Dagen er skudt igang med en champagneskål og lidt kransekagekonfekt.

Selvom det var koldt, var det dejligt at mødes med gode dykkere og kigge på noget vand, der var lidt for koldt og lidt for besværligt, at tage de traditionelle nytårsdyk i. Men skåle det kunne vi – så det gjorde vi.

På min bagtrappe står det skæveste kransekagetårn jeg nogen side har skabt.

Den opskrift jeg normalt bruger, plejer at gøre det at trille, forme og bygge en flot kransekage til en leg – men sådan var det ikke i går, hvor jeg helt klart lærte, at jeg har det bedre med at følge min intuition når det gælder kransekage fremfor at følge en opskrift.

Men det skal nok komme til at smage og heldigvis har jeg jo meldt mig ud af de perfekte kvinders klub, så jeg kan godt komme til fest og bidrage med et skævt kransekage tårn.

Og når bare selskabet er godt, champagnen er kold og rigelig – så tror jeg at det bliver en skøn aften.

Nu skal jeg lige have en lille morfar inden der gøres klart til aften …. men inden jeg døser hen, skal jeg helt klart ønske et rigtig godt og lykkebringende 2011, til alle.

Godt nytår!

2010 har været et modsætningernes år for mig.

Det har været et år uden væsentligt mange skriverier her – ligesom året heller ikke har væreet specielt fotodokumenteret. Det er ikke fordi der ikke er sket noget i årets løb.

2010 var året hvor jeg var nødt til at lægge låg på både følelser og ord for at kunne være i min tilværelse, det var også det år hvor min digitale verden var besværet af så meget “pc-sikkerhed” at min færden på nettet var næsten umulig.

Det har samtidigt været et voldsomt år for mig. Et år hvor jeg startet på nyt arbejde i januar og sagde det op igen i december – fordi jeg til sidst måtte konstatere, at jeg ikke levede livet (som jeg ønskede) – og at det havde for store omkostninger på heldbred og livslyst. Så samtidig med at 2010 var de dårlige beslutningers år – så var det også de helt rigtige beslutningers år.

Man siger at livet forståes baglæns, men må leves forlæns. Når jeg kigger tilbage på 2010 kan jeg godt forstå, at jeg er endt lige præcis hvor jeg er endt.

Januar

Var en måned fuld af omvæltninger. Hvor gamle oplevelser blev puttet væk og der blev gjort klart til nye. Jeg ryddede op efter det ene job og startede på det andet. Vi hjalp også svigermor med at lægge små 40 års liv i kasser og klar til at flyttede en etage ned til den lidt lettere tilværelse.

Februar

Februar er min fødselsdagsmåned og i år fejrede jeg den sammen med en flok dejlige kvinder som beriger mit liv og berigede min dag. Ellers var februar en kold måned, hvor vinteren ikke så ud til at ville slippe taget i os og gav havemennesket i mig abstinenser efter at kunne putte frø i jorden. Og jeg skuede efter foråret.

Marts

Marts startede med endnu en fødselsdag og den sidste børne en af slagsen – for de kommende år vil være teenagerår – selvom noget af attituden allerede er på plads. Så er der mere barn i den lille ballerina, der i øvrigt valgte at skifte balletten ud med fodbold – men heldigvis først efter at moster var med på visit. Ellers var marts måneden hvor foråret rev i mig, og hvor min utålmodelige sjæl fik prøvesmagt (støvstorm), sol og dykning i Egypten – inden jeg kunne vende hjem til de utålmodige rabarbere, der ligesom mig længtes efter solen i den tidlige påske.

April

April var en kold måned. Og jeg var ved at blive lige så kold indeni. Det var ikke en rar tid. De første små tegn på stress begyndte at vise sig, og jeg ignorerede det med alt hvad jeg havde i mig og lagde lag på lag af følelseskulde ovenpå mine følelser, for at holde det hele ud. Der er ikke mange ord eller billeder fra denne måned på min blog – og det illuserer noget meget godt hvor travlt jeg havde med at holde alting inde.

Maj

Maj startede nogenlunde lige så dårligt som april sluttede. Jeg var syg og jeg blev ved med at blive syg. Alle de forårsdage jeg havde planlagt at holde i min have, blev i stedet tilbragt i sengen, hvor jeg hostede og snøftede mig igennem tilværelsen. Da jeg endelig kom på benene igen, blev jeg slået omkuld af svimmelhed. Og når jeg endelig kom ud til min have, var det blot for at opdage, den ene gang efter den anden, at jeg havde haft indbrud og fået stjålet en masse ting. Jo mere man ejer jo mere kan man få stjålet og i foråret var der nogen, der stjal min forårsglæde og lyst. Og ingen sagde begyndende stress – (næsten) ikke en eneste gang.

Juni

I juni måned begyndte livet at vende lidt igen. Det spirrede både i mig, min have, sommerhuset og vindueskarmen. Kærsten og kattene flyttet over til sommerlandet og det bekom dem alle godt – og mig med. Både når jeg var der og her. Der var kærestetid, tid med sig selv og tid i gode venners lag. Der var tid til dykning og overskud til god mad på grillen og det var tid til at nyde det jordbæroverload, der kom ud af min egen have og planter.

Juli

Juli var starten på min ferie, men inden det kom så vidt var det også indførelsen af 4 dags-uge. En opfindelse der bekom mig meget vel – og klart forbedrede mit velbefindende. En mulighed for at komme ned i gear for både folk og fæ. Det var også en måned med kærlighedsgaver. Jeg modtog blomster på mit arbejde – med kærlige tanker fra min kæreste. Imens modtog han nærmest dagligt hel- eller halvdøde mus og en enkel mus fra Bertram, der var sommerlandets store musejager. Jeg forlod min have og drog på ferie i sommerlandet og blev blandt andet præsenteret for min til dato fineste madoplevelse, hos Wasim Hallal.

August

 Mens den første del af august bød på ferie (i regnvejr) og fred, bød den anden del af august på travlhed og in-your-face tilbage til hverdagen. Og på en non-firmation af et pigebarn der jo lige er blevet født og et smukt bryllup på toppen af Danmark, med et andet pigebarn. der heller ikke burde været nået til længere end gåstadiet. Jeg var tilbage i København på godt og ondt og fik ved hjælp af det sidste gjort min have mere færdig, end den var tidligere. Og arbejdet krøb ind under huden på mig igen og sandalerne blev igen udskiftet med sko.

September

September startede syltningen af (sen)sommerlandet. Blommer, nødder og brombær var de første til at lade livet, men de blev snart efterfulgt af andre skønne frugter. Blandt andet kvæderne, der lå og duftede i en skål i hele september måned inden de blev syltet. September var også sensommerdyk. I det smukke Nordsverige. En dejlig tur efterfulgt af den bratte opvågning, da to danske dykkere samme weekend mistede livet i Norge. De var ikke de eneste der mistede noget i september, da måneden også var den hvor mit arbejde effektuerede en sparerunde. Denne gang sad jeg på den “rigtige” side af bordet og var den der gav folk meddelsen.

November

November var de store omvæltningers måned. Det var den måned hvor min fysisk og min arbejdsverden brød sammen. Jeg måtte sygemelde mig og måtte igang med at kigge rigtig dybt i min selv. Det var også den måned hvor mine forældre skulle sige farvel til det hus der var mit barndomshjem og flytte ind i meget mindre omgivelser. Min sygemelding og gode råd fra folk der kender til stress, gjorde at jeg i denne måned kom igang med lidt med at bruge den mere kreative side af mig selv, både i madlavning og forskellige håndarbejder.

December

December startede med at jeg sagde mit job op, fordi vi havde besluttet os til at tage et sabbatår og rejse til Egypten. Pyha. Det var en mental lettelse at gøre det og jeg er sikker på at vores beslutning om at trække stikket og prøve noget helt andet bringer os det rigtige sted hen. Bortset fra vores store beslutning og de praktiske forhold i den forbindelse, så stod december i julens tegn, med masser af samvær med søsterungerne til vores forskellige adventsarrangementer. December har også stået i vinterens tegn, med sne og is fra oven og overalt – sne som næsten gjorde det umuligt at nå at få samlet familien i julen. Næsten, men ikke helt. Og i 2010 fejrede vi jul her og det blev en dejlig jul.

Og nu står vi på vej mod 2011. Et helt nyt år, som for mit vedkommende, fra februar kommer til at blive tilbragt i et helt andet land, uden arbejde og socialt sikkerhednet, Men det bliver tilbragt med min kæreste. i et land hvor der er mere sol end her, og med muligheder for at dykke i fantastisk vand og få ro i sjælen.

2010 var ikke mit år – men det er jeg sikker på at 2011 bliver.

Den står på mad i flere afdelinger herhjemme i dag. Mad med kærlighed og god tid.

Inspireret af Liselotte og hendes kærlighedsbrød, har jeg sat mit eget nytårsbrød over.

Jeg har tidligere lavet brød i en smedejernsgyde, både på grill og i ovnen – og det der med at lukke brødet inde i begyndelsen af bagningen, gør noget helt fantastisk med skorpen.

Jeg har desværre aldrig været rigtig heldig med krummen, da jeg åbenbart har en tendens til at stoppe bagningen for tidligt – men jeg satser på at det her kærligheds-nytårsbrød skal bryde den dårlige historik.

Der er i hvert fald lagt kærlighed i det – og gode råvarer, som i lækkert mel fra Fru Møllers Mølleri (den gode hvide hvede og ølandshveden (og lidt almindelig hvede), en klat lækker maltsirup til gæren og salt til at højne smagen.

Nu er dejen pakket ind i film og sat til koldhævning på bagtrappen, hvor den kan stå og udvikle sine glutentråde og smagsstoffer til det skal bages i morgen.

Mens det står og passer sig selv, skal jeg igang med kransekagen til i morgen.

Jeg har lige hørt i radioen, at kransekagen er for kedelig til nyåret og der skal ny inspiration til. Men jeg synes nu stadig at friskbagt kransekage holder og den jeg laver, plejer nu også at ryge ned til stor tilfredshed for dem den serveres for.

Jeg bager af et kilo råmarcipan. Har i år forsøgt mig med opskriften fra Det Søde Liv. Den ene halvdel er til selve aften og den anden skal bruges til det traditionelle nytårsdyk, som i år vist bare bliver en samling dykkere der kigger på isvand, mens der skåles godt nytår.

Til kærlighedsbrødet laver min kæreste og hans gode ven hummersuppe. Jeg ved den bliver god for også den er lavet med kærlighed, jomfruhummere og piskefløde. Og efter hvad jeg har hørt, skal der bruges temmelig mange jomfrummere til de 13 personer vi bliver i morgen.

Og når suppen er lavet klar, så står den på bankekød herhjemme. Kæresten er blevet inspireret af Pricerne, og har besluttet at vennerne skal forbi til bankekød, lavet som dengang da de var drenge.

Så der brases og bages og brankes i køkkenet – og det er herligt at have en dag, hvor der er tid og rum til god mad.

Da jeg var mindre forstod jeg ikke, at man ikke måtte springe over hvor gærdet var lavest. Det ville da være dumt andet.

Hvorfor anstrenge sig, når man kunne komme (næsten) lige så langt ved ikke at gøre det.

Senere blev jeg jo medlem af “De Perfekte Kvinders Klub” og nu kunne gærderne ikke blive høje nok. Ja, jeg kunne ligefrem gå store omveje for at komme til at spinge over det højeste gærde.

Og måtte betale den pris der fulgte med.

Nu prøver jeg at finde den gyldne middelvej.

Og har blandt andet besluttet mig til at lade være med at lukke “det perfekte rum” af i lejligheden, men tage det rum der er nemmest for os – og dermed slippe for at pakke reoler ned og splitte klædeskabe af. Det er ikke perfekt, men det er nemt.

Og jeg overvejer seriøst om al den julepynt jeg har taget af træet og lagt i en skål, ikke bare kan komme sådan ned i kælderen. En pose omkring skålen og så afsted, istedet for at pakke hver enkel kugle og fugl ned i sin æske…. og jeg er tæt på at bestemme mig for at gøre det.

Måske det vil være nemmere hvis jeg kaldte det en hjemmeopgave i at springe over hvor gærdet er lavest?

Selvom jeg egentlig helst ville trække julen i langdrag og nyde det hele lidt længere, er jeg nødt til at komme igang med at pakke den ned.

For jeg skal videre med den virkelighed der hedder, at om en måned så bor vi slet ikke her mere. 

Heldigvis begynder vi at kunne krydse nogen af tingene på vores lister af:

• der er fundet pasning til kattene – og både katte og mennesker virker tilfredse med arrangementet,
• der er fundet et sted hvor bilen kan blive opmaganiseret – og til en pris der er til at leve med,
• der er overdraget nøgler til min havepasser, som ser ud til at glæde sig til at prøve havedrømmen af

Og lige om lidt skal jeg ud og sætte mad i ovnen, og nyde bagjulen med en dejlig kvinde som jeg ikke kan få for meget af.

Så er julen så småt ved at være klar til at blive lagt i seng.

Egentligt synes jeg at det er synd, at julen nu om stunder stopper så brat. Jeg har det lidt svært med det, lidt lige som de små børn, der ikke kan forstå at dagene ikke længer starter med en gave. Det er noget af en en kold tyrker, at gå fra alt det varme og røde og bløde – til den kuldekastede grå januar.

Så kan jeg egentligt bedre lide de gamle traditioner med at holde julen kørende indtil Hellig Tre Konger. 

Men juletræet skal ud i haven, deles i mindre stykker og lægges som læ, i de bede, jeg sikkert slet ikke kan finde i sneen. Svigermor skal med toget hjem, til det der Jylland. Og pynten skal ned, så lejligheden kan blive pakket sammen.

For om lidt over en måned går rejsen mod solen og varmen og vandet – og starten går for et helt nyt liv i helt nye rammer.

Underligt at tænke på, når man sidder her en 2. juledag og kan mærke kulden der slår ind på vinduet og mødes med varmen fra radiatoren – og verden ligger hvid udenfor vinduet og det bare bliver ved med at sne.

Maden blev perfekt og de fleste af gæsterne sad da også ved bordet, da den blev serveret … og resten kom lige efter.

Juleaften var hyggelig og rar og godt selskab – og med aftalen om kun at give gaver til børnene blev gaveuddelingen ikke en midnatsforestilling og det var rigtig dejligt. Selvom det nu også var dejligt at ikke alle havde kunne overholde ingen-gaver reglen.

Da første hold gæster var gået, blev “ungdommen” tilbage til det næste hold og julen blev lagt i seng med et godt glas portvin henad en 2-tiden.

Og så er det fint at Juledag er i roens tegn.

Efter oprydning, lavede vi os en en nogenlunde let morgenmad og nu fornøjer vi os med de ting, der behager os hver i sær – og jeg skal helt klart en tur ud i det gode vejr, for at få gårsdagens mad fordelt lidt bedre på kroppen.

Og jeg er rimelig glad over, at jeg ikke holder Juledag som i min svigermors ungdom, da hun kom ind i sin mands slagterfamilie.

For der satte man en ny and over, inden man fik morgenmad.

Den nystegte and skulle være klar til frokostbordet, kl. 12.00.

Frokostbordet var alt det gode fra slagterbutikken – og der blev spist igennem.

Dog skulle der også være plads til eftermiddagskaffen, der bestod af 7 slags småkager og to lagkager.

Men så var der også en lille pause inden middagen stod på bordet kl. 20.00.

Middag med suppe, oksesteg og dessert med flødeskum.

Efterfulgt af aftenkaffen, hvor de syv slags småkager og resten af de to lagkager kom ind igen.

Jeg er glad for, at jeg ikke skulle deltage i det ædeorgie – men jeg er dog også glad for at min kæreste slægter sin slagterfamilie på og lavede os en fantastisk middag og sovs i går – og at den senere i dag står på rester her i huset.

Det bliver ikke det store gaveorgie i morgen, da vi i år har valgt kun at give børnene gaver – derfor er det med ekstra spænding at jeg har gået og skævet til den pakke fra den Kreative pakkekalender der har ligger og pirret mig riiiiiigtig længe.

Så da klokken kun var noget få minutter over 12 og jeg alligevel sad oppe, besluttede jeg mig for at nu måtte det være nu.

Og det kunne næsten ikke være mere perfekt. I en flot syet pakke lå der en række af forskellige juleornamenter, som kan komme op på det juletræ der blev sat op i går.

Jeg kan se at min pakkeven har været inde og lure på mine nye yndlingsfarver og alting er derfor holdt i farver der matcher.

Der var strikkede julekugler, fine perlebesatte ståltrådsornamenter formet som julekugle og grantræ og endelig et saltdejstryllerier.

Pakken er fra nkitkat der holder til på http://cheznaomi.blogspot.com/

Jeg har forsøgt at uploade billeder af herlighederne hele dagen, men sikkerheden på min pc, har åbenbart en offday, for jeg bliver smidt af hver gang – så lykkedes det.

Men der findes nogen bedre billeder på min pakkevens blog – og der er også fine billeder af tilberedelsesfasen.

Når man kigger ud af vinduerne er det en ret stor lettelse at det lykkedes at få svigermor indenhus allerede i går. Planerne om at hente hende tirsdag, blev skrinlagt da der blev meldt om udkørselsforbund i det område man skal igennem for at komme op til hende.

En togbillet blev bestilt i stedet og på 1. klasse var der stadig mulighed for at sidde ned. Turen gik planmæssigt – lige til Høje Tåstrup. For derefter gik der kaos i det hele.

Med køer til Informationen, der lignede dem i Rusland, dengang det var Sovjetunionen, informationsskærme der var gået i selvsving og viste andre ting end de rigtige og højtaleropkald, der som altid var næsten umulige at forstå.

Men til sidst lykkedes det os at stedfæste svigermor og kæresten køre til Kastrup Lufthavn for at hente hende.

Og som i eventyrene hvor man skal så meget gruligt igennem for at nå den lykkelige ende, endte det hele godt og aften sluttede af med hjemmelavede æbleskiver, godt portvin og gode venners selskab.

Snip, snap, snude og nu er den historie ude …. lige indtil vi altså skal have fundet ud af en metode til at få svigermor tilbage til det der Jylland, efter jul.

Vi lavede vores eget lille juleoptog – søsterungerne og mig, da vi travede hjemad med juletræet.

Nevøen styrede cyklen, niecen sørgede for at holde juletræsfoden på bagagebæren og jeg støttede og bar resten af træet.

Jeg troede ellers at jeg bare lige kunne smutte ned til den juletræssælger der stod ved min hoveddør – men for 450 kr. grimt træ stod bare ikke på min indkøbsseddel.

Det viste sig heldigvis, at et besøg lidt længere nede kunne give både et bedre træ og en lidt billigere pris. Og så var der lagt an til førnævnte parade.

Lidt mere besværligt end beregnet – men nødvendig, da det viste sig at nogen havde nolet den stang til min cykeltrailer, som gør at man kan trække traileren.

Og så lige i december. Og fra en aflåst bagtrappe, som man skal igennem en aflåst gård for at nå.

Men træet kom hjem og vi hilse på mange på vores vej inklusiv en ikke helt ædru fyr der sagde “ho, ho, ho” til os, mens hans ven stod og brækkede sig op ad værtshusdøren. Og de tre fyrer der stod i vores opgang og fik varmen, mens de ventede på bedre tider.

Jul på Vesterbro.

Men jul på Vesterbro er også at pynte juletræ med ungerne, at lave de sidste hjemmelavede julegaver med dem, at spise risengrød … og at erkende, at det kan godt være at der er lavet dej til hjemmelavet æbleskiver, men nogen gange er dagene kortere og overskuet mindre, end man havde regnet – så dejen måtte forblive dej.

Og der er vel også en æbleskivemulighed i morgen?

Og når jeg går ind i min stue, ligger den ene af mine katte og kigger på det pyntede juletræ og når jeg snuser ind, dufter det af gran og vinter.

Lige om lidt er det rigtig jul her på Vesterbro.