Arkiverede indlæg under den kategori
… og mens jeg skrev om bobler og snotnæser, så tænkte jeg mest af alt på død og savnede dykkere – og på hvor forfærdeligt det må være for familien og på at jeg, ligesom resten af det danske dykkerbagland, tænker “hvorfor og hvordan” fordi vi gerne vil vide hvad det var der gik skævt og galt og gjorde, at det der gerne skulle være en fornøjelse og glæde og hobby pludselig blev til savn og undren og knuder i maven hos de folk, der kendte de folk der er forsvundet.
Stadigvæk.
Den sidste tid har stået i boblernes tegn.
Forrige uge var det gryder og potter der stod på komfuret og kogte og boblede:
Blommer, brombær, æbler hyld og nødder blev forenet med sukker, alkoholiske drikke, ingefær, citron og vanilje og ud kom flasker med styrkende drikke, kompotter til og sylterier der nok skal lysne de i den kolde vintertid. Mit skab er fuldt nu, og selvom der sikkert er flere ting der kan syltes, så bliver det ikke her i huset, før der er brugt af en del af lageret.
Og mens gryderne stod og boblede på komfuret, så boblede Alfred inde i dynerne. Modsat hans bror, så er Alfred ingen udekat og en weekend med en dyne og en solstråle er lige hans form for underholdning:
I sidste weekend boblede det på en helt anden måde. Vi tog op til Nordsverige og nød det smukke undervandslandskab ved Väderöarna. Selvom navnet måske savner noget i poesi – Dykleif – så manglede der ikke noget i dykkeromsorg, mad og god beliggenhed. Og boblerne … det var dem vi lavede under vandet, sammen med fiskene og det utal af brandmænd der også findes omkring Väderöarna:
(billedet er dog taget af dykkerkæresten … og det er kun blogsymatrien der gør at brandmanden i dagens anledning svømmer sidelæns..)
… de sidste bobler i historien, er dem jeg kan slå med næsen… snotnæsen. For det der bobler inde i mig lige nu er mere snot end glæde.
“Du har vel planer om at plukke og sylte det meste af Østjylland” sagde min kæreste på vejen over mod det regntunge (sen)sommerland.
Og han var ikke helt forkert på den, for blandt alle pakkenellikerne var der flasker, syltetøjsglas og en saftkoger. Da vi var ude og købe ind blev det suppleret med citroner og sukker.
Jeg satser på, at jeg i løbet af weekenden skal ud og lege med hyld, mynte, blommer og æbler – som nok skal blive til saft og gelé, samt bagt og tørret. Jeg har mange gode ideer og jeg glæder mig til at få dem omsat – men i virkeligheden, så nyder jeg nok mest af alt processen med at samle og ordne frugterne. Det er der jeg stresser helt af og går ind i min indre hulekvinde.
Den der indre hulekvinde, har så et problem med at begrænse sig og kan blive ved med at plukke og plukke.
Så i det lys er det nok meget godt, at egernet har taget alle nødderne og at der kun var en lille skål med brombær – for der er jo en grænse for hvor meget sylt der kan være i køkkenskabet hjemme i København.
I dag står jeg igen på samme plads som for 1 år og små 14 dage siden – der er givet meddelelse om prikkerier. På onsdag får de involverede besked.
Det er det samme og alligevel så anderledes, fordi jeg igen er på den “anden side af bordet”.
Jeg ved ikke hvem der skal prikkes, men jeg er blevet bedt om at holde min kalender ledig, i tilfælde af at lederne skal have bistand med deres samtaler, og det skulle jeg nok ikke, hvis jeg selv er en af de udvalgte.
Min kollega på den anden side af bordet sveder med at skrive brevene til de involverede færdige – og selvom man ikke skal ynke ham, så ved jeg, at det også er svært for ham, at være i hans sko.
For et år og små 14 dage siden blev jeg prikket.
I dag synes jeg at jeg var en af de heldige. Min gamle arbejdsplads har haft yderligere besparelser og grebet om folk er blevet strammere og strammere.
Jeg havde små 3 måneders frihed, hvor jeg fik coachet og rejst og som husker det så var det godt for mig, at jeg fik sparket til at komme videre med mig selv om mit liv.
Jeg håber det samme sker for dem herinde, der bliver prikket på onsdag.
hej tak for din blog er sikker de er brugbar kan du tjekke hvor høje de er har lidt kendskab…
De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:
Hov – jeg har ikke set din kommentar. Jeg har dem ikke lige i nærheden af mig pt. men de…