Måned: oktober 2010

Arkiverede indlæg under den kategori


  • Når sæsonen lukkes ned

    Når sæsonen er slut og sommerhuset lukkes ned plejer vi at trøste os med årets gang og vinterens komme ved at spise os en mindre pukkel til på den lokale gourmet restaurant.

    I år valgte vi dog at tage turen til restauranten ved Fru Møllers Mølleri. Madhimlens Madhus er navnet og madhimlen var også der vi landede … eller i hvert fald i en lille forgård til madhimlen.

    Det var nogle rigtig, rigtig fine retter og lige så gode vine, der i en lind strøm blev sat foran os. Og vi nød os igennem de fem fine retter, lavet med omhu og lokale råvarer … og imponerende nok af bare en enkelt kok i køkkenet samt to kogeblus. “Og så har jeg da også en ovn”, som han sagde, da vi fulde af imponade roste ham for middagen.

    Middag fra madhimlen, rugbrød fra mølleriet og æbler, pærer og juice fra Karensminde er rullet mod København, sammen med to katte, der egentligt gerne ville blive en lille smule længere i eftersommerlandet.

    … og mig?

    Jeg er rullet nordpå hvor den ekstra time jeg har fået foræret blev brugt til at se på en klar sø og nogle flotte efterårsfarver.


  • I kyndige hænder

    Mens mit hoved er et andet sted, forsøger jeg at få sat skik på kroppen og i forsøget på at få skulderene ned, hænderne i orden og minimere antallet af spændingshovedpiner, var jeg til massage i dag.

    En helt anden type massage. Selvfølgelig helt anderledes end det man får på en ferie, men også meget anderledes end de andre gange jeg har været til massage herhjemme.

    Jeg kan ikke huske, at jeg tidligere har følt mig hengivet til så fuldstændig kompetente hænder.

    En underlig – men god – oplevelse, hvor jeg fornemmede at mine ømme punkter blev angrebet på anden og mere virksom måde. Hvor der blev taget udgangspunkt i roden af problemet og ikke “bare” i symptomerne.

    De inderste muskler blev angrebet med en laserpen og i massagen kunne jeg fornemme hvordan smerterne kom og forsvandt andre steder, og at blodet pludselig løb ud i mine fingre med en ny hastighed.

    … og vi taler om 20 minutters massage på arbejdspladsen.

    Jeg har naturligvis straks googlet manden og det er helt klart, at kommer jeg til at opleve en mærkbar bedring, er det ikke sidste gang jeg skal under hans behandling.


  • Indflyvning til nye tider

    Selvom frosten endnu ikke har bidt mig i kinderne, kunne jeg se at skaden var sket ude i min have. For mens jeg tilbragte en solbeskinnet dag med veksling af vinterklargøring og læsning i med næsen mod solen, stod de tidligere så strunke sommerblomster og hang med ørene.

    Kronbladene var blevet trætte.

    Men jeg rev det der til næste år skal blive min (mini) græsplæne. Flyttede overskudsjord over i mit lidt for lave højbed. Lagde de andre højbede til ro, med en let efterårsgravning, efterårsgødning, kalt og planterrester som regnormene kan lyste sig med indtil det igen er tid til nye planter. 

    Jeg satte mine jordbærstiklinger i deres nye bed, pottede mine asparges om i større potter og så nød jeg synet af små rødkælke, der kom helt tæt på og nippede i jorden. Da de lever af snegle, insekter og orme, håbede jeg at det var eventuelt dræbesnegle yngel det gurglede ned og ikke mine livsgivende fede regnorme.

    Søndag var en perfekt afslutning på en dejlig weekend.

    Om fredagen havde jeg fejret ungdommen og viisdommen ved at blive klogere på tingene, da jeg sammen med mosterungerne smagte og lyttede mig igennem kulturnattens lærdom på LIFE. Bagefter rørte vi kulturen og selv rørt, da det stod på gospel i en frikirke på Frederiksberg.

    Om lørdagen fejrede jeg en helt anden kultur, da min haveforening fejrede sin 70 års fødselsdag, med middag, taler, underholdende indlæg og sange. For 70 år siden var der 1000 små haver. Idag er vi 68 og spørgsmålet er om vi overlever de næste 70 år.

    Og om søndagen nødt jeg så at lige, i dette øjeblik består mit helt eget lille fredsfyldte hjørne endnu, selvom det er ved at lægge an til vinter.

    Og måske består det også om 70 år, for der er at håb for fremtiden, når min nevø på 12 år cyklede byen rundt med en helt stok grøntkål på bagagebægeren fordi han på LIFE havde fået smag for juice lavet af æbler, persille og grøntkål.

    … for efter lysten til at spise naturen, kommer måske også lysten til at dyrke den?


  • Dage til låns

    Forleden tog jeg tidligere fri og tilbragte eftermiddagen i solen i min have. Og det er en nydelse at kunne og en gave at have muligheden. Selvom det bare er en enkel eftermiddag, er det en eftermiddag i solen i oktober.

    Giv mig bare en regnfuld morgen, når det følges op af en solrig eftermiddag.

    Der er noget ved disse milde solbeskinnede oktoberdage – det som om at vi har fået nogle sensommerdage til låns.


  • Men du ser heller ikke den indre kamp…

    “Det er fanme godt gået dér!” snøvlede en ungersvend til mig, mens han vaklede lettere beruset sammen med sine to kammersjukker, langs med søen ved en halv 7-tiden  i morges.

    Jeg kunne jo sige det samme til ham, da det godtnok er længe siden jeg selv har kunne holde ud at feste til tidlig morgen.

    Lige netop i dag, synes jeg faktisk også selv at det var ret godt gået at jeg var kommet ud af sengen, i løbetøjet og afsted. Men hvad han ikke kunne se, var den indre kamp der havde fundet sted i mig i perioden fra vækkeuret ringede kl. 6 til jeg rent faktisk var påklædt og ude.

    Selvom jeg havde flere argumenter for at blive i sengen vandt fornuften, fordi jeg ved at det er godt for mig at komme afsted og fordi jeg ved at når jeg først er derude, så er det faktisk ikke slemt.

    Og bagefter har jeg det jo godt – og jeg tænker ved mig selv, om benævnte ungersvend har det lige så godt som mig, når han er færdig med sin morgentur?


  • Det man ikke må sige i oktober…

    Når mørket begynder at smyge sig om mig i morgenstunden, så er det næsten ufravigeligt at jeg, selvom det kun er oktober, får den første snert af “det der sker i december”.

    Jeg ved at det er forkert og upassende – og har efterhånden også lært, at hvis jeg bruger for meget af følelsen her i oktober, så er der ikke noget tilbage til den rigtige måned.

    Men det er da besnærende er det ikke?

    Med tændte stearinlys, varme hyldebærdrikke, mørke og kulde … man har da også behov for noget rødt, noget kanel … og måske nogle æbleskiver og hjemmebagte småkager?


  • Rør min hånd og ta’ mit hjerte

    Jeg er nem.

    Når nogen masserer min hænder (eller fødder) er jeg klar til at give dem mit hjerte, sjæl, krop eller bare ussel mønt, for når det gøres rigtig, går det lige i hjertet og selv den mest utænkelige person, bliver pludselig min sjælefrænde for et øjeblik.

    Er lige kommet retur efter 20 min. fysioterapi på arbejdspladsen og selvom målet “bare” er at se om vi kan komme mit mere og mere insisterende karpaltunnelsyndrom til livs, så var jeg en lille bitte smule i himlen i de 10 minutter hvor han masserede mine hænder.

    … og syndromet… det trives desværre i bedste velgående selvom jeg forsøger at bekæmpe det på forskellige måder.





De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com