gengæld pænt mystisk:

Jeg har gang i noget motorsport – en eller anden lille åben bil, med to sæder og et rimeligt laset interiør. Min co-driver er en pænt hysterisk japansk mand, der insisterer på at tale til mig. Meget. Højt. Og på japansk. Og heller ikke i drømmen forstod jeg japansk.

Vi kørte mod en kæmpe hal, hvor vi skulle ind og køre ræs. Men på vejen derind, opdager jeg en kæmpe bunke elefantlort. Den bliver jeg meget betaget af – og jeg er nødt til at eje en af klumperne. Fordi jeg ved, at man kan blende det med vand, koge det og lave papir af det. Og det har jeg så åbenbart et umiddelbart stort behov for.

Så stort at jeg på en eller anden måde får sneget mig væk fra den der racerbane/arena og … hjem på mine forældres badeværelse, hvor jeg står i deres lille opbevaringsrum ved siden af badeværelse og er igang med at se hvor jeg kan finde en pose henne.

Jeg vågner mens jeg overvejer om jeg skal tage en plastikpose fra hylden – eller i stedet droppe hele projektet og i stedet for kaste mig over en pose popkorn, som åbenbart også ligger i det her opbevaringsrum.

Og så er det jeg spørger … er der en drømmetyder til stedet – eller skal jeg ringe et helt andet sted hen?

Mit hår lugtede stadig af røg, da jeg kom ud af sengen i morges. Man kan ikke på lugten afgøre om det man har været i nærheden af er et smukt midsommerbål på en strand med krusene småbølger … eller brændt flagstang i grillen.

Og i mit tilfælde var det det sidste.

Da mit selskab i går blandt andet bestod af en lille bitte 10 dage gammel (ganske yndig) baby, der hverken kunne gå, løb eller cykle og moderen til barnet ikke havde nogen kørelejlighed til barnet, blev det besluttet at droppe bålet ved vandet.

Men ild skal der jo til – og friske mennesker (ok – mig!) besluttede sig til at brænde en frønnet flagstang i Weberen. Og det gik godt. Både med at klippe den over med en pænt sej grensaks og med at futte den af i grillen.

Og således blev der også bål i haven.

Jeg har en kontakt indenfor SKAT og hun har sendt mig en forsmag på fremtidens selvangivelse:

Det bliver da også bare lettere og lettere.

Google elsker mig. Eller måske ikke som sådan mig – men mit alter ego – min sex-webdag-blog – altså denne side.

I går var jeg inde og tjekke min statistik og hvilke søgninger der bringer folk ind på siden her. Jeg har mange hits … og det tror sgu’ da fanden… når man ser visitsen fra den googleske side, så skriver jeg åbenbart ikke om andet end sex, hor og liderlighed.

Dette er mit mest populære søgeord [søgeord #1] og ud af 229.000 sites om emnet, så placerer google dette site som det næstbedste sted, at søge om information om lige netop den fornøjelse. Jeg takker og bukker (men ikke for dybt!)

Nr 2. er jeg også på denne søgning [søgeord #2] som også er en populær indgang til denne side (om man så må sige). Hvad kan jeg sige… tjoe – jeg har lige købt en ny ladyshaver, men modellen er død.

Endelig er der denne sætning, der alligevel må have givet anledning til den en del skuffede forventninger [søgeord #3]. Jeg beklager så dybt og inderligt, men det er ikke den slags dagblog jeg beflitter for at føre.

… men de færreste gør noget ved det.

Vejret det bæst.

Og dog.

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår det – men det ser ud til at TV2 har lavet et nyt koncept – som er åbent for alle:

Vild med Vejr

Så er det da bare noget med at kridte sydvesten og komme afsted.

Og som de siger derinde:

og hovedpræmien er en LIVE-vejrudsigt med omkring 1 million seere.

Ja så – ser man det.

Og vi lader den lige stå et øjeblik.