Jeg bor centralt … et af de steder, hvor der på et tidspunkt kommer til at gå en metro forbi.
Eller under.
Og det har ikke generet mig.
Og så en dag dukkede der nogle dunkelyde – eller hammerslag op.
Og jeg, der ellers i så mange andre sammenhænge er lydfølsom var egentligt et stykke tid om at opdage, at de der bankelyde blev ved.
Og ved.
Og ved.
Og ved.
Men nu hører jeg dem.
Og jeg begynder at få en lidt større forstående for dem der der klager over metrobyggeriet.
Genudgivelse: Sodomi – eller “du må godt i numsen”
I dag er det bloggens fødselsdag hurra, hurra, hurra …
Den 18. februar 2004 skrev jeg mit første indlæg på min første blog. visitsen.dk.
Visitsen er en omskrivning af mit efternavn. Efter inspiration fra ham der åbnede hele bloguniversitet for mig prøvede jeg at købe mit efternavn som domæne. For det gjorde man dengang.
Man købte domæner og man lavede sin blog selv.
Eller det gjorde dem der startede lige før mig. Jeg er 2.G’er. Dem der købte domæner og downloadede pMachine.
Eller havde en kæreste der gjorde det for dem.
For med meget stor hemmelighed omkring det, var det sådan jeg startede. Jeg var sammen med en blogger. Og det var ham der åbnede denne verden for mig og lærte at der fandtes mennesker der skrev om sig selv på nettet.
De fleste af de største fra dengang findes ikke mere. Men var man med dengang så husker man slænget. The in-crowed, A-listen …og vi kendte alle hinanden. Eller jeg kendte i hverfald dem og var hele tiden en lille smule usikker omkring dem.
Havde jeg kunne købe mit rigtige efternavn som domæne, tror jeg min blog og min skrivestil var blevet meget anderledes. For mit pseudonym, gav mig anonymitet.
En anonymitet der blev et vigtigt kerneområde i mine skriverier i de følgende år. Og en anonymitet der gjorde at mit første indlæg kunne indeholde ordet “sodomi” og “numse”.
Et indlæg som blev postet med et tilbageholdt åndedræt og håbet om at nogen kunne se glimtet i mine øjne.
I denne tid hvor nogenraser over Lars Løkke Rasmussen og andre(igen igen) insisterer på at sætte lighedstegn mellem sodomi og zoofili, kan jeg ikke lade være med at pippe med mit bidrag:
Hvad i alverden er det der gør, at vi i Danmark blander begreberne så meget sammen, at sex med mænd går hen og blir’ til sex med dyr?
Ordet sodomi stammer oprindeligt fra ordet Sodoma, den lystens by, der skrives om i Biblen. Det sted hvor mænnerne i byen hellere ville ligge med to unge smukke engle (af hankøn) end de to unge kvinder, der ellers blev stillet frit og kvit til rådighed af deres fader Lot.
Lot, der efter sigende, råbte til pøblen: Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.´
(faderkærlighed af bedste beskub)
Godt nok har engle efter sigende vinger af fjer – men dyr kan man vel ikke ligefrem kalde dem – så hvordan sodomi i det danske sprog (modsat alle engelsktalene lande) er gået hen og blevet til sex med dyr, går over min forstand.
……….og tror du ikke på mig, kan du selv læse mere her (1.mosesbog, 19.1)
… og med det blev min bloggerkarriere skudt i gang.
Dette er genudgivelse #2, oprindeligt skrevet den 18. februar 2004.
Jeg synes at folk er gået fra hinanden i alle de 22 år jeg har boet i denne her ejendom på Vesterbro.
Jeg ved det, for jeg har altid haft god med plads, og derfor har mange af mine venner boede hos mig i kortere eller længere tid. I deres mellemfase fra par-liv til singleliv … eller i nogen tilfælde bare fra det ene parforhold og videre til det næste.
Alle på nær en, har været veninder og opholdet har næsten altid været kort, fordi de hurtigt fik etableret nyt hjem et andet sted.
Og jeg tænker at det nok er rigtigt når undersøgelser viser at det er nemmere for kvinder at komme videre fra et forhold til en ny tilværelse. At de har et bedre netværk, der nemmere understøtter dem i processen.
Det er også som om, at de her kvinder får fornyet energi, begynder at skinne på en anden måde. Får en glød tilbage som ofte har været slukket i flere år og lagt nede at tunge kompromiser og mere eller mindre ønskede tilsidesættelse af egne behov.
Min nyeste observation er, at nyskilte mænd lugter af kælder.
Eller den hengemte lugt af sommerhus.
Skimmelsvamp.
Måske maskeret af lidt for meget cologne og kunstigt smil.
Her går det godt.
Er du holdt op med at slå din kone?
Jeg bryder mig ikke om test. Eller om at blive testet.
Da jeg så tog min coachuddannelse og forstod, der fandtes andre som mig og en hel livsanskuelse eller filosofi, som den systemiske tankegang, der ikke går ud fra at folk er – men er i systemet og forandrer sig afhængigt at relationerne, gav det bare så meget mening for mig.
Det gav mig en forståelse for hvordan man ved at ændre på relationen kan ændre på samværet – og også hvorfor jeg reagerer som jeg gør i nogle relationer og helt anderledes i andre.
Derfor bryder jeg mig endnu mindre om at blive testet idag.
Eller …
Det kommer an på sammenhængen.
Og den sidste var den værste.
At sidde overfor to personer, der blev ved med at gentage: “jammen det er bare et dialogværktøj – det er ikke sådan at vi siger at du er sådan” – hvorefter man bliver spurgt om hvordan det kan være at der er uoverensstemmelse mellem to udsagn, eller hvordan jeg vil forholde mig til at testen siger, at jeg er initiativløs.
At sige at man synes at testen er latterlig, at de bør kigge på mit liv og mine resultater, at testen lægger fokus på ting jeg ikke anser for at være relevante hverken generelt eller i forhold til den konkrete opgave (og i delelementer er en intelligenstest, ikke en personlighedstest?!) er ikke det man skal sige.
Kunne man måske have sagt sig selv.
Og det ved jeg nu.
Men jeg tænker nu ved mig selv, at det der med at bruge regnemaskine når man er talblind, viser da pænt meget initiativ, eller hur?
