Jammen det skrider stille og roligt fremad – har modtaget voksenbreve fra Skat. De fortæller mig at jeg har en virksomhed og et nummer der hører til. I dag har jeg så forsøgt mig med moms og bestilling af en rådgiverforsikring.

Det bliver nærmest ikke større.

Men mens min egen lille virksomhed vokser, og jeg tænker på visitkort, hjemmeside og messemateriale – har vi også været lagt ned af den store tunge fyringstrusel.

Min kærestes virksomhed havde 170 mand (og kvinder) til samtale i går. Besked om at lægge nøgler, pc’er og kodeord og gå hjem uden at passere start.

Farvel og velkommen til de arbejdsløses rækker.

Beskeden om hvad der skulle ske kom i mandags og betød at vi havde et par dårlige nætters søvn og et par stressede dage. Men forløsningen kom så igår.

Og mens jeg kender personerne bag et par af navnene, så stod min kæreste ikke forrest i køen og han har stadig sit job.

Og jobs er der også stadig derude. Jeg havde fornøjelsen af at tilbringe et par timer i solen på et tag på Vesterbro og kunne blandt andet lytte til dem her “hoptimisterne“, der har skabt stor succes med at producere og sælge små positive hoptimister – og midt i alle voksentingene, er det svært ikke at være bare lidt glad, når man alt andet lige, lever i et land hvor det trods krise stadig kan gå fremad for nogen.

… og jeg er sikker på at en anden nogen, er mig.

En mere spændende overskrift kan det ikke blive til og humøret er ikke just højt.

Opkald fra mand klokken 8.04: “Kan du ikke lige komme ned og låse dit kælderrum op, der løber vand ud fra rørene derinde”.*

Og jeg sprang i et par bukser og styrtede derned.

Og vandet fossede ud af røret og ned på alle de ting jeg har stående derinde:

Det værste er næsten at vi havde tre litografier stående dernede. Ikke fordi vi selv havde placeret dem der. De var blevet flyttet derned af ham der lejede vores lejlighed mens vi var væk – og vi var så ikke kommet omkring det at få dem op igen, efter at vi kom tilbage.

Og ellers så er det julepynt, påskepynt. Alle mine jurabøger der ventede på at vi fik en reol sat op. Min cykeltrailer, malerting, soveposer, telt, liggeunderlag og … ja, alle de ting man nu engang har i en kælder.

Vicevært, administration og eget forsikringsselskab er alarmeret og har taget affære. Der skulle blive støvsuget vand op og sat affugter derned i dag og om en times tid kommer der en forsikringsmand for at tjekke skaderne.

Og weekenden kommer vist til at stå på oprydning af kælderrum … og jeg skal lige have undersøgt hvor det vand egentligt kom fra og hvor rent det er.

*Netop de rør har gjort, at jeg har mit telefonnummer på døren da de en gang har givet anledning til indbrud i kælderrummet og en anden gang gjorde at alt hvad jeg havde stående dernede blev snasket til med boresnask

Så er jeg i proces med at få et CVR nummer til min butik.

“Lovmand & Coach” kommer barnet til at hedde og der kommer forhåbentligt snart en hjemmeside til projektet – men for en gangs skyld er jeg lidt baglæns på it-siden.

Til gengæld er jeg forlæns på kundesiden og selvom jeg egentligt ikke er startet rigtigt, har jeg to kunder i hus. En stor kunde der giver mig beskæftigelse de næste 4 måneder og en lille en som virkelig har hjulpet mig med at definere mine ydelser og som nok sluttes ret snart, mange oplevelser rigere.

Da man ikke må lave iværksætteri på dagpenge og jeg ikke tør slippe den varme offentlige hånd før jeg har afprøvet om mine vinger kan bære, har jeg pt. tingene bygget op på den måde, at jeg er blevet ansat deltids hos hende jeg har en del arbejde for og at jeg så har min virksomhed bygget op omkring de ting jeg må lave som lønnet bibeskæftigelse.

For selvom det er sådan at man efterspørger iværksættere og ønsker at vi skal arbejde os ud af krisen, så gælder det ikke for dem der er arbejdsløse.

Eller det må man da godt. Man skal bare kunne gå fra 0-100 uden støtte.

Når man er arbejdsløs må man gerne have lønnet bibeskæftigelse – når den altså er godkendt af A-kassen. Man skal dog stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet og det betyder at man ikke må lave noget lønnet bibeskæftigelse i almindelig kontortid.

Man må kun beskæftige sig med det om aften og i weekenden. Og skal man have kundekontakt er det i samme tidsrum. Man må maks. arbejde 15 timer om ugen med det – og deri er også medregnet den tid man bruger på at bygge virksomheden op. Og man må maks. tjene 150.000 kr. om året på det.

Og så må man heller ikke have ambitioner om at man kan forøge indtægten og komme til at leve af det man laver ved bibeskæftigelsen.

Men man må godt søge beskæftigelse og man må gerne have flere forskellige arbejdsgivere og være ansat med forskellige ansættelsesbrøker og i kortere eller længere tid.

Så det er det jeg gør lige nu.

Søger ansættelse hos mindre virksomheder, der har brug for hjælp til at bygge -eller udvikle deres HR-afdeling/administration. Og der hvor jeg ikke får ansættelse, men opgaver der kan løses udenfor normal arbejdstid, løses de via min virksomhed.

Og hvad er det så jeg kan? Hvad er det jeg sælger i min butik:

Jeg kan hjælpe med at opbygge den administrative side af en virksomhed, jeg kan bygge en HR-afdeling, tjekke at man ansætter korrekt og har de juridiske sider i orden. Jeg kan også gennemføre afskedigelser eller udvikle medarbejdere og ledere. Jeg kan kigge på de arbejdsgange man har og lave vejledninger, som gør arbejdet nemmere.

Med min jura i baghånden kan jeg eksempelvis lave en medarbejderhåndbog og sikre at det der står i den er lovligt og med min coachuddannelse og udviklingserfaring kan jeg komme bagom frustrationer og skabe ressourcebaseret løsninger og udvikling af både individer og virksomheder.

Min målgruppe er mindre virksomheder (0-50 ansatte), gerne iværksættervirksomheder eller virksomheder der har gennemgået et generationskifte, da den type virksomheder ofte har stor fokus på deres kærneydelse, og derfor har et hængeparti på det administrative bagland og HR-siden.

Mit fokus er at lave ydelser der kan aflæses på bundlinjen. Der skal være mening med det jeg laver – jeg sælger ikke *fluff* og kaster mig ikke omkring med managementfloskler eller namedropper de sidste ledelsesteorier.

… og jeg glæder mig til at komme igang.

Jeg er slem til at glemme og dårlig til at huske – men forsøger alligevel intenst at gøre det; leve i mit nu og nyde mens jeg gør det.

Alligevel er det ofte nemmere at huske på sine pligter end sin nydelse.

Og den ene gang efter den anden er jeg nødt til at stoppe mig selv og spørge for hvis skyld jeg gør dette eller hint. Ofte og tit opdager jeg mig selv gøre noget, der handler om andres behov fremfor mine egne … eller endnu værre, at det er min fortolkning af andres behov, der får mig til at gøre ting.

Og det er måske endda dobbelt fjollet.

For jeg vil noget andet med mit liv end før.

Jeg vil ikke knokle rundt til jeg trimler omkuld med stress og dårligdomme. Mens jeg løser andres liv og gennemfører deres projekter.

Jeg skal have glæde i mit liv og er jeg en tur i Korsør og befinder mig i en skov mellem ramsløg og anemoner, skal der være tid til at stå ud af bilen og nyde det ultrakorte øjeblik, som foråret egentlige er.

Og jeg må gerne prioritere familie højere end pligter og tage ud og spise pasta hos min søster i hendes forårskåde have på en tirsdag.

Men det er svært at bryde års indarbejdelse af pligtfølelse – men ind i mellem skal man altså spise chokolademaden først, hvis det er den man har mest lyst til.