Virksomhedspensionsordning… det er et langt ord. Og når man som jeg, på mange måder er hurtig ud over stepperne, var det ikke noget jeg på nogen måde satte mig ind i, da jeg var virksomhedsejer.

I den første halvdel af min virksomheds levetid, tjente jeg ikke rigtig noget. Men i den anden halvdel tjente jeg godt … og betalte rigtig meget top-skat.

Men fordi jeg havde et lønmodtager mindset og ikke undersøgte, hvad jeg kunne have gjort istedet, fortsatte jeg med at indbetale 17% af en given betaling til min pension. For det var den procentsats, der er i AC-overenskomsten og det var det jeg kunne forholde mig til.

Og hverken min bank eller mit pensionsselskab tog fat i mig og fortalte at jeg kunne gøre det anderledes.

Og jeg havde travlt med at iværksætte og arbejde, så jeg søgte ingen rådgivning.

Men havde jeg kendt til  virksomhedspensionsordningen (også benævnt 30%-ordningen) kunne det have hjulpet mig … både med at betale mindre skat og få en større indbetaling til min pension.

Hvad selve ordningen går ud på kan du eksempelvis læse her: 30%-ordningen.

Men der gjorde jeg ikke, og i dag prøver jeg til gengæld at huske andre iværksættere på det, når de driver deres virksomhed, som en privatejet virksomhed.

Jeg ved ikke hvad det har kostet mig og glæder mig bare ved, at jeg i det mindste sørgede for at få indbetalt 17% af en del af det jeg tjente.

Efter jeg blev uddannet og begyndte at arbejde i det offentlige, begyndte jeg også at indbetale til pension. Ikke fordi jeg valgte det – men fordi det var en del af min overenskomst, en del af min løn.

I årene fra jeg var 18 til 34 bestod min  samlede pensionsindbetaling af 500 kr til førnævnte kapitalpension og havde en tvungen pensionsordning ikke været en del af AC-overenskomsten, er jeg ikke sikker på jeg nogensinde var kommet igang.

Men jeg kom igang og tænkte ikke videre over det.

I december 2010 sagde jeg mit job op og rejste til Egypten sammen med min mand.

Mens vi tænkte på en hel masse flere ting, end jeg gjorde da jeg sagde mit job op i 80-erne og rejste til Spanien… så tænkte jeg ikke på min pensionsordning.

Jeg indbetalte et større engangsbeløb og væk var jeg.

Jeg kontaktede den ikke engang.

Og jeg kan lige så godt være ærlig og sige at det først er i 2024 at jeg egentligt forstår betydningen af de gruppelivsforsikringer, der er koblet sammen med min pensionsordning.

Heldigvis skete der ikke noget under vores sabbatår, som gjorde, at vi havde behov på de ydelser, der er dækket af gruppelivsforsikringerne – men udover at den manglende månedlige indbetaling og kontakt omkring det, gjorde at jeg røg ud af min oprindelige pensionsordning,  så har sabbatåret og de efterfølgende år hvor jeg var selvstændig sandsynligvis haft betydning på selve opsparingssummen.

For det første røg jeg ud af min oprindelige “gruppe” og ind i en anden.

Jeg var heldig dog – for oprindelige da jeg kom retur, blev jeg mødt med krav om helbredsundersøgelse for at komme “ind” i pensionsordningen igen.

Kravet frafaldt dog. Og jeg blev “bare” flyttet fra en opsparingsordning til en anden.

Jeg ved ikke hvilken betydning gruppeskiftet har, men jeg ved at i perioden fra 2010 til 2019 har min indbetaling til pension levet et meget omskifteligt liv fra ingen indbetaling til ekstraindbetaling.

Det kunne have været bedre, og det kunne have været værre – alt i alt er jeg bare dybt taknemmeligt over at det var noget der kom “automatisk” … for ellers ved jeg ikke om jeg overhovedet var kommet igang … for hvem tænker på pension, når man er udødelig?

Ikke mig … jeg tænkte ikke engang på det da jeg var 44 år gammel i 2010.

Man kan hverken oprette eller indbetale til en kapitalpension i dag. Men det kunne man i ’90-erne og frem til 2013, hvor den blev afløst af Aldersopsparing.

Og jeg oprettede en sådan. Den ville kunne komme til udbetaling, når jeg blev 60 år. Hvilket jeg gør i 2026.

Som jeg husker det, var ideen dengang at man kunne trække indbetalinger til kapitalpensionen fra i Skat, og så betale skatten når den blev udbetalt en gang for alle ved pensionering. Jeg tror det egentligt mest var beregnet til folk, der betalte topskat.

Så om det var den rigtige løsning for mig tror jeg egentlig ikke, da jeg gennem 90’erne studerede og derfor ikke betalte topskat. Topskat var heller ikke et issue for mig, da jeg gik gennem 00’erne som offentlig ansat AC-fuldmægtig.

Jeg indbetalte 500 kr.

En gang og aldrig mere.

Jeg har i dag en kapitalpension på 548 kr. Som jeg skal svare 40% skat af.

En kapitalpension med en indbetaling på 120.000 kr. (500 kr x 20 år) som jeg skal svare 40% skat af, er ikke det der ville gøre en kæmpe forskel for mig.

Men en kapitalpension på 548 kr. er direkte fjollet.