august 2006


torsdag 31. august 2006 kl.10:13

Jeg var i dårligt humør i går. Jeg var i et total “fint du – prøv du bare lige at tisse på min sukkermad så skal du få nogen på lampen-humør”. Jeg var i så dårligt humør, at da jeg kom hjem om aften, gik jeg frivilligt gik op ad min meget snævre og stejle bagtrappe – fordi jeg vidste at tog jeg den (ellers brede og behagelige) fortrappe, så ville jeg få et hysterisk anfald over (lorte) gratisaviser i postkassen og (lorte) rengøringsfirma/vicevært der stadig ikke har sat de der 5 el-pærer i der mangler i opgangen, så man skal falme sig op. (Måske er det et cover fordi de heller aldrig vasker trapperne og vores (lorte) udlejer er (fucking skide)ligeglad – for vi (idiot) lejere betaler jo alligevel vores (horible) (lorte) høje husleje.

Men der er jo ikke noget der er så slemt, at det ikke kan gå hen og blive værre.

Hvis mit humør i går var en flaske med hvepse. Så er det i dag den samme flaske, der så bare er blevet rystet hele natten. De er eddermanme gale de hvepse!

(Lorte) frisør der har farvet håret for mørkt og glemt at vaske det af i siderne og ørene – det ku’ jeg sgu gøre bedre selv og for 1/4 af penge. Men nænej, fint skulle det være og nu ligner jeg et muteret negerbarn. (Lorte) frisør der så også har klippet for meget af siderne, så det hår, der højt og helligt blevet lovet, at det kunne komme med i en hestehale, klasker nu ned i mine øjne og jeg-har-bare-ikke-brug-for-mere-hår-i-øjnene. (Lorte) cykeltur til (Lorte) arbejde hvor jeg for fjerde gang på et år skal pakke alt mit lort i (lorte) flyttekasser for at flytte kontor. (Sikkert et lortekontor – det er ihvert fald lige opognedaf (l) chefen).

Det er godt at min læge mener at pms er en skrøne, for ellers ville jeg være ret sikker på at det gik over på et tidspunkt og jeg blev semi-normal igen.

Tis

tirsdag 29. august 2006 kl.15:33

Der sad jeg så i fredags. Med en fyraftens øl og behageligt selskab. Konkluderede at Champs stadig holder som øl og at Märkbar ikke har forandret sig en tøddel, udover at der var bemærkelsesværdig røgfrit der i starten aftnen. Fortalte om hvordan jeg lærte at drikke Fernet og Squash og havde en lille tur ned af Memory Lane, om dengang man næsten kunne være sikker på at støde på en blogger eller to hver weekend på Märkbar.

Ind i tankestrømmen trådte en ung travl mand med to slips i hånden. Spurgte (af uvisse årsager) den langhårede bartender med Heavy t-shirten om han kunne hjælpe ham med at binde et slips, for han skulle til fest i aften.

Selvom der var imødekommenhed hos bartenderen, var der ikke meget assistance. Han vidste det ikke. Men opvokset i 80’erne (hvor alle – også kvinderne – gik med slips) kunne jeg og min ledsager træde til. Og der sad vi så og bandt hver vores slips til udelt fornøjelse for den kommende festdeltager og forbipasserende på gaden.

P.S.
Du må gerne komme hjem og genoplive traditionen – Rasmus

P.P.S.
Der er en mulighed for at møde andre bloggere på Blogforum – vil du være med til at bestemme dagsordnen så er wiki’en oppe nu

mandag 28. august 2006 kl.11:46

… med mindre man har en mor med en velforsynet køkkenhave. Er det tilfældet så er høsten betydelig større end den energi, der er lagt i havearbejdet:

frugt.JPG

Fadet er så iøvrigt suppleret af 1,5 kg søde modne brombær, knapt et kg. dybtrøde glasklare ribs og endnu et kg. rabarber. Der alle er lagt i fryseren til senere marmeladetrip.

I går var det æblerne der stod for skud og jeg fulgte en del af Liselottes æbleopskrifter og fik afprøvet opskriften på æblesmør, æblechutney og tørrede æbleringe (de sidste blev tørre. Meget tørre… faktisk knastørre…).

Endvidere supplerede jeg med at lave æblesirup, æbleeddike og rabarbersirup, af de rester der opstår, når frugten skrælles og skæres.

kl.11:17

Nadja fra Nadjas reflektioner, har meget fint reflekteret over gårsdagens møde og de ideer initiativtagerne gerne vil have respons på, i et indlæg, der også i sin titel, rammer hovedet på sømmet:

Vær med til at præge Blogforum2, så det bliver relevant for dig og din blog

Bloggen er oppe og det første indlæg postet. Indtil videre venter vi stadig på wikien – men når den kommer op, skal jeg nok smide et link, så debatten kan udfolde sig.

Men indtil da, vil jeg meget gerne følge i Nadjas fodspor og stille spørgsmålene, og hvis du har lyst, må du gerne svare her i kommentarfeltet, eller smut over på blogforum.dk, da det er dér, det (også) sner…

Hvad skal der til for at Blogforum2 bliver relevant for dig?

Hvad synes DU kunne være spændende at høre om/diskutere/afdække/undersøge?

Hvilke talere ville du være interesseret i at høre – hvis det overhovedet skal være talere…

Hvilke overvejelser gør du dig om at være blogger, din blog i forhold til resten af blogosfæren og blogosfæren i forhold til resten af samfundet?

søndag 27. august 2006 kl.15:07

Jeg har aldrig været med til en geekdinner – fordi jeg aldrig har følt mig geeket nok. Jeg var ikke med til tøsebloggerdinner, fordi jeg ikke så mig selv som en del af målgruppen. Men en blogger er jeg da – så derfor mødte op på Fredriksberg for at snakke Blogforum2.

Invitationen der var åben for alle og lød bl.a sådan:

To unite bloggers, to unite the thinking, to have a good time. In the spirit of sharing and openness all of the planning will happen in a couple of open meetings – everyone that meets up co-creates the event. The first meeting will take place this coming sunday at 11am in downtown copenhagen. Comment on this post if you wanna join.

[blogstrapping.net]

Som altid når jeg har mødtes med andre bloggere, er det altid startet ud med oplevelsen af, om jeg egentligt hører til her. For selvom weblogs efterhånden er hvermands eje, er det alligevel også som om, at det er “nogens”. Og de der nogen, er nogen andre end mig selv. Men det ender altid med oplevelsen af, at selvfølgelig hører jeg lige så meget med, som ham eller hende ved siden af mig. Det er jo det der er skønheden ved weblogs – du er selv med til at bestemme rammerne.

Allgevel tror jeg at mange andre bloggere sidder derude og tænker – ja, ja det er fint nok – men hvad har jeg med det her at gøre, og det viste sig også, at dem der havde taget imod invitationen til at møde op til dette planlægningsmøde, stort set alle sammmen var nogen, der har webloggen som andet end en biting i deres liv. Flere af de fremmødte har gjort IT, weblog eller sociale/elektroniske netværk i forskellige afskygninger til deres hverdag og levevej.

Men det vi sad og snakkede om – det der var et ønske om at lave er et åbent bloggerarrangement for alle bloggere. Det vil sige mig, det vil sige dig.

Bolden er kastet – det blir spændende at se hvem der sparker den videre… *hep*

lørdag 26. august 2006 kl.13:29

Prøv et prøvedyk Det er ofte i vandet jeg har det bedst. Når grejet er på og man begynder nedstigningen, stille og roligt kommer der mere og mere vand over en, vandet, dets element og fornemmelser og lyde lukker sig om en og for en tid glemmer man hverdag, problemer, snak, trælshed.

Dykning er en fysisk sport, det er en grejsport men mest af alt er det en mental sport. Når du er i vandet, så er det essens af at være. Du trækker vejret og bevæget dig stille og roligt fremover – og du er.

Dykning i en klub er også socialt samvær med nye venner, det er ferie – både i det hjemlig og ude i verden. Det er fyraftensdyk og pizzaer eller grill. Det er weekendture og en øl i ny og næ.

Dykning er også en måde at få styr på sine finanser, når man først er begyndt at dykke er det ret nemt at holde rede på hvor mange penge der er på kontoen sidst på måneden. Men der er nu også ret meget ret lækkert tingeltangel man kan hænge på sig selv.

Jeg lærte at dykke på den komercielle måde. Et af de kortere kurser på et sted der var tilknyttet en dykkerforretning. Der er som sådan ikke noget galt i det – men for mig var dykning i Danmark aldrig helt komfortabelt – det var dyrt og jeg var aldrig helt tilfreds, med kvaliteten af de ting man lejede eller entusiasmen hos turlederne.

Alt det skiftede da jeg begyndte at dykke i en klub. Det er en helt ny verden der har åbnet sig for mig – og har du lyst til at være med, så er der mulighed for prøvedyk på næste onsdag – den 6. september 2006.


P.S.
Du kan se flere dykkerbilleder på “23” inklusiv instruktøren helt tæt på.

Men han er så i øvrigt min!

fredag 25. august 2006 kl.14:55

visitsen er jo ikke mit rigtige navn … men det ligner. Og i den virkelige verden starter jeg så også med “V” og sådan et standhaftigt bogstav kommer ret langt nede i alfabetet.

Det har i dag vist sig at det står ca. 2 timer nede i alfabetet, når der skal sendes besked ud om hvorvidt man har bestået eller ej.

He! Der var ingen grund til panik hverken dengang eller i dag. Der blev sagt tillykke til os alle 4 og det var ikke helt skidt.

Nu går jeg så lige og overvejer hvad det sådan er værd, rent lønmæssigt….

mandag 21. august 2006 kl.14:43

Så er det iøvrigt et år siden sidst – sjovt nok er undskyldningerne ikke blevet tykkere (modsat mig).

Jeg er i den dårligste form ever…. Heldigvis behøver jeg ikke at imponere nogen mere. Der er en uge til. Det bliver en lang tid….

kl.13:35

Som jeg har beskrevet tidligere så bevæger mine venner sig rundt om mig som satelitter eller planeter om solen (nope – ingen storhedsvanvid her…)

Skiftende mellem mellem gensynets glæde og savn.

Lige for tiden er det gensynets glæde der vinder. Ikke mindre end fire gamle venner er i løbet af i går og i dag, dukket op af glemslen og har stukket hovedet frem på messenger, mails og sms.

Rart at høre deres røster og vide at de stadig er der (snoren strammes) og at det går dem godt. Det er også rart at kunne sige at her går det godt (send flere penge) – og mene det og vide at de er glade på mine vegne.

Mon det er tegn på vinterens komme? I gamle dage samlede man forråd til vinteren, i det moderne samfund samler man sine venner omkring sig (så man kan sidde og hygge sig med hinanden bag skærmens stråleglans?)

lørdag 19. august 2006 kl.23:50

Det tog mig noget nær et år at få kapret et “nej tak til reklamer” klistermærke – først ved personlig fremmøde og visning af legitimation, kunne jeg få det lille røde mærke udleveret og stolt klæbe det på postkassen.

Det var en lettelse ikke længere at skulle tømme den overfyldte postkasse, slæbe det hele bunken op på 4. sal, have dem liggende i stakkevis indtil det blev tid til at slæbe dem ned i papircontaineren i gården.

Pyha!

Nej tak siger jeg så …. jeg er egentligt ikke interesseret i jeres gratisaviser…. Men det ser ud til at det måske tager lige så lang tid at få fat på det moderigtige grønne mærke:

Nej tak til gratisaviser

Næste side »