Måned: marts 2006

Arkiverede indlæg under den kategori


  • Jeg slides kraftigt i disse dage. “Der er ingen der har sagt det skulle være nemt”. Og det er det ikke. Og nogen gange når det bliver slemt, har man brug for en varm favn at krybe ind i og nogen gange en mur at holde sig oprejst mod.

    Og nogen gange får man det modsatte.

    Og nogen gange er det ok.

    Og nogen gange er det ikke.

    P.S.
    Om snart er det weekend og der trænges….


  • Ummm…

    Nokia 7280

    Den er stadig for lækker! Og midt i at jeg skulle skrive et seriøst indlæg, skulle jeg bruge en pointe og faldt (igen igen) i svime … en dag må jeg få taget mig sammen og få den købt…


  • pay back

    Det er sjældent at jeg bliver fuld – og så på organisationens regning!!

    Det er så også første gang jeg føler jeg får noget for kontingentet!

    … og det på en helt almindelig mandag…


  • Samsara*

    *

    Min krop summer og føles behagelig. Benene er godt brugte og hofterne smurt. Smilet er fundet frem og sidder der stadig – der midt i mit ansigt.

    Dét var en oplevelse af de usædvanlige og af de usædvanlige dejlige.

    Har længe tænkt på at få mere dans ind i livet. Det er livsgivende og jeg har det altid fantastisk i min krop, når den har været brugt til dans.

    Det var første gang jeg havde fornøjelsen af at opleve Samsara Dance Club Copenhagen, men det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg bevæger mig ind det fortættede rum med alle dets sanseindtryk.

    Det er så anderledes en gå i byen oplevelse – måske fordi det er et helt andet koncept og man ikke rigtig kan stå i en bar og se cool ud, når man har startet aften med at grine af sig selv og hinanden.

    Det var en aften med latter, samhørighed, sved, nærhed, fede mennesker og glæde.

    … og efter sådan en nat gør det ikke noget, at man vågner op til sommertid og snestorm…


  • Det lød i mine øre, som jeg trak cyklen hjem, efter lørdagsindkøbet:

    Løs mine lænker – mit bankende hjerte

    Måske i aften …?


  • det allersidste meme

    Måske er det fordi jeg har en evne til at gøre det simple vanskeligt – måske er det min fortid med auberginefarvet hår i provinsen og lysten til at være anderledes eller også er det min tilbagevendende attitude problem – men jeg dur ikke rigtig til de her meme-lege.

    Faktisk har jeg det præcis som Pollas skrev da han blev ramt af memet, på sin første runde rundt.

    Det er sådan lidt damned if you do, damned if you don’t. Og som modtager har man tre muligheder:

    1) at tagge nogen andre
    2) at lade være med at reagere eller
    3) at ændre memet som eksempelvis her, her eller her.

    Da jeg blev tagget første gang, blev jeg glad for at blive inviteret med, men tog en to’er – anden gang ligså, men nu hvor jeg er blevet tagget ikke mindre end fire gange, er jeg jo nødt til at kaste mig ind i legen. For når alt kommer til alt så er jeg jo nem og når jeg ligefrem får ordene – inspirende, hamrende morsom og cool hæftet på mig, ja så må jeg jo gå til tasterne.

    Selvfølgelig kan jeg ikke lade være med at pille i præmisserne, so here goes:

    4 jobs jeg er blevet fyret fra:

    Dengang da visitsen var en ung og (barm)fager mø, sad hun i sin nyerhvervede lejlighed på Østerbro og kiggede på den indkøbte foodprocesser (og det var dengang i slutfirserne – da en sådan en, var en ret hot ting) og hun tænkte ved sig selv, at det kunne ikke være meningen med livet – så hun sagde lejligheden op, opmagasinerede møblerne, pakkede en taske som blev smidt på motorcyklen og så drog hun ud i Europa.

    OPC (of property canvassing) – på Sunterra Sahara Sunset Club, Benalmadena, Costa del Sol.
    I kender dem godt, jeg var en af de der unge mennesker, der kommer op til intetanende turister, der er på vej hjem fra stranden med sand i håret og solskoldet næse. “Hey, undskyld mig, men I er da fra Danmark ikke? Har I set det her…” and here we goes… [timeshare, timeshare,timeshare….] Og nej jeg var ikke god til det, jeg var rent faktisk ret dårlig til det – men da man var 100 procent provisionslønnet, var det ikke noget tab for firmaet at have mig gående og jeg blev ikke fyret fordi jeg var dårlig.

    Starten til enden var en ledbetændelse i foden. Det holdte mig hjemme i lejligheden i en 14-dages tid (hvor jeg læste Søren Kiergaards enten-eller og blev endnu mere deprimeret). Det blev jeg så heller ikke fyret for. Men da jeg i weekenden tog med til en fest, firmaet holdte, faldte det min chef for brystet – for var jeg rask nok til feste, var jeg rask nok til at gå på gaden – og så røg jeg ud.
    (piist: attitude problem)

    OPC (of property canvassing) – på Bahia Blanca, Puerto Rico, Gran Cania
    At jeg blev fyret i Spanien og stod der uden job og penge (og i høj grad talenter inden for OPC’ing) afholdte mig ikke fra at køre videre med den karriere. Så da et par nymødte veninder ringede og sagde (troede jeg) at der var job til mig på deres resort, smed jeg motorcykel hos nogle af min mors venner på solkysten og hoppede på det første fly til de Kanariske Øer. At de i virkeligheden ikke havde sagt, at der var job til mig, er så en helt anden historie – for jeg endte med at få et job, der hvor de arbejde.

    Jeg var fuldkommen lige så dårlig til jobbet dér, som jeg havde været i Spanien. Og når man så toppede op med at jeg ikke gad at gå i seng med teammanageren og generelt havde et attitude problem, endte det også dér med en fyreseddel.

    Efter han havde fyret mig, tog han til London og for at pisse ham af, gik jeg op til resortet og spurgte om de kunne bruge mig som sælger. Da det var lige så provisionslønnet, og de dermed næsten ikkke løb nogen chancer, tog de mig ind. Og det viste sig til alle overraskelse – også min egen – jeg var en drøngod sælger. Hvis folk først sidder foran mig og ikke har mulighed for at gå, så kan jeg sælge hvad som helst, til hvem som helst

    Kassemedarbejder i Netto
    Efter min udlandsrejse kom jeg tilbage til Danmark og af forskellige firnurlige grunde var jeg registreret som langtidsledig. Så jeg skulle i jobtilbud. Og det kom jeg i Netto. Jeg hadede hvert minut og det var ganske givet gensidigt. Efter 14 dage fik jeg hold i ryggen og efter yderligere en uge fik jeg en fyrreseddel.
    (Hold i ryggen og toppet op med et tilbagevendende attitude problem)

    Serveringspige i Konditoriet i Tivoli
    Da jeg var helt ung var Konditoriet det fineste der fandtes – lad mig være diplomatisk og sige, at det var det ikke som arbejdsplads. At ansætte en rød andenårs jurastuderende, var så måske heller ikke deres klogeste valg. Jeg var der længe nok til at få hærdet fødderne og lige præcis så længe, at jeg ikke nåede at blive valgt som tillidsrepræsentant.
    (Hærdede fødder og tiltagende attitude problem)

    … og så er der forresten endnu et job jeg er blevet fyret fra … så det blir’ så fem jobs:

    Advokatfuldmægtig i Herlev.
    Efter omkring 200 uopfordrede ansøgninger og 199 afslag, fik jeg endelig en fuldmagt i 2000. Nu skulle jeg endelig være advokat tænkte jeg. Jeg fik et bord og en stol og en juridsk formularsamling fra 1972 og så kunne jeg da bare gå i gang! 14 knapt så glorificede dage senere blev jeg fyret på en e-mail. Da havde jeg lungebetændelse og en ide om at jeg jo også kunne gå en anden vej … det offentlige for eksempel!
    (Og lige præcis her havde jeg ikke noget attitude problem – men jeg ville gerne behandles ordentligt!)

    4 steder jeg hellere vil være lige nu:

    I varmen og solen med en kølig drink i hånden. Gerne liggende i skyggen, på stranden, mens en ung smuk mand med stærke hænder giver mig en full-body massage.

    I Det Indiske Ocean omkring 12-15 meter nede, der hvor farverne er klarest og vandet ikke for koldt. Det hvor du godt kan dykke rundt i en times tid, inden du er tvunget op til overfladen igen.

    I en anden tid ude på landet, hvor livet var mere simpelt og jeg kunne stå barfodet og gravid og ælte rugbrød, uden en tanke for morgendagen

    Nu – men 10-15 år ynge – for så ville jeg være taget afsted, og være i fuld gang med erobringen af det tætteste jeg er kommet på perfektionen af mit mandeideal….

    og så har jeg shoppet i de alternative memer:
    4 grundprincipper i mit liv:

    Ikke fortryde Som alle andre laver jeg fejl. Jeg prøver at lade være med at fortryde og i stedet drage lære af mine fejl

    At du får hvad du gir. Jeg tror på at livet er cirkulært og at alt hvad du giver ud kommer tilbage til dig. Penge, kærlighed, følelser – du får hvad du gir. Det gælder der gode og det gælder det dårlige….

    Sandhed med begrænsninger. Jeg taler så vidt muligt ærligt og sandt – kan slet ikke finde ud af at lyve omkring mig selv og mine følelser – men jeg prøver at sige de ting der kan såre andre, på så ordentlig en måde som muligt.

    Ikke bruge mere end det jeg har. Livet er for kort til pengeproblemer. Hvis man stopper i tide, får man sjældent økonomiske problemer.

    og min egen tilføjelse:
    4 personer hvis opdukken i mit liv, har ændret min kurs:

    Min vilde, kloge og gifte veninde. Uden hende havde jeg ikke stået hvor jeg stod i dag. Hun tog mig ind da jeg var våd bag ørene – og selvom hun kun var to år ældre, var hun på det tidspunkt et halvt liv klogere. Hun lokkede mig ud på det dybe vand og hjalp mig tilbage på bredden. Hun var mit store idol og hun var en god rollemodel. Mit liv var blevet betydeligt mere mainstream uden hende og jeg har ingen ide om hvor i provinsen, jeg kunne have været endt.

    Min hjertenskær og smertensbarn. Min kæreste, der ikke holdte til livet og søgte meningen på bunden af flasken og i volden. Vores tid sammen har præget mig op godt og ondt. Jeg er den jeg er, på grund af de ting der skete og jeg er den jeg er, på grund af de ting der ikke skete.

    Min allerbedste Milo. Han åbnede mit hjerte og favnede mig i sin kærlighed og jeg voksede som menneske. Han gengav mig troen og lysten til at involvere mig med andre igen.

    Mine to X’ere. Da de rykkede ud af sengen, rykkede de ind i dagligstuen og blev hængende. Jeg elsker dem begge på hver deres måde og jeg er utrolig glad for de minder de har beriget mig med og den måde vores samvær har båret mig videre. De er min daglige inspiration.

    4 bloggere som jeg gerne så kom på banen igen!:

    Magenta – hvorfor gik du bort og efterlod os så ene alene og menstruations-uorienterede? Kom tilbage … Lad ikke tyskerne tage dit gode humør og skrivelyst!

    Frk. Andersen. Du var der og så var du borte. Så kom du igen for en kort bemærkning, men sidst jeg var forbi fik jeg at vide, at man kunne betale din hosting i et år – og det gjorde jeg ikke. Jeg fortryder bitterligt. Du er savnet!

    101pixel. Du fik kæreste og købte hus og internettet må være brændt ned for man hørte ikke til dig siden. Jeg savner dine skriverier, dine drillerier hos Joachim og din tro på at jeg er en mand. Lasse Lille – kom på banen igen.

    Pepsis Dukkehus. Hun kom ind på banen med flyvende manke og sprudlende pen. Og straks blev hun gjort gravid og sat ud af spillet. Pepsi, barnet i hoppegynge og mor ved tasterne – der må være flere ord i dig der skal ud!

    … og hvis I vælger at starte op med dette meme, så be it!


  • Kun en pige

    Jeg bliver aldrig en ordentlig pige.

    Nu er det med at kalde sig en pige måske også ved at være passé for mit vedkommende – på den anden side, når kvinder i 60-70’erne kalder sig selv og deres veninder for piger, så er der da stadig en god del “pigetid” tilbage mig. Men det kommer bare ikke til mig, det der pigelighed … nope.

    Jeg kan være mange ting; fra knibsk, kærlig og kontrær til vulgær, vampet og venlig, over sød, syrlig og sensuel og forbi moderlig, morderisk og modig – men pigelil … det ligger ikke rigtigt til mig.

    Det er ikke fordi, jeg ikke har noget af det i mig, og det er også derfor jeg kan lavet indlæg, der strutter af pigehejs, men det er lidt ødelagt, når der ikke går mange minutter, før jeg igen skriver om prutter.

    Måske er det fordi jeg ikke fik lov til at gå med rødt da jeg var barn. Når vi fik nyt ens tøj, var det røde altid til min søster – og mig ….?! Jeg fik det blå. Altid det blå.


  • for julen varer lige til påske…

    (Land)anden er lettet. Lugten af den ligger til gengæld som en slem os i hele lejligheden.

    Selv har jeg ondt i maven og selv en gåtur under stjernehimlen hjalp ikke på det (måske fordi jeg blev lokket til at prøve den nye Superflyers Is – udemærket is, bare ikke ovenpå andemavepine!).

    Jeg har kvalme og lugter af and. Alle vinduerne står (forgæves) åbne og nu går jeg i bad!

    P.S.
    Det sidste kunne lyde som en invitation – det var det ikke! Mere en advarsel – der er seriøse gasudslip i farvandet!


  • præ-påske-pjat

    påskeæg

    En langtrukken dag endte med sol i ansigtet, handel på gammeldags manér, god kaffe i maven og et smil.

    Gårsdagens brunch
    førte mig forbi en lille perle af en butik, som jeg underligt nok aldrig havde bemærket tidligere. Lidt tilbagetrukket, i starten af Smallegade, på Frederiksberg. Emmelie hedder den og den har de smukkeste glas påskeæg.

    Normalt går jeg ikke i selvsving over glasting, eller påskedimser – men de her smukke æg talte til noget i mig. Måske min indre russiske prinsesse? Alle mønstrene er efter sigende lavet som kopier af Fabergé-æggene – men det var nok først da den gode mand i butikken fortalt mig hvordan de blev lavet, at en prås gik op for mig – processen involverede nemlig en limpistol.

    Men ta’ selv forbi hvis du har de lyster – der er smukke æg og god kaffe, historiefortælling og når det bliver lidt varmere er der også is!

    Og jeps, jeg fik en god rabat – vi er vel alle krejlere for vorherre…


  • tidsforskydning

    På sådan en dag som i dag, kan to timers tilstedeværelse føles som en hel arbejdsdag.

    P.S.
    Er der der ikk’ snart frokost?





De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com