2010 har været et modsætningernes år for mig.
Det har været et år uden væsentligt mange skriverier her – ligesom året heller ikke har væreet specielt fotodokumenteret. Det er ikke fordi der ikke er sket noget i årets løb.
2010 var året hvor jeg var nødt til at lægge låg på både følelser og ord for at kunne være i min tilværelse, det var også det år hvor min digitale verden var besværet af så meget “pc-sikkerhed” at min færden på nettet var næsten umulig.
Det har samtidigt været et voldsomt år for mig. Et år hvor jeg startet på nyt arbejde i januar og sagde det op igen i december – fordi jeg til sidst måtte konstatere, at jeg ikke levede livet (som jeg ønskede) – og at det havde for store omkostninger på heldbred og livslyst. Så samtidig med at 2010 var de dårlige beslutningers år – så var det også de helt rigtige beslutningers år.
Man siger at livet forståes baglæns, men må leves forlæns. Når jeg kigger tilbage på 2010 kan jeg godt forstå, at jeg er endt lige præcis hvor jeg er endt.
Januar
Var en måned fuld af omvæltninger. Hvor gamle oplevelser blev puttet væk og der blev gjort klart til nye. Jeg ryddede op efter det ene job og startede på det andet. Vi hjalp også svigermor med at lægge små 40 års liv i kasser og klar til at flyttede en etage ned til den lidt lettere tilværelse.
Februar
Februar er min fødselsdagsmåned og i år fejrede jeg den sammen med en flok dejlige kvinder som beriger mit liv og berigede min dag. Ellers var februar en kold måned, hvor vinteren ikke så ud til at ville slippe taget i os og gav havemennesket i mig abstinenser efter at kunne putte frø i jorden. Og jeg skuede efter foråret.
Marts
Marts startede med endnu en fødselsdag og den sidste børne en af slagsen – for de kommende år vil være teenagerår – selvom noget af attituden allerede er på plads. Så er der mere barn i den lille ballerina, der i øvrigt valgte at skifte balletten ud med fodbold – men heldigvis først efter at moster var med på visit. Ellers var marts måneden hvor foråret rev i mig, og hvor min utålmodelige sjæl fik prøvesmagt (støvstorm), sol og dykning i Egypten – inden jeg kunne vende hjem til de utålmodige rabarbere, der ligesom mig længtes efter solen i den tidlige påske.
April
April var en kold måned. Og jeg var ved at blive lige så kold indeni. Det var ikke en rar tid. De første små tegn på stress begyndte at vise sig, og jeg ignorerede det med alt hvad jeg havde i mig og lagde lag på lag af følelseskulde ovenpå mine følelser, for at holde det hele ud. Der er ikke mange ord eller billeder fra denne måned på min blog – og det illuserer noget meget godt hvor travlt jeg havde med at holde alting inde.
Maj
Maj startede nogenlunde lige så dårligt som april sluttede. Jeg var syg og jeg blev ved med at blive syg. Alle de forårsdage jeg havde planlagt at holde i min have, blev i stedet tilbragt i sengen, hvor jeg hostede og snøftede mig igennem tilværelsen. Da jeg endelig kom på benene igen, blev jeg slået omkuld af svimmelhed. Og når jeg endelig kom ud til min have, var det blot for at opdage, den ene gang efter den anden, at jeg havde haft indbrud og fået stjålet en masse ting. Jo mere man ejer jo mere kan man få stjålet og i foråret var der nogen, der stjal min forårsglæde og lyst. Og ingen sagde begyndende stress – (næsten) ikke en eneste gang.
Juni
I juni måned begyndte livet at vende lidt igen. Det spirrede både i mig, min have, sommerhuset og vindueskarmen. Kærsten og kattene flyttet over til sommerlandet og det bekom dem alle godt – og mig med. Både når jeg var der og her. Der var kærestetid, tid med sig selv og tid i gode venners lag. Der var tid til dykning og overskud til god mad på grillen og det var tid til at nyde det jordbæroverload, der kom ud af min egen have og planter.
Juli
Juli var starten på min ferie, men inden det kom så vidt var det også indførelsen af 4 dags-uge. En opfindelse der bekom mig meget vel – og klart forbedrede mit velbefindende. En mulighed for at komme ned i gear for både folk og fæ. Det var også en måned med kærlighedsgaver. Jeg modtog blomster på mit arbejde – med kærlige tanker fra min kæreste. Imens modtog han nærmest dagligt hel- eller halvdøde mus og en enkel mus fra Bertram, der var sommerlandets store musejager. Jeg forlod min have og drog på ferie i sommerlandet og blev blandt andet præsenteret for min til dato fineste madoplevelse, hos Wasim Hallal.
August
Mens den første del af august bød på ferie (i regnvejr) og fred, bød den anden del af august på travlhed og in-your-face tilbage til hverdagen. Og på en non-firmation af et pigebarn der jo lige er blevet født og et smukt bryllup på toppen af Danmark, med et andet pigebarn. der heller ikke burde været nået til længere end gåstadiet. Jeg var tilbage i København på godt og ondt og fik ved hjælp af det sidste gjort min have mere færdig, end den var tidligere. Og arbejdet krøb ind under huden på mig igen og sandalerne blev igen udskiftet med sko.
September
September startede syltningen af (sen)sommerlandet. Blommer, nødder og brombær var de første til at lade livet, men de blev snart efterfulgt af andre skønne frugter. Blandt andet kvæderne, der lå og duftede i en skål i hele september måned inden de blev syltet. September var også sensommerdyk. I det smukke Nordsverige. En dejlig tur efterfulgt af den bratte opvågning, da to danske dykkere samme weekend mistede livet i Norge. De var ikke de eneste der mistede noget i september, da måneden også var den hvor mit arbejde effektuerede en sparerunde. Denne gang sad jeg på den “rigtige” side af bordet og var den der gav folk meddelsen.
November
November var de store omvæltningers måned. Det var den måned hvor min fysisk og min arbejdsverden brød sammen. Jeg måtte sygemelde mig og måtte igang med at kigge rigtig dybt i min selv. Det var også den måned hvor mine forældre skulle sige farvel til det hus der var mit barndomshjem og flytte ind i meget mindre omgivelser. Min sygemelding og gode råd fra folk der kender til stress, gjorde at jeg i denne måned kom igang med lidt med at bruge den mere kreative side af mig selv, både i madlavning og forskellige håndarbejder.
December
December startede med at jeg sagde mit job op, fordi vi havde besluttet os til at tage et sabbatår og rejse til Egypten. Pyha. Det var en mental lettelse at gøre det og jeg er sikker på at vores beslutning om at trække stikket og prøve noget helt andet bringer os det rigtige sted hen. Bortset fra vores store beslutning og de praktiske forhold i den forbindelse, så stod december i julens tegn, med masser af samvær med søsterungerne til vores forskellige adventsarrangementer. December har også stået i vinterens tegn, med sne og is fra oven og overalt – sne som næsten gjorde det umuligt at nå at få samlet familien i julen. Næsten, men ikke helt. Og i 2010 fejrede vi jul her og det blev en dejlig jul.
Og nu står vi på vej mod 2011. Et helt nyt år, som for mit vedkommende, fra februar kommer til at blive tilbragt i et helt andet land, uden arbejde og socialt sikkerhednet, Men det bliver tilbragt med min kæreste. i et land hvor der er mere sol end her, og med muligheder for at dykke i fantastisk vand og få ro i sjælen.
2010 var ikke mit år – men det er jeg sikker på at 2011 bliver.
Hov – jeg har ikke set din kommentar. Jeg har dem ikke lige i nærheden af mig pt. men de…