december 2004


torsdag 30. december 2004 kl.22:59

Hvordan skriver man videre efter en post om det, der måske er den største naturkatastofe i dette århundrede? Fortæller jeg bare videre – de små trivielle (og måske lidt sjove) historier fra livet og dagligdagen, mens dødstallene bare stiger og stiger?

Skal jeg fortælle om min kommune, der sender mig et brev og fortæller mig at jeg er flyttet. Og sender brevet til den selvsamme adresse, som jeg efter deres mening er fraflyttet? Om leveringen af mit spisebord og hvordan jeg flere gange mistrorisk udspurgte ham, der leverede bordet, om han var sikker på, at der var to tillægsplader, når der nu kun stod “1 stk. tillægsplade” på æsken – og han lige så mange gange bekræftede at der var to i pakken. Men ti minutter efter de var kørt, ringede og sagde at de blev nødt til at komme forbi med endnu en tillægsplade til mig?

For det er jo det der sker: Tragedier opstår – og livet går videre. Mit liv er, i det ydre, gået uanfægtet videre. Hvis jeg ikke læste aviser, hørte radio eller så tv, ville jeg måske slet ikke have bemærket katastrofen. Og dog….

Jeg har skrevet det her indlæg op til flere gange. Hver gang er jeg endt med at slette det, fordi jeg har svært ved lade noget stå, som efterfølger til mit forrige indlæg – men uanset hvordan, så _går_ livet videre – både ude i verden og herinde på min virtuelle legeplads.

Mine tanker er stadig hos dem jeg kender på Sri Lanka. Jeg ønsker for dem og resten af landene og deres borgere, at verdenssamfundet træder i karakter og at vi gør hvad vi kan for at forhindre, at denne katastrofe eskalerer.

Godt nytår – og bliv ved med at støtte hvor du kan – se de forskellige organisationer her

mandag 27. december 2004 kl.16:08

Mine ord er så fattige. Det eneste jeg kan gøre er, at tænke på dem jeg kender på Sri Lanka og så støtte økonomisk. Det kan du også gøre: her eller her

lørdag 25. december 2004 kl.17:27




Tænd et lys og lad julefreden falde over os

fredag 24. december 2004 kl.14:58

Nu falder julesneen hvid – så ved jeg julen kommer….
image
Med børn der leger i sneen, ild i brændeovnen og juletræet pakket med gaver. Glædelig jul til jer alle……..

torsdag 23. december 2004 kl.11:00

… end når en sød fyr, med et stort smil, holder døren ind til yndlingsbageriet.

P.S.
Jeg er _så_ nem.

onsdag 22. december 2004 kl.22:29

Man siger jo at gamle hunde Ìkke kan lære nye kunster – ok, de fleste mener det ikke bogstaveligt, men siger det primært i situationer, hvor de ikke gider lære noget nyt. Men sådan er det ikke med katte……

I sin alderdom er min 14 (måske 15)-årrige kat begyndt på nye kunster – den ene lidt mere hensigtsmæssige end den anden:

Katte-kunst nr. #1
Jeg blev lidt måløs, da jeg opdagede at misse-fruen var begyndt at bruge kattebakken til sine orale-udladninger. Første gang jeg så det, troede jeg at det var en fejl – en slags “hey, nu står jeg jo alligevel heroppe – så lad falde hvad ikke kan holdes indenbords”. Men en 14 dages tid var den der igen.

Denne gang var der ingen tvivl: Fruen gjorde de karakteristiske gylpe-bevægelser og nærmest småløb hen mod kattebakken og lagde sin velvoksne hårklump midt i bakken – hvorefter den blev pænt begravet. Jeg var behørigt benovet.

Katte-kunst nr. #2
Det andet af fruens nye tricks handler om sovevaner. Misselinkaen har aldrig været nogen sengemis. Ikke noget med at nusse inden sovetiden eller putte-nutte i dynerne. Da jeg fik hende som en ca 4-årrige genbrugskat fra kattens værn hoppede hun kun i kanen med mig for én ting – og det var for at pisse på mig. I bogstaveligste forstand.

Var der noget hun var utilfreds med, var det op i sengen – op på dynen – stirre mig dybt i øjene og så ellers lade den gule flod rinde.

Det er måske meget naturligt, at det ikke dannede grobunden for et godt sovevenskab. Selvom strømmen tog af og det nu er (7-9-13) 5 år siden sidste “uheld”, har “kat i seng” ikke været en heeelt afslappet affære.

Men det er begyndt at ændre sig. Efter at have sovet på den alleryderste kant af sengen i et års tid, er fruen begyndt at rykke nærmere – og efter 10 års bofællesskab har jeg fået en “jeg vil sove på dig”-kat.

Problemet er blot at når man først begynder på den slags som 14-årrig, så mester man ikke helt kunsten. Min kat tror i hvert fald at det er fedt, uanset hvor på mig hun lægger sig – så i nat havde jeg en kat på mit højre skulderblad, og da jeg fik en lille lur på sofaen tidligere i dag, lå katten og hyggede sig på min talje.

Det er ikke fordi jeg ønsker mig de gamle “jeg pisser på dig”-tider tilbage – men en lidt større fornemmelse for hvor man egentligt kan ligge og slænge sig på et menneske, ville ikke være helt af vejen.

kl.10:50

Stemningen er ved at være lidt lystig herinde – juleferien er lige om hjørnet. Vi fortæller hinanden historier om livet – også dem om underlivet. Og vi prøver grænser af … grænserne for hvilke ord man kan sige, når der er mænd tilstede …”ægløsning” og “menstruationcyklus” er stadig ikke et hit.

… og ja, vi er barnlige og infantile – men man siger jo også at julen er børnenes fest …

kl.9:40

“Du siger det ikke til nogen” eller den arbejdsrelaterede version “Det er selvfølgelig dybt fortroligt og du holder tand for tunge”. Jeg tror jeg er ved at være nået mit mætningspunkt for ting jeg ved, men ikke må sige sige videre.

Jeg ved noget.

Meget.

tirsdag 21. december 2004 kl.14:10

på at benene kan bære igen har vi trænet arm -og brystmuskler.

“Det gik jo fint – det var der jo ingen ben (tsk!) i “ tænkte jeg i går aftes, da træningen var vel overstået.

“hmm..! mon jeg fik trænet nok?” tænktes jeg i morges, da jeg ikke rigtig kunne mærke det i mine muskler.

“Wauh!!! sikke nogle arme, sikke nogle bryster … i guder det føles som om jeg har fire af hver!” tænkte jeg her ved en to-tiden, da jeg kom tilbage fra et møde og knapt nok kunne trække frakken af.

Til orientering: hver eneste af mine muskler i overkroppen kan mærkes pt!

Piv.

mandag 20. december 2004 kl.12:44

Der er kommet et nyt ord ind i mit ordforråd: skinnebensbetændelse.

Det er så et af de ord – og begreber – jeg godt kunne have undværet at stifte bekendskab med.

Næste side »