Jeg tar’ en pause. En pause fra avisaffald og ævl og kælv. Fra alt det der gør januar til januar i sine gråsorte farver og mangel på intensistet.

Vælger regnvej, sure miner og stress fra og lys i sjælen og varmen i kroppen kroppen til.

… det ser ud til at der er en ledig plads i skyggen, tror den vil klæde mig:

Hele vejen ned fra 5. til stuen ligger der bundter af aviser. Ulæste, uønskede.

Uanset hvis fejl det er at de stadig leveres, kan budkabet da ikke misforstå – der er ingen i denne ejendom der ønsker gratisaviser og det er derfor der er mærker på postkasser og nu også hoveddøre. Det samt de ulæste bunker burde da give sit tydelige signal…?

Jeg giver op for nu og lader bunken vokse…. Ulæst, uønsket – avisaffald.

Tåbeligt

På trods af afmelding, på trods af klistermærke på postkasse og dør. På trods af klage og tilsagn fra dato-Lederen på BBS DATO bladsalg som lovede mig, at han vil sørge for at leveringen stoppede – så så der sådan ud på min måtte ved hjemkomsten i dag:

Det er bare ikke ok!

Så jeg klager mere og igen … hele møllen… en gang til….

Man ved at det er lidt mere end på tide, at gøre noget ved vægten, når fremmed dame til en fest i tisse-køen vender sig om og klapper én på maven og følgende ordveksling finder sted:

Fremmed dame: “Nå – sikken da, der er da vist en lille spirrevip på vej”
Mig:”Øh… nej, jeg er bare blevet tyk”

…

Fremmed dame (i forsøg på at redde den hjem): “Jammen, det er bare fordi det starter helt oppe fra”
Mig: “Jeps – meget tyk og tak i øvrigt”

…fedt nok… skal i øvrigt i bikini om mindre om en uge, glæder mig mere og mere…. på så mange planer….

I min krig (#1, #2), som i alle andre krige, er det godt at skabe alliancer og kende sine venner og fjender.

Derfor var det med stor glæde at jeg fredag kunne åbne min post og konstatere at ikke mindre end to lidelsesfæller havde beriget mig med de grønne “gratisaviser nej tak” klistermærker.

Så jeg opruster!

Og er spændt på mandagens komme, hvor aviserne via deres afmeldingsside jo har lovet mig at leverencen stopper.

Ellers er Forbrugerrådets klagebrev og adresseliste downloadet og klar til afsendelse. Hvis andre vil klage er teksten lige her:

(Ret selv de steder, hvor der er parentes)

Ingen gratisaviser tak

Kære
(24 Timer)
(Dato)
(Evt. andre: Nyhedsavisen, Søndagsavisen)
(Transport- og Energiministeriet)

Jeg har sat et klistermærke op på min (dør) (postkasse), hvor der står ‘Ingen gratisaviser tak’.

Det bliver ikke respekteret af jeres bude, og det er jeg utilfreds med. Det er mangel på respekt for min ret til at sige nej, min ret til at bestemme hvad der kommer ind på min private adresse. Jeg skal derfor bede jer om, at I straks foranstalter, at mit nej tak bliver respekteret.

(Jeg har vedlagt denne klage til Transport- og Energiministeriet i håb om, at de vil indføre lovgivning, der sikrer os retten til at sige nej til uopfordret at få adresseløse forsendelser).

Med venlig hilsen
(navn)
(postadresse)

Her kan man klage:

Klager til 24timer:
Direktør Torsten Bjerre Rasmussen på rasmussen@24timer.dk
eller chefredaktør Poul Madsen på madsen@24timer.dk

Klager til dato:
ansv. chefredaktør Steen breiner – bre@dato.dk
abonnementservice – dato@bladsalg.dk

Klager til Nyhedsavisen:
nyhed@avisen.dk

Klager til Søndagsavisen:
kundecenter@sondagsavisen.dk

Transport- og Energiministeriet – trm@trm.dk

[via Forbrugerrådets hjemmeside]

Jeg tænkte på … hvad nu hvis et klogt kodehoved lavede en hjemmeside, med den service at gratisaviserne kan framelde, at man som modtager af deres forbistrede gratisaviser kommer ind på redaktionen og returnere deres gratismøg… i makuleret form??

Gud ved hvor meget det vil fylde, alle de uønskede aviser i tynde tynde striber…

…som en pæn blogger sendte jeg iøvrigt et link af gårsdagens indlæg til både Dagens Dato og en 24 timer og jeg har fået et svar fra dato-Lederen på BBS DATO bladsalg som lover mig, at han vil sørge for at leveringen stopper.

Det er jo pænt af ham.

Alt hvad det tar’ er to afmeldinger, klistermærker og en personlig henvendelse…. og måske en lille smule aviskonfetti..??!!

I min opgang er der 10 lejemål. Vi har postkasser i opgangen og med undtagen af en enkelt beboer er der “Nej tak til gratisaviser” på alle postkasserne. Og det har virket hidtil.

Så kom nytår og tilsyneladende er der trådt en ny og mere argressiv markedsføring i kraft.

Først lå der 10 Dagens Dato ovenpå alle postkasserne. Så var der en, pænt puttet i hver sin postkasse og her til aften kunne jeg åbne min hoveddør og notere, at nogen havde smidt en Dagens Dato og en 24 timer på min dørmåtte.

Hvorfor?

Hvorfor bliver det hverken forstået eller respekteret at man ikke ønsker at modtage deres avis?

Hvorfor er det mig der skal sige nej tak, til noget jeg ikke har ønsket mig i første omgang og hvorfor bliver mit nej ikke respektet?

Og hvem fanden i sin fulde forstand tror, at når der står nej tak til gratisaviser på postkassen, så gælder det ikke når de lægges ved hoveddøren?

Nu har jeg (igen) frabedt mig leveringen af avisen – og de venlige mennesker siger at det vil de venligst respektere – dog selvfølgelig først fra mandag den 15. januar 2007.

Men så vil jeg da bare smide jeres aviser ulæste ud i endnu en uge. Det er da heller ikke hverken spild af ressourcer og folks tid….

Nej … så fucking meget … tak

En dråbe af sved tager turen fra min bøjede knæshase og triller stille ned af min læg. Jeg snøfter næsten diskret og ganske kvindagtigt. I små grønne stykker hostes mine lunger op. Jeg er varm og kold på en gang. Sover.

Mine omgivelser beklager sig over at jeg snorker, når jeg sover.

Nede. Sat ud af spillet. Der er dømt tælling.

… jeg tror jeg er alvorlig syg….

Og jeg plejer jo ikke at klynke.

Jeg ved godt at julen er overstået og at jeg skal til at tage mig sammen, men her på falderebet kommer tippet til næste år.

Samtale med kontorets blækspruttte;

“.. og så og så videre… og du kan jo også bare brevflette…

[pause]

I øvrigt så brevflettede jeg alle mine julekort i år. 17 breve. Det tog 10 minutter at skrive dem – og så har jeg jo alle data klar til næste år… skal bare lige tjekke om “I” og “du” skal ændres…”

Det er sådan lidt, ik? … når man nu tænker rigtig efter, så er julen jo totalt fjollet.

Hvis du ser det lidt fra oven og forestillede dig at du kom fra en anden verden:

Der er det her bestemte tidsrum på året hvor folk kejler totalt ud, fordi der i et land langt væk (og hvor der iøvrigt altid er krig) for over totusinde år – måske og måske ikke – blev født et lille barn, som nogen mener er deres skabers søn.

Barnet blev født af en jomfru … jeps … og derfor pynter vi op med gran, røde æbler og stearinlys. Vi tager sjove røde huer på og synger specielle sange om den der baby og andre ting i relation til dette, såsom nisser, risengrød og rotter og banjospillende mus. Vi indretter vores hjem i henhold til højtiden, har duge med symboler for højtiden, tøj, puder og små nisse- og englefigurer i papir, stof og sågar guld. Vi tilbereder speciel mad, drikke og kager beregnet kun for denne højtid (og vrænger på næsen af det hvis det serveres uden for denne sæsson … gløgg i juli adr badr… næ nej da).

Vi stæser og racer afsted for at ende i et mad og gaveorgie og herefter kolapse efter overindtag af fede fødevare og overdreven familiesamvær.

Kan man forestille sig nogen andre verdner og kulturer, der binder an med nogen lignede? Kan man forestille sig at vi ville tage nogen andre seriøst hvis de lavede noget lignede?.

“Ja, der er jo altså Jpagjsaxphg Fihog, hvor vi fejre at Aoth Cnafiuxq blev født – derfor har vi allesammen gule sommerfugle malet på venstre kind og spiser selleriblade….Se den fine dukke af ham, kys lige knæet som man skal.”

Det er ikke det samme vel?

Og hvad er det iøvrigt med de der æg og korsfæstelsen – det svinger jo heller ikke…!

P.S.
Jeg elsker jo julen
P.P.S.
og påsken…. men det er nu alligevel fjollet.