Mens jeg hører om andre der drøner rundt og køber gaver i stress og jag og om at julehandlen igen i år overstiger alle forventninger og grænser, så er jeg selv gået hen og er blevet julegaveløs.
Det er sket i den bedste mening …bevares … og jeg er egentligt ikke ked af ikke at få julegaver, men jeg kan mærke, at jeg føler mig noget kuppet, over at nogen andre har bestemt, at jeg ikke skal give dem gaver mere.
Det sjove er, at min jul sidste år var vældigt befriende netop ved, at vi boede i Egypten og derfor ikke gav nogen julegaver … og december blev så dejlig afslappet ved at jeg slet ikke skulle tænke tanker på gaver, ønsker og ideer.
I år har det så været anderledes. Julen har fyldt uendeligt lidt helt frem til denne uge. Til gengæld har jeg nu fået øjnene op for at julen er pænt meget rundt om hjørnet og så var det at det gik op for mig, at ingen forventede noget af mig.
Når det kom som en overraskelse var det også fordi at der faktisk ikke rigtig var nogen der sådan havde fortalt mig, at vi ikke var på gaver.
Det startede med at jeg talte med min far, der så lidt i en bisætning fortalte mig at “vi har jo aftalt med din søster, at vi kun giver julegaver til børnene … og vi gav jo heller ikke hinanden sidste år … såe… men du får selvfølgelig en fødselsdagsgave” og jeg sagde lidt overvældet (og forbavset) “ja … øh, ok”. Havde på det tidspunkt allerede købt en gave til ham … den har jeg så efterfølgende sendt med en halvvejs undskyldning.
Da jeg så gik til min søster, kunne hun fortælle at hun var af den opfattelse, at det havde vi aftalt for 3 år siden. Det kan godt være hun har ret, for julen før sidste år, var den jul hvor jeg var sygemeldt med stress, samtidig med at vi var på vej til Egypten … og min hukommelse er derfor noget hullet. Mener dog at vi var på julegaver med alle der.
Min mor sagde, at hun havde aftalt det med min søster “fordi det er så besværligt for jer, at give os gaver” .. og da vi talte sammen kom jeg i tanke om at jeg havde glemt, at jeg havde fået at vide at vi ikke var på gaver – og havde købt noget til min stedfar.
Min bror havde åbenbart slet ikke skænket tanken om at vi skulle være på gaver – eller på at fortælle mig det. Så han virkede nærmest forbavset da jeg spurgte til det her i søndags til min søsters fødselsdag …
De eneste jeg skal tænke på er min nevø og niece … og jeg kan mærke at det er lidt for tomt for mig.
Julen for mig handler ikke om at få gaver. Den handler ikke om dyre indkøb og overbelastede konti. Men jeg må indrømme, at jeg kan mærke, at jeg rigtig godt kan lide at give gaver. Jeg kan lide at sætte mig ind i de mennesker jeg elsker, og forestille mig hvad de kan lide og har brug for … og jeg køber sjældent unødvendigt dims, og altid kun ting, som jeg selv ville kunne lide at få, eller som jeg ved taler ind i de interesser de har.
Min nevø har tidligere sagt, at jeg er rigtig god til at give gaver … og her i dag har jeg bevist det for mig selv.
For med de penge jeg sparer på de andre har jeg i den grad været ude og begave mig selv. Og Damn, jeg er godt nok god og generøs … og har ingen problemer overhovedet ved at forkæle mig selv.
Så jeg går nu julen i møde med det fedeste lingeri fra Aubade, fabelagtig portvin fra Hutches og Grahams (en colheita fra 2000, en vintage fra 1991 og en late botteld vintage fra 2007) så jeg har til at drikke julen ind større eller mindre omfang – endelig har jeg forkælet mig selv med jordens mest lækre håndcreme fra Jurlique, der er så naturlig og dufter så skønt af citrus, at jeg aldrig ville betænke mig for at spise den, hvis jeg nogensinde strandede på en øde ø uden mad..
Og med det på plads vil jeg være helt fantastisk overskudsagtig og smutte til crossfit, så jeg kan få styr på at få formet kroppen til både portvin og lingeri.
Hov – jeg har ikke set din kommentar. Jeg har dem ikke lige i nærheden af mig pt. men de…