maj 2013


fredag 24. maj 2013 kl.8:29

Jeg arbejder pt. hjemme i den by jeg kommer fra. På rådhuset. På væggen udenfor hvor mit kontor er, hænger der et billede som jeg var med til at lave, da jeg gik til porcelænsmaling på ungdomsskolen.

“Hampen 1984” står der med store bogstaver – og det hed ungdomsskolen, for gården som udstykkede jorden til skolen hed “Hampelandsgård” … og det var der ikke noget mærkeligt i.

30 år” sagde min søster. “Det har hængt på den væg i 30 år

Og det er jo ikke helt sandt, for det er jo kun 29.

Men et år fra eller til er ikke det der afgør det. Og sandheden er jo under alle omstændigheder den, at der er gået en tid svarende til et voksen og fornuftigt menneske, siden jeg gik på ungdomsskole.

Og det har på mange måder fået mig til at tænke over fornemmelsen for tid. For et menneske på 30 år er jo lang tid, men den tid der er gået siden jeg gik i ungdomsskole er jo gået lynhurtigt.

Men da jeg begyndte at regne på det, så begyndte det også at gå op for mig, at den uendelighed af tid, som jeg syntes at der var mellem mig og 2. Verdenskrig, da jeg voksede op – jo egentligt bare er et lige så tyndt flor, som tiden mellem mig og ungdomsskolen.

I 1975 hvor jeg var 9, var der gået praktisk taget lige så mange år siden krigen, som der i dag er gået mellem ophæng af vægmaleri fra Hampen og nu.

Og det er da nærmest ufatteligt – for der var jo 100 år mellem 1945 og 1975 … mon nogen har den samme fornemmelse omkring 1984?

mandag 20. maj 2013 kl.11:56

Pinser, påsker og alle de andre forårshelligdage og ferier har det med at blande sig sammen i ens bevisthed og ofte kan man ikke adskille det der sker det ene år fra det næste.

Men jeg tror at pinsen i år alligevel skiller sig ud.

Det har været en fantastisk weekend + lidt mere hvor jeg var med til rejsegilde i Saksild, hvor det nye sommerhus har fået både tag og vægge og begynder at se ud som meget mere end en plan og nogle blyantstreger. Dejligt at se – og også dejligt at gense de mennesker jeg kender dernede. De var også glade for at se mig og over at jeg stadig kunne komme i området, selvom jeg ikke længere har den samme tilknytning.

Dernæst gik turen nordpå. Mod Limfjorden og bryllupsfest på Fur.

Bryllup

 

Et par skønne mennesker, som jeg har lært at kende gennem dykningen i Egypten, blev viet og jeg var med til en fantastisk bryllupsfest, hvor der ikke manglede noget. Og hvor luften var så tæt af deres kærlighed til hinanden og livet omkring dem, at vi alle blev bevæget gennem dage.

Jeg havde de mest forgrædte øjne af alle – for det var bare så smukt og rørende det hele … og så er det jo heller ikke fair med et bryllup hvor ikke mindre end 4 solister gennem dagen og aften stiller sig op og synger smukke kærlighedssange!

Fantastisk fest.

…. og forfest om fredagen og efterkomsammen om søndagen + hygsom rundtur på Fur, der lå og gjorde sig lækker og sommeragtig i al sin maj-smukhed.

Men det sluttede ikke der. For hjemme ventede den her velkomstkomité:

IMG_20130520_090405

 

En hilsen fra venner i Holland, der havde overnattet i min lejlighed, der jo var ledig mens jeg var udenhus.

Forskellige lækkerier, inklusiv en “kroningssyltetøj”  og en fin, fin vase fra den hollandske Royal Goedwaagen, der oppefra er formet som Holland og naturligvis har den kongelige orange farve indeni.

En meget smuk gave, fra nogle helt fantastiske mennesker – som jeg desværre ikke selv fil hilst på, fordi jeg var sammen med nogle andre fantastiske mennesker.

Tænkt at have det luksusproblem at kende for mange dejlige mennesker! Jeg går i hvert fald helt klar resten af maj i møde høj på mine pinseoplevelser.

onsdag 8. maj 2013 kl.18:32

Jeg skriver mindre og mindre på bloggen. Ofte kommer tingene ud på facebook, eller det bliver i mit hovedet. Og nu kan jeg forstå, at nogen af dem der kun følger med på bloggen (ingen nævnt … ingen glemt…) er bekymret for mig, og er bange for at jeg ligger i krig med verden.

Det gør jeg ikke.

Eller.

Det gjorde jeg i fredags… og heldigvis kom der flere gode ting ud af det. Nogen gange er det rigtige nemlig at fare i flint og statuere et eksempel.

Andre gange er det noget helt andet der rammer rigtigt.

Men for at gøre billedet mere nuanceret, vil jeg da gerne de nogen af de statusopdateringer jeg har lavet på facebook – også selv mens jeg rasede allermest:

29. april:

1 down … en milion milliard to go

.. fik landet et af mine mange projekter i dag og det er rigtig rart at få noget fra pipelinen over i aftalebunken … men jeg mangler lige lidt mere til at jeg er helt hjemme – men heldigvis det går i den rigtige retning

*siger hun og klapper sig selv på skulderen*

30. april:

DSB- mig 3-1… ha! Jeg var lige ved at misse min station igen … men jeg gjorde det ikke …

1. maj:

så er det igen den første maj – og mens nogen samler fanerne og andre samler benene … gør jeg klar til en dag med møder, mens jeg nynner denne lille sang: http://www.youtube.com/watch?v=kCbD8nsxcd8

… håber I får lige den 1. maj I måtte begære

2. maj:

Jeg har en biblioteksbøde på 120 kr. og en anden bog der skulle have været afleveret den 27.4.

Det var planen at komme forbi biblioteket, men nu er jeg på vej til begravelse i stedet … og sådan bliver livet nogen gange sat i perspektiv.

5. maj:

det var rigtig fint at togføreren åbnede døren for mig, da jeg stod og skulle ind i toget med en cykel belæsset med blomster … men det der gjorde mig rigtig glad var at da jeg sagde “tak” svarede han; “Det var da så lidt blomsterpige”.

Blomster_pige_!!

Ikke “blomsterdame” eller “blomsterfrue” … så på turen mellem Ølstykke og København er jeg en blomsterpige…..

7. maj:

…er der ikke en regel om, at hvis man får en kontrolafgift i et tog, og man så bagefter opdager, at man ikke skulle have haft den … så må man købe sko for de penge man skal have tilbage?

Og det _kan_ altså ske!!!

Hvis man tror man glemte at klippe, når maskinen sætte en forkert tid på (og dato … for hvornår har det sidst været den “86. maj?) og man i forvirringen bare accepterer at man er et glemsomt fjols og derfor tager imod den der kontrolafgift på 750 kr og først opdager fejlen i dag….

Men det vigtige… de penge man får tilbage – dem må man da godt købe sko for ikke?

… håber det giver et mere nuanceret billede af det hele … ;-)
søndag 5. maj 2013 kl.9:50

Da jeg var barn havde jeg et pænt stort temperament.

Vi taler om at min mormor sagde hun bange for at jeg engang vil ende med at blive lukket inde – da hun observerede mit forsøg på at bryde min søsters dør ned med en stol, eller dengang jeg skar min søster med en kniv, som resulterede i at alle knive blev fjerne fra børnehøjde de næste 30 år.

Jeg synes at jeg, som jeg er blevet ældre, er blevet bedre til at håndtere mit temperament.

Men så er der weekender som denne, hvor jeg tror at mere end en vil betvivle det.

Som den veninde der skulle have spist hos mig i fredag – men ikke gjorde fordi jeg i effekt aflyste middaggen … hvor alt maden vel og mærke var lavet og klar og 15 min efter middagen skulle have været startet … fordi jeg af forskellige årsager blev eddikesur på gæsterne.

Eller som den ejer af en af restauranterne, der ligger i den ejendom hvor jeg bor, som åbenbart fik sig noget af en overraskelse da jeg gav ham en kopi af Forskrift vedrørende miljøkrav i forbindelse med indretning og drift af restaurationer i Københavns Kommune.

Filmen knækkede, da hans medarbejdere igen brød alle de regler han lige havde forsikret mig om at han ville overholde og det mindre end 5 minutter efter at han lovet bod og bedring.

At storme ind i restauranten, bryde ind i den telefonssamtale han havde gang i og fortælle ham sådan nogenlunde hvad jeg syntes han var værd i kroner og øre mens han sad sammen med 3 andre i en sofa … var måske heller ikke sådan helt vildt anerkendende.

Det er en del år siden at jeg holdte op med at farve mit hår rødt, men jeg overvejer at begynde igen, da det så måske vil virke som en advarsel … for det ser ud til at jeg er inde i en fase hvor jeg er lige så god til at styre mig, som da jeg var 5 år gammel.