10 års skriverier

Jeg blev gjort opmærksom på tidens gang på en anden (gammel) blog forleden, og opdagede i processen, at ligesom hun, havde jeg startet min blog i 2004 – hvilket betyder at jeg her i februar går i gang med det 10. års skriveri.

Det så ikke så underligt, at jeg ind i mellem tænker, at jeg da vist har skrevet om dette eller hint før, når min blog altid har taget udgangspunkt i mig og mit liv.

Måske er det derfor jeg egentligt aldrig har fået gentaget mit allerførste indlæg.

Med overskriften “Sodomi – “eller du må i numsen“” er det sjovt nok det mest googlede indlæg i hele bloggens historie og jeg tænker, at rigtig mange folk må være blevet skuffet når de via google er kommet ind på lige præcis det skriveri.

De færreste har nok regnet med at få en henvisning til biblen.

Det nye testamente.

(1.mosesbog, 19.1)

Og sådan er det nok tit på bloggen her.

Igennem 10 år har jeg skrevet kryptiske skriverier, om alverdens ting. Har givet nogen en nogenlunde indsigt i noget af den jeg er. Har vel også udviklet forandret mig i processen.

Men et skriveri er jeg allermest glad for. Det blev egentligt skrevet i hast og uden at jeg oplevede at det kom ud af mine fingre – måske derfor jeg selv kan lide det. Og nu hvor vi alligevel er igang med den selsmagende ros, så handler det om mig … essensen af mig, som jeg oplever mig selv.

Og det tør jeg godt gentage … så det kommer her om lidt. Når jeg har fået det rystet ud og støvet af og det bliver den den 20. januar. For jeg tror jeg her i 2014 vil genudgive nogle af de indlæg, jeg selv har været glad over at skrive gennem de her ti år på bloggen.

 

 

6 svar til “10 års skriverier”

  1. Tillykke mec de næsten 10 år her på adressen og lidt på den med sandalerne 🙂

  2. visitsen Avatar

    ups.. den kommentar havde jeg misset … men tak – og nej, jeg tror ikke at den med sandalerne bliver genoplivet … i hvert fald ikke lige med det samme.

    Kan være det skal være min pensionistblog, når den tid kommer 🙂

  3. […] er genudgivelse #1, oprindeligt skrevet den 20. januar […]

  4. Tillykke med de 10 år. Du må jo have haft noget på hjerte 🙂

  5. Poulsen Avatar

    For noget tid siden var jeg i byen med fruen. vi mødte en gammel bekendt jeg ikke havde set i 10 år. Min kommentar til ham var “Nå du er så lige blevet 10 år ældre”, hvortil han kunne svare “ja ja, men det er du jo også” 🙂 Ak ja hvor tiden går hurtigt 🙂

  6. visitsen Avatar

    … og for 10 år siden var der ikke spam … og da spam kom og fyldte vores blogs, kunne man genkende det som spam og det kaldte sig ikke “Hans” og “Poulsen” og skrev semirigtige kommentarer med links til kommercielle hjemmesider … men det kan jo heldigvis rettes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

,

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.