Måned: januar 2021

Arkiverede indlæg under den kategori


  • En ting hver dag: #17 – skrammel eller samleobjekt?

    Normale ting i ministørrelse er da bare cute!

    Så da jeg stødte på de her mini-gasflasker fra mine forældres ungdom, tog jeg dem til mig.

    Jeg undersøgte om de kunne genfyldes, hvilket de (naturligvis?) ikke kunne. Så derfor har se først stået et par år i min have, og senere et par år i min kælder.

    Den videre skæbne: er igang med at undersøge om de er et samleobjekt eller skrammel. Er de det første vil jeg sælge dem og er de det sidste ryger de i metalspanden.


  • En ting hver dag: # 13-16 – hjemme i 5 minutter

    Da jeg planlagde at starte på det her projekt, var tanken at gøre det i mit hjem og ikke i sommerhuset.

    Jeg kom tilbage til København i går og på 5 minutter var jeg stødt på 4 ting jeg ikke havde brug for i mit liv.

    Den videre skæbne: først fik familien et bud og dernæst er de blevet lagt på grundejerforeningen Facebook-side og bliver de ikke hapset der kommer de på en “Bortgives København” side.


  • En ting hver dag: #12 en slåblok af fantasier

    Det går mere og mere op for mig, at alt hvad jeg ejer har en historie – og at denne proces jeg er i gang med, giver mig en mulighed for at ryddet ud og komme videre ved at skrive historierne ned.

    Jeg er nysgerrig på om alle har det på samme måde, eller om det er lige præcis det karaktertræk der gør at jeg (tror) jeg hænger mere fast i mine ting end andre?

    Dagens ting er i hvert fald et eksempel på dette:

    For nogen er det der en slåblok, jeg ikke bruger.

    For mig er det den slåblok jeg købte i New York – en dejlig vamset ting som jeg havde forestillet mig jeg skulle have på i sofaen om aftenen, mens jeg hyggede mig med en kop te og en god bog. Og det bliver ved med at være mine tanker om den – selvom den aldrig er blevet brugt sådan.

    Og derfor har den ligget i et hjørne, først i København og nu i sommerhuset.

    For skal jeg hygge i et sofahjørne med en god bog og en kop te, så sker det under et tæppe eller en dyne – og skal jeg være ærlig, så sker det ret sjældent, det der med boglæsning i sofaen. Også fordi jeg mere og mere er gået over til at “høre” bøger end læse dem, og de bøger jeg læser, mest læses om sommeren i solen.

    Den videre skæbne: da jeg stod med den i hånden for at smide den ud, kom jeg til at tænke på at det materiale den er lavet af vil passe til risnisser – så nu bliver den klippet i stykker, der passer til nisser og for at der ikke gå “ufuldendte projekter” har jeg lagt en konkret plan for hvornår og hvordan de nisser skal laves …


  • En ting hver dag: #11 – nytårsløjer

    Ok, hvis det havde været ting fra det just overståede nytår, havde det ikke været så underligt…men jeg faldt over de her konfetti-flasker, som vi har haft liggende i 3 måske 4 år.

    Det kan jo skyldes, at min husbond har nedlagt forbud mod konfetti i huset og jeg først fik beskeden efter indkøb af spas … men nu ryger de ud. Ud af huset.

    Den videre skæbne: skraldespand


  • En ting hver dag: #10 – klude med mening

    Jeg er aldrig rigtig gået med på moden med hjemmehæklede karklude – men vi har viskestykker der stammer fra min mands mormor.

    Det var ikke noget jeg havde planlagt, men da jeg ledte efter en grydesvamp, kunne jeg se, at det ikke ville skade at få sorteret i skuffen med karklude og viskestykker.

    Og i den proces opdagede jeg at vi havde hæklede karklude og tidligere nævnt arvestykker.

    Den videre skæbne

    Faktisk er det kun det allermest slidte der er røget helt ud. Resten er sorteret i en pose til min mands værksted og en pose til snavset madlavning. Så at tingene kan bruges en gang til, inden de går endeligt til…og sådan at vi ikke får ødelagt de få pæne karklude og viskestykker vi nu har tilbage.


  • En ting hver dag: #10 – småt er også godt

    Selvom jeg er startet ud med ting, der er til at føle på, så gemmer man jo også på en masse småtterier. Eller vi gør i hvert fald. Og dagens ting er netop sådan en dims:

    Det er faktisk en bryllupsgave. Vi fik det sammen med “Turen går af helvede til..” og en pengegave.

    Et stykke fake-tyggegummi.

    Videre skæbne: det fik ikke mere levetid, men røg i den skraldespand jeg jo nok skulle have henvist det til for halvandet år siden


  • En ting hver dag: #7, 8 og 9

    Kan se at jeg må speede op på blogindlæg hvis jeg skal indhente virkeligheden – tingene 7, 8 og 9 – lå alle sammen og puttede sig under en send i en kasse og ventede på sommer og salg fra en lille stadevogn jeg har.

    En blender, et billedlotteri og 3 af svigermors gamle duge. Jeg slog det op i en lokal “Gives bort”-gruppe. Og det gik siger og skriver 3 minutter og så var de væk

    Deres videre skæbne: dugene gik til en kreadame, der ville bruge dem til patchwork, indkøbsnet eller viskestykker. Billedlotteriet til mor hvis datter elskede billedlotteriet. Blenderen havde 7 interesserede og gik til den første der skrev kø.


  • En ting hver dag: #6 – familiehistorie

    Min mor fandt dette foto af hendes mor med forældre og søskende – dengang hun ryddede deres bo

    Et rigtig klunkehjem. Min mormor er yders til højre og billeder med rosen, ved siden af guitaren har bo hos mig.

    Der løb også en kunstnerisk åre i familien. Min oldefar tog ud og læste op og begik foredrag. Familien malede. Og min mormor komponerede musik. Og åbenbart løb de årer både bagud og fremad og i både min mormors og morfars familier.

    En af de historier fra min barndoms besøg hos mormor og morfar jeg husker, er nemlig den om de to billeder:

    Der hang nemlig to ens naturscener i deres lejlighed, et i stuen og et i morfars kontor – og det ene var malet af min morfars familie og det andet af min mormors.

    Jeg ved ikke hvor de malerier er endt, men fotoet af min mormor og hendes forældre og søskende, blev kopieret og nu er mit ekstrabillede kommet videre.

    For kunst var ikke det eneste der løb i blodet. Vi havde også en skammelig historie.

    Og billedet er gået videre til en, der først som stor dreng fandt ud af, at dem han troede var hans bedsteforældre, i virkeligheden var oldeforældre.

    I og med at hans mor var blevet taget ind og opdraget som sin mors søster.

    Den videre skæbne: billede er blevet foræret til min mors granfætre og kusine.


  • Mens bloggen står stille går projektet videre

    Mit “en ting hver dag” projekt kører i to parallelle spor: et her inde og et ude i virkeligheden. Og mens jeg har lidt udfordringer med at poste mine fremskridt, så er de der – og de kommer også snart op herinde også.

    Når jeg kan få teknikken til at følge med.

    Det er jo en gammel svend, denne weblog, så der skal nusses lidt hist og pist, for at få tingene op i gear.


  • En gammel blogger vender tilbage

    Det har været lidt af en test for mig selv – de her sidste dage: kan og vil jeg blogge igen?

    Selvom jeg holdte op med at blogge, omend jeg aldrig officielt holdte op med at blogge – så holdte jeg egentligt aldrig rigtigt op med at blogge – jeg “bloggede” bare via Facebook. Fordi det var nemmere. Og vel også fordi blog-verdenen forandrede sig, og mit liv rendte i en anden retning.

    Men jeg har savnet bloggen, selvom den måde jeg blogger på er af den gamle skole – og på en gammel plantform.

    Det første tror jeg ikke, at jeg har tænkt mig at gøre noget ved – jeg har altid primært blogget for min egen skyld og det vil fortsat være min motivation. Og jeg vil gerne skrive her. Her hvor det hele startede – for 17 (!) år siden.

    Men det sidste trænger til en opdatering. Og derfor har der været lidt knas med kronologien – og det kan være jeg lidt endnu kommer til at hænge bagefter med mit overordnede 2021-projekt: “en ting hver dag” … Jeg har nemlig været – og fortsat er, i gang med en oprydningsproces her på bloggen.

    Lige nu er det, det mest basale – men en dag ender vi måske med at komme med et 2021-look og/eller noget man kan læse på sin mobil … uha, da da … Stay tuned…





De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com