november 2004


tirsdag 30. november 2004 kl.13:19

…eller i det her tilfælde en finger sat ud af spillet.

Det er forunderligt hvor stor en forskel en enkelt finger kan gøre. Man regner ikke med at en pegefinger, der jo procentmæssigt udgør uendeligt lidt af den samlede kropsmængde, kan have så stor en indflydelse på den daglige gøren og laden. Men det kan den. Jeg kan stadig pege – men det er stort set også det eneste den finger kan bruges til indtil videre.

På forespørgsel om hvor længe det vil blive ved med at gøre ondt, svarede lægen “Så længe kroppen har behov for at fortælle at du skal passe på fingeren”. “Latterlige krop” – tænkte jeg “som om jeg ikke kan finde ud af at passe på med mindre det gør ondt”. Hvorefter jeg trak en handske på hånden og straks derefter bangede fingeren ind i døren – fordi jeg ikke længere kunne se den store hvide bandage.

Min finger fortalte mig derefter at det var en uhensigtsmæssig handling – og at jeg skulle lade være med at gøre det fremover……..

søndag 28. november 2004 kl.19:23

Sved er haglet af mig, en anstrengelsens tåre er knebet – men det var først her i dag, ca. 10 centimeter fra at jeg var færdig, at jeg udgød – om ikke mit hjerteblod – så det der kommer fra højre hånds pegefinger.

Treenigheden er fuldendt – ved rensningen af min stuk har jeg givet blod, sved og tåre.

image

Jeg er en gør-det-selvkvinde af guds nåde – dog mere af “nåde-nåde”-nåden end i formen gudsbenået” – der jo betyder talentfuld. Det har nu aldrig forhindret mig i at kaste mig ud i projekter, der involverer boremaskiner, save eller andet værktøj. Nogen gange med gode resultater, andre gange bare med resultater.

I dag nåede jeg så frem til et af de der resultater jeg godt kunne have været foruden. Jeg har det bedst med at min krop hænger sammen som en helhed – det er så sjusket når en del af ens pegefinger ligger i en gummihandske, eller på gulvet eller guderne må vide hvor – selvom det kun er spidsen.

P.S. Jeg er færdig med at rense stukken ned.

P.P.S. Overboen kom ned og forbandt mig. Det første han gjorde var dog at tilbyde mig en smøg. Han havde glemt at det i dag er én måned og én dag siden jeg røg min sidste smøg.

onsdag 24. november 2004 kl.8:36

I den intense samtale mellem et par veninder om at have ondt i livet og af sig selv, overhørte jeg følgende ordveksling:

Den ene: Har du overvejet at gå til psykolog?
Den anden: Jae – men jeg vil egentlig hellere gå til dans

mandag 22. november 2004 kl.22:11

Man kan blive så klog når man ser tv. Jeg har lært om hvordan jeg ikke kan smage, når jeg holder mig for næsen og hvorfor jeg falder på halen når jeg står på et ben og lukker øjene. Men der er ikke rigtig nogen der har forklaret mig hvorfor jeg lider alverdens smertefulde savn efter det eneste menneske, jeg ikke kan holde ud at være i nærheden af……

lørdag 20. november 2004 kl.15:44

… da man var i tyverne og det var eksistentielt om man barberede ben før aftens fest. Man kunne være stensikker på at gjorde man det ikke, så dukkede ham den superlækre op, eller hans ven, eller en anden – og man turde ikke rigtig bage på ham, for tænk nu hvis… Og hvis man gjorde sig i stand, tog den hel store tur – så ville man måske nok ende med superglatte ben – men de ville stå i et hjørne, med en selv ovenpå og man ville være ved at kede sig ihjel.

De dage er heldigvis forbi. Jeg er stensikker på at uanset hvor superlækre eller behårede mine ben er i aften – så vil jeg ende med at sidde rundt om et bord og snakke om prioriteter, huslån og børneopdragelse.

Hurra for 30’erne.

P.S. Jeg har købt mig en sølvnederdel.

torsdag 18. november 2004 kl.10:04

Skulle der sidde en anden gør-det-selv-mongol (eller håndværksmæssig-udfordret person) derude, vil jeg straks viderebringe et godt råd:

Hvis du skal flytte en stige, hvorpå der står en skål fyldt med tapetklister, så er det en god ide at stoppe flytteriet, når skålen begynder at kure lidt rundt!


P.S. “klatter af tapetklister i hovedet” pøh – siger jeg bare – brokkeretten er rykket. Nu er klagesangen først tilladt, når man har prøvet at få en hel skål med klister hældt ned over sig.

onsdag 17. november 2004 kl.13:21

og på sådan en helt almindelig onsdag eftermiddag kommer fredagsfornemmelsen snigende. Og det er helt ok, for jeg har fri de næste par dage. Jeg skal rense stuk – og jeg tyvstartede i går. Jeg havde helt glemt hvor lidt jeg kan lide at få klatter af tapetklister i hovedet … men hey det kommer alt sammen tilbage til mig :-)

mandag 15. november 2004 kl.18:09

Sidder her med en klump i halsen – ganske på egne vegne…….. det bliver godt nok alligevel underligt at sige bye bye efter at have boet sammen i 2 år. Selvom man ikke ligefrem kan sige, at vi havde det mest kærlighedsfyldte samliv – eller samliv overhovedet.

Det bliver også en ny fase for mig – jeg er spændt på at finde ud af om det egentligt er noget jeg vil.

søndag 14. november 2004 kl.11:56

Godt igang med en af yndlingsbeskæftigelserne (afprøvning og indkøb af lingeri), kan jeg ikke undgå at overhøre en samtale mellem den søde ekspeditrice og en (tidlig) julegaveindkøbende ungersvend:

Ham:“Ja, jeg er altid tidlig ude med indkøb af julegaverne”
Hende:”“og du vil så gerne have noget undertøj til kæresten?”
Ham:“Ja. Jeg sagde jo bare at jeg er tidlig ude – ikke at jeg er speciel opfindsom”

…… kan så iøvrigt afsløre at trenden går væk fra g-strenge og hen mod trusser eller hotpants. Den søde ekspeditrice kunne oplyse at mænd er trætte af g-strenge og gerne vil se deres kvinder i noget der dækker lidt mere. Og der nok første gang at jeg har hørt at kærester og mødre har haft samme undertøjsønsker…….

onsdag 10. november 2004 kl.20:40

*Not in my backyard

Som jeg stod der, var det de ressourcestærke, børnefamilierne og tilflytterne der trodsede mørket, regnen og troppede op for at stemme tirsdag aften.

Jeg må indrømme, at jeg troede ikke at valget ville ende som det gjorde. Da jeg stod der i menighedsrådssalen og snakkede med en medarbejder fra Mariatjenesten, der også er opstillet på Fælleslisten, kunne vi hurtigt blive enige om, at der var gode chancer for at Mariatjenesten ville lukke efter dette valg. At det nok var nemmere at hive de folk der havde noget imod Mariatjenesten til urnerne, end dem der var for eller ligeglade.

Han skulle nok klare sig, sagde han – men han var bekymret for brugerne af Mariatjenesten. Dem der har så hårdt et behov for et frirum. et lille bitte frikvarter fra det hårde liv på gaden. Jeg vidste hvad han mente – og jeg tænkte tilbage på nogen af alle de vagter jeg har haft, de 6 år jeg var frivillig medarbejder i Mariatjenesten.

At være frivllig medarbejder i Mariatjenesten er en af de få ting jeg har lavet i mit liv, hvor min tilstedeværelse reelt har gjort en forskel for nogen. Og min stemme i går, vil sammen med de andres stemmer komme til at gøre en forskel for nogen mennesker ……… og det gør mig sgu’ lidt glad og det gør mig sgu’ lidt fortrøstningsfuld, at valget gik den vej i går.

Det er rart at vide at selvom Vesterbro er blevet fint og dyrt, så bor der stadig nogen mennesker, der kan rumme andet end sig selv og deres egen snævre verden. Nogle mennesker der kan indse at kampen mod stofferne, ikke skal gøres til en kamp mod stofmisbrugerne. Nogle mennesker der er store nok til at kæmpe imod NIMBY-syndromet.

Næste side »