fredag 14. juni 2019 kl.5:52

tirsdag 11. juni 2019 kl.21:02

Facebook minder mig, med større og større intensitet, om at det var i de her dage, for 3 år siden, at min mor blev indlagt på hospice for at få styr på sine smerter og endte med at holde op med at føle dem, på den uafvendelige måde.

Allerede… og kun… 3 år.

Selvom sorgen har forandret sig i løbet af de 3 år, så har den også forandret mig og er stadigvæk nærværende i mit liv.

Det er svært at komme helt videre – og det skal man måske heller ikke helt.

Når alt kommer til alt, så var hendes forældre tæt på hende, helt op til hendes sidste tid.

Jeg bliver trukket frem og tilbage“, sagde hun på et tidspunkt i løbet af de sidste dage. Og hun var sikker på, at der var nogen, der ventede på hende på den anden side.

Et sted efter døden, et nyt liv.

Min indtil da skal man vist bare leve i livet, så længe man har det der liv.

For 3 år siden gik min mor ind i de sidste dage af sit liv, mens foråret rullede sig op og blev til tidlig sommer.

I de her dage ruller sommeren sig ud igen og selvom den her tid nok altid, eller i hvert fald længe, vil være en lille smule sveden i kanterne, så er den også begyndelsen på en ny tid for mig… mit næste skridt er at blive bedre til at leve, og ikke bare overleve.

tirsdag 4. juni 2019 kl.9:47

Det var meningen, at jeg lige nu skulle være på min 3. dag på min bryllupsrejse. Der skulle være blå himmel, varmt vand og oplevelser nede i dybet.

Men det blev ikke sådan:

Den forkølelse/ondt i halsen, der dukkede op sidste mandag, mens vi ryddede op efter brylluppet, fik sit eget liv og udviklede sig til en “atypisk lungebetændelse”. Altså kold lungebetændelse.

Og da rejseforsikringen sagde vi rejste ud på egen risiko, med mindre vi kunne få en læge til at sige god for rejsen og lægen ikke ville det, var beslutningen ligesom taget.

Og jeg gik i seng og min mand tog på arbejde.

Øv.

Og på et tidspunkt får jeg nok overskud til at pakke rejsen væk.

onsdag 29. maj 2019 kl.16:21

Alt det der fungerede #3

stranden bryllupsbilleder_045674808281530881988..jpg

Min svigermor døde, samme dag som vi havde fået fastlagt, at det blev i år vi skulle giftes. Men selvom hun ikke kunne blive en del af vores bryllup, er hun blevet en del af vores ægteskabssymbol.

Vores ringe er nemlig smedet af det guldarmbånd hun altid bar og havde på da hun døde.

Og som et yderligere minde har vi fået ingraveret en detalje fra mønsteret i armbåndet.

dav

Mønsteret sidder på ydersiden af min ring, og på indersiden af min mands.

Og vil være et minde om, at det sidste der rørte ved hende, i hendes liv, er det første, der berører os i vores nye liv sammen.

kl.6:05

Alt det der fungerede #2

Da vores bryllup endte med at skulle holdes, kun 4 måneder efter at datoen var blevet sat, var vi glade for overhovedet, at finde en kok.

Knapt så glade, da vi fandt ud af at kokken var slagter og normalt leverede maden færdig og i varmekasser.

Ikke fordi der er noget galt i det – men når man har en ide om at servere de første nye kartofler, og spæde danske asparges – så er det nødt til at komme frisk fra køkkenet.

Hvilket også var ideen med, at vi havde lejet et sted, med et professionelt køkken.

Og det endte med at blive præcist som vi ønskede os.

Menuen var:

Forret

  • Laksetatar på sprøde salater med rugbrødschip

Hovedret

  • Rosastegt kalvefilet med skysovs
  • Nye danske kartofler, med ramsløgspesto
  • Danske asparges med et drys af citronskal – og saft, samt revet gammel knas (ost)
  • Mormorsalat med jordbær
  • Langtidshævet surdejsbrød
  • Diverse dip

Dessert

  • Citronformage, portionsanrettet

Ramsløgspestoen, havde vi lavet selv – hvilket i den grad gav mig indsigt i, at jeg ikke er klar til at lave mad til 70 gæster.

2 poser ramsløg blev plukket i naboens skov. Blev tilsat 1 kilo ristede afskallede hasselnødder og flere liter olie og 1 kg vesterhavsost.

2 blendere brændes af i processen og du smager til med citronsaft og lidt salt.

Og rydder op og vasker køkken ned i et par dage.

tirsdag 28. maj 2019 kl.22:23

Nu hvor jeg er kommet af med de sten i skoene, jeg, som jeg som den perfektionist jeg er, jo ikke kan undgå at lægge mærke til, kommer nu alt det der fungerede.

Stedet, først og fremmest.

Vi havde lejet en spejderhytte. Men en spejderhytte ekstraordinære… med en fantastisk atriumgård, med indendørs bålplads… det er ikke hver dag, man kan diske op med både liveband og åben ild.

kl.20:59

Vi havde en fantastisk dag og en lykkebrusende fest…

Men jeg var en bedre bryllupkoordinator end brud, og jeg glemte lidt at huske, at det var mig der var bruden – brugte eksempelvis tiden inden vi tog afsted til kirken, på at krølle mine brudepigers hår istedet for på mig selv – og det kunne mærkes i kirken og indtil festen gik i gang.

Så her kommer 10 gode råd, jeg ville ønske jeg selv havde fået og fulgt, så ville jeg have været en lidt bedre forberedt brud…

Til dig der er brud, eller hjælpende brudepige:

1. Tjek skosålerne

Vi havde joket med det – mange gange, om de der brudepar, der møder op med rabatmærker under sålerne. Eller beskeder skrevet. Det er fint – men husk lige selv at tjekke skoene og helst før du går ind i kirken – ikke når du sætter dig ned og det er alt for sent.

2. Sørg for at kjolen passer

Det er fint nok at købe en kjole på nettet. Men når du gør det, så skal du sørge for at have den på i længere tid, end den tid som det tager at få den lagt op. Det er nemlig ærgerligt, når det først er på dagen og efter fotografering, at du rigtig erkender, at den glider af overkroppen og du viser alt for meget barm.

3. Sikkerhedsnåle, plaster og sytråd

Gode remedier, at sørge for at have ved hånden, sådan en dag. De kan godt behøves.

4. God bh

Uanset om du vil investere i bryllupsundertøj eller ej, så lad være med at blive gift i en bh, hvor bøjlen ryger ud og stikker dig og den ene strop falder af. Ellers risikerer du, at sidde i en bil, med nøgen overkrop og forsøge, at fikse ovennævnte med lidt strikkegarn og en stump, kinesiotape.

Det lykkedes men det var ikke kønt, heller ikke for de modkørende.

5. Blomsterpige

Inden du arrangerer, at yndig lille 5 årige niece skal være blomsterpige, så tjek lige med præsten, at de også er ok med det. Det giver en noget stram stemning, når man ankommer til skuffet 5-årig, fordi “blomsterblade smitter af”.

Og husk i øvrigt at fortæl fotografen, at der er blomster- og brudepige – de kan åbenbart godt overse det, hvis der ikke er musik til deres ankomst.

6. Husk ryggen

En stor del af tiden i kirken, har du ryggen til folk. Sørg for at du har en – gerne en brudepige, der tjekker at dit hår ser pænt ud bagfra, at kjolen ikke folder på en underlig måde og at bh’en ikke stikker op. Så du ikke først opdager det bagefter… på billederne.

7. Aftal hvordan du forestiller dig at blive fotograferet

Når du nu har fået fat på en sindsyg dygtig fotograf, og du har verdens bedste setting, så sørg da for at bruge bare 5 minutter på at snakke med fotografen om hvad du gerne vil se på de færdige billeder.

Jeg ville eksempelvis have været glad for nogle billeder, der viste hele den fantastiske strand vi var på, og gerne have haft nogle færre billeder af mig selv i profil, da det ikke er min yndlings side af mig selv.

8. Få styr på hvem der holder styr på dine ting

Sørg for at en enkelt person, har styr på dine ting, for du ender åbenbart med, ikke at vide hvor noget er, når du overgiver din taske til en anden.

Håber virkelig mine solbriller med styrke, dukker op inden jeg skal rejse ned i solen på søndag.

9. Uden mad og drikke…

Hvis du kun får morgenmad og kl. er over 18, inden du spiser næste gang – så er det mere end de fleste kan klare.

Sørg for at der er en sandwich eller en god snack, et sted du kan komme til.

10. Lad være med at tro, at du lige kan sjusse dig gennem talen

Hvis du vælger at holde tale, så brug den tid det tager at skrive og øve talen. Eller forsøg som mig, at overbevise din mand om, at den manglende udfoldelse skyldes et ønske om ikke at overstråler ham. Og se om det går bedre for dig.

Puha… det skulle lige ud. Alt det andet var i øvrigt perfekt.

onsdag 22. maj 2019 kl.22:21

I påsken lavede vi den perfekte bordplan – syntes vi. Vi har runde borde, der kan sidde 5-7 pr. bord og vi mente vi havde lavet en plan der inkluderede “kongebordet”, “her vil vi selv gerne have siddet”, “det skal nok gå”, “det kan blive helt godt” og “okay, men de er altså også svære at placere” … 3 afbud, et kritisk genkig og vi er helt på bar bund.

Hold da op.

Nogen gange oplever man selv at man er en del af kongebordet og det er en fantastisk fest og andre gange er man placeret ved siden af en onkel fra Langeland, eller en pensioneret bogholder med en kærlighed for brætspil, og det kan være endnu mere fantastisk eller det modsatte. Og med ens egen gæster ved man heller ikke om man læser dem rigtigt, for jordens mest charmerende fætter, kan vise sig at være en der vender ryggen til en god veninde og venindens mand, man ikke selv kan slå et ord af, kan vise sig at dele en passion, med en man ikke vidste havde det i sig.

Men ikke mere overspring, vi er nødt til at tage en runde til i manegen.

kl.5:06

Jeg reder min seng, gør klar til afrejse og tænker; når jeg kommer hjem, er jeg gift.

Der var en gang, der var lang tid til.

Det er immervæk 3 år og 1 dag siden han friede til mig.

Og 4 måneder siden vi fremskyndede den dato, vi endelig havde fået sat.

Skal vi tænke i forældre, så er der gået 2 døde mødre, en alderssvækket stedfar og en far med diagnosen knogleskørhed og demens. Siden frieriet.

Og de har fyldt.

Men nu pakker jeg min bil og lader bryllupsglæden snige sig ind over mig. Det bliver stort, siger alle – og det vil jeg gerne lade det blive.

onsdag 10. oktober 2018 kl.7:31

Jeg ville have gjort fyldest, i en anden tid. I tidligere dage.

Jeg kunne have været en fin husmor, der ikke bare evnede, at gøre tingene fra grunden, men også gøre det godt.

Ligesom min mor, kunne jeg have fået fine karakterer på en husholdningsskole og jeg ville have syntes, at det var sjovt at lære både, at stryge en præstekrave og flå en hare, fordi “man aldrig ved hvilket erhverv, den mand man gifter sig med, har”.

Jeg kunnet have fulgt i min mormors fodspor og tilføje hverdagen lidt kreativitet. Dække et smukt bord, skrive med en fin håndskrift, måske endda male en akvarel.

Og måske ville jeg have været tilfreds i en skrumpet verden. Tilfreds med at gå rundt omkring mig selv og fylde tiden op med husholdningsopgaver og hjemmeliv.

Hvem ved?

Vi lever nu og jeg er ikke tilfreds.

Næste side »