Min pc kendte mit kodeord, selvom jeg ikke engang kender datoen for hvornår jeg sidst var herinde.

Men jeg kender og genkender den kriblende fornemmelse af at mangle at skrive.

Mange tanker er tænkt siden jeg sidst har været på bloggens bagside.

Mange ord er formuleret og skrevet ud i intetheden,

Og mange forbandelser er sendt afsted omkring min manglende forståelse omkring mekanikken for denne her gamle blog, der skal renses, pudset og trækkes op fra glemslen og geninstalleres og reddes kommentarer og gemmes og omformateres og ting jeg ikke ved, eller orker at tænke på eller gøre.

Så jeg skriver bare lidt – og måske gentager jeg rumlen.