Måned: marts 2014

Det bedste ved mit liv som det er nu, er at jeg, de allerfleste dage, lever uden et vækkeur. Kun de dage hvor jeg har et specifikt og tidligt møde, sætter jeg uret som backup.

Alligevel vågner jeg af mig selv ved en 6-tiden.

Næsten altid før.

I mørket står jeg op.

Byen er rolig på det tidspunkt. Solen endnu ikke stået op. Selvom morgenstunden bliver lysere og lysere for hver dag vi runder.

Jeg tænder for en cd med meditationsmusik.

Og sætter mig i et hjørne af sofaen.

Jeg har min dyne med mig.

Og med sengevarmen der stadig er i den, sidder jeg lunt og godt.

Jeg kan mærke mine tæer mod hinanden og fingerspidser rører med fingerspidser. Jeg trækker vejret dybt et par gange.

Helt ned i det underste af maven.

Og helt ud igen.

Renser lungerne. Finder stilheden.

Fokuserer på mit åndedræt. Mærker luften gå ind af mine næseboer – og ud igen.

Ind.

Ud.

Og jeg mærker en ro falde over mig. Den ro jeg allerførst oplevede i meditationshallen i Sverige – hvor vi sad 70 mennesker i en mørklagt sal, mens påsken gik forbi, sneen smeltede og isen tøede op. 10 dages stilhed og meditation. Hvor vinter gik til forår.

Og efter roen kommer en af to ting;

Tankemylder eller søvn.

Og det var jo ikke meningen. Jeg skulle jo sidde i ophøjet ro. Mærke. Være og føle. Jeg skulle gå gennem samadhi (koncentration af åndedrættet), til vipassana (gennemgå kroppen og dens fornemmelser) til metta (kærlighed og venlighedsmeditation).

Jeg skulle ikke sorterer i mine tanker, eller falde hen i det stadie der ligger mellem vågen og søvn.

Og efter frustration med frustration på, er jeg endelig nået til en erkendelse.

En erkendelse af at det jeg gør er godt for mig. At jeg har brug for min halve times ro og ikke-aktivitet. Og at det måske ikke er meditation i klassisk forstand, men at det virker på mig.

Jeg får mere ro på.

Jeg trækker vejret ned i maven.

Jeg får nogengange styr på nogle tanker.

Andre gange nye ideer.

Eller slappet af i hele kroppen.

Og jeg har det alt i alt meget bedre når jeg gør det her om morgenen, end de dage hvor jeg springer over.