Det er efterhånden 8 år siden jeg trak limpistolen i al offentlighed og erklærede til verden at  “jeg kan lime“.

Det var dengang en blog var et synonym for en weblog og ikke et andet ord for et indlæg, som det tilsyneladende er i dag.

Det var også dengang jeg var på forkant af kreabloggere og lavede DIY om det at lime  – istedet for at være hende der mest af alt bare går og tænker på at jeg måske skulle lave noget… bare et eller andet med min hænder og fantasi.

Jeg erkender, at jeg både er tabt af blogmæssige vogn og hele kreaverdenen.

Men jeg kan stadig lime.

Og der sker et eller andet med mig, når vi går ind i december.

Al den kreativitet jeg åbenbart går og holder ind begynder at boble over. Min minimalistiske stil bliver forstyret af små røde mænd, englevinger og flitterstads.

Og jeg elsker det.

Min niece er også med på galejen og jeg købte derfor en kreakalender til hende.

Vi startede på den igår da vi var i sommerhus, men blev enige om at det måske var bedre at det blev noget hun lavede hjemme hos mig i løbet af december … end forsøgte at presse ind i en allerede presset og decembertung hverdag.

Så vi har lavet lime-dates i løbet af december.

Men det tager jo om sig det skidt …

Så da jeg købte to Amaryllis’er for en billig penge – og opdagede at de derfor også kom i en billig plastikskål, kom limegrejerne frem og et drys guld blev påført, for at glimte om de spændte løg.

Limpistolen, sprøjtelimen og alt glimmerhejsen er lagt til ro for i dag … men på onsdag limer vi videre.

Jeg har lagt en limpistol i min taske til sommerferien. Måske jeg kan være kreativ med søsterungerne, når vi er sammen i den første del af ferien.

Der ligger også forskellige lette sommerkjoler, for selvom DMI ikke er helt samarbejdsvillige, så satser jeg på at det gode vejr fortsætter ind … helt langt ind, i min ferie.

Selvom det meste af tiden forhåbentligt kommer til at gå i de 3 bikinier jeg også har pakket ned, så skal vi også ud og spise med kniv og gaffel og besøge mennesker der går i tøj – og det må man jo være beredt på.

Neglelak og badesalt til fødderne ligger der også. Sammen med en pimpsten, for jeg satser på, at jeg skal lave mig de lækreste sommerfødder de næste par uger. Ingen høje hæle, men masser af barfodhed i blidt, hvidt Saksildsand.

Der ligger også hjemmelavet hyldeblomstsaft og sirup. Både til mig og til nevøen, der hjalp med miraklet med hvide blomster, citron og sukker.

Det smager fantastisk når man husker at lave isterninger og bagefter blender dem og det til en blød iskold hyldesmootie.

På nettet kigger jeg på pavillioner, drømmesenge og hængekøjer. Jeg tror, at det er der de næste investeringer skal sættes.

Jeg når nok ikke at runde biblioteket, da der er planter der skal vandes, kartofler der skal opgraves og et hjem der skal ryddes op i, inden ferien starter.

Men mon ikke man også kan finde bøger i boghandlere i Jylland?

Lige nu virker 3 uger uendeligt langt. Dag efter dag og blå, blå nætter med bål og hygge. (Og jeg insisterer på at sove ude nogle af nætterne).

Om ikke alt for længe skal jeg over til sommerlandet hvor min kæreste og mine katte befinder sig.

Og selvom jeg aldrig rigtig har evnet hverken at savne eller glæde mig, så kan jeg alligevel mærke en længsel … mon ikke det betyder, at  jeg glæder mig?

Hvor overfladisk er man ikke, når man (næsten) fortvivles over de tre negle, der er på vej til at flække, efter firma-bowling i sidste uge.

Krisen er stor – hvad gør en klog?

Der kan limes eller klippes – limes eller klippes – limes…..ummm!

P.S. Jeg er sikker på, at havde jeg et mere hektisk liv, havde jeg færre problemer….

eller

Jeg kan lime # 6

Som det er blevet nævnt et sted – eller to har jeg været lim-kreativ i min påskeferie. Endelig er pistolen kommet frem fra sit skjul!!

Alle billederne er klik-bare – enjoy

Man tager nogle almindelige pap-påskeæg

“>

Og maler dem hvide

“>

De malede æg beklædes med forskelligt papir – der limes på med tapetklister

“>

Bånd og pynt findes frem og limpistolen varmes op…!

“>

Og pynten limes på – enten helt enkelt:

“>

Eller overdrevent overlæsset:

“>

Og til slut fyldes ægget med rigtig god chokolade

“>

Og så skulle det meget gerne være blevet påskeglæde i de små hjem, hvortil æggene er blevet videreformidlet…..

Skulle der sidde en anden gør-det-selv-mongol (eller håndværksmæssig-udfordret person) derude, vil jeg straks viderebringe et godt råd:

Hvis du skal flytte en stige, hvorpå der står en skål fyldt med tapetklister, så er det en god ide at stoppe flytteriet, når skålen begynder at kure lidt rundt!

P.S. “klatter af tapetklister i hovedet” pøh – siger jeg bare – brokkeretten er rykket. Nu er klagesangen først tilladt, når man har prøvet at få en hel skål med klister hældt ned over sig.

Som annonceret tidligere, bringer vi her på bloggen et doku-drama fra den virkelig verden: Rescue negl one one

Prolog:
Det var en af disse kolde sommerdage i juli, vores heltinde havde lige hentet papir til kopi-maskinen. Af en eller anden årsag – skæbnen, viljen eller dumhed måske, lykkedes det hende at tabe pakken opad så neglen (ikke flækkede) men knækkede, et godt stykke inde.

Hvad skulle hun gøre? Hive den af og usætte sig selv for stor smerte indtil neglen voksede ud over fingertippen igen – eller prøve at få den limet fast, indtil den var vokset ud?

Ingen af de nærmeste manicure-butikker (og der var endda ikke mindre end tre af slagsen på hjemvejen) kunne yde førstehjælp – uvist af hvilken årsag, holdte alle negledamerne fri i denne uge. Men et sted var der dog hjælp at hente og hun fik udleveret et lille stykke glasfiber. Således udstyret, og med instrukserne hængende i ørene, tog hun hjem for at udføre Rescue negl one one

Se den epokegørende epos under more: Læs videre her

En eftermiddag i sofaen med min nye bedste ven, har efterladt mig med lidt småblister på tommelfingeren og smil på ansigtet.

Projektet denne gang var sko: Læs videre her

Jeg har godt bemærket, at (de fleste) andre mennesker ikke deler min begejstring for limpistoler. Men skulle der være en anden lim-entusiast derude, så er der mere nyt under more Læs videre her

…jeg har købt mig en limpistol.

Sådan, puha… så kom jeg af med det. Jeg har fortalt det til alle mine venner – uden at nogen af den grund er blevet synderligt imponeret. Men nu kan jeg lime ting sammen med flydende varm lim.

Jeg øjner uanede muligheder.

Pt. har jeg kun limet et par brevholdere op på køkkenskabet – men jeg er bange for at jeg bliver nødt til at gå amok med nogle blomster og sten og glimmerværk – overvejer også om man ikke kan lime sine bukser op, istedet for at sy dem (eller bruge hæfteklammer – der er mit andet alternativ).

Fatter ikke hvorfor har jeg ikke fået mig en limpistol for mange år siden.