Kategori: Stress

Arkiverede indlæg under den kategori

  • damned if you do and damned if you don’t

    Sådan en arbejdesplads hvor 15 (10, 12.13 – afhængigt af hvordan man tæller) personer går og venter på at finde ud af hvilke 4 personer, der skal prikkes “på et tidspunkt i næste uge”, er  et underligt sted at være. Nogen går og er kede af det, sikre på at være en af de udvalgte, andre aggressive, nogle steder er stemningen håbløst – opgivende, andre styrter man videre som om at intet er hændt.

    For mit vedkommende har jeg oplevet to ting:

    1) jeg kan ikke længere huske hvor jeg stiller min cykel

    og

    2) oplevelsen af at uanset om jeg bliver prikket eller ej, så synes jeg at situationen er røv.

    Det første er desværre et af mine stress-symptomer – så jeg må erkende, at jeg er mere påvirket af det her, end jeg egentligt føler mig og det andet er en sammensurium af, at jeg ikke har lyst til at blive, men at jeg hellere ville ud og søge nyt arbejde på et tidspunkt med stort overskud og hvor jeg følte mig helt klar til nye udfordringer. Desuden er det tilsat en snært af heltmodighed, da jeg overvejer at “kaste mig for løverne” og tilbyde mit i puljen, da jeg ved, at jeg bedre kan klare en afsked (økonomisk, psykologisk) end andre af mine kollegaer.

    … og nåja – kl. 16 skal vi i banken og snakke banklån til køb af hus – sjovt sammentræf, ikk?

    Kommentarer: damned if you do and damned if you don’t

  • Granmoster Ketty

    Hver gang min søster og ungerne kører hjem, efter et besøg hos os her i sommerlandet, har vi et ritual.

    Et ritual, der handler om, at jeg står og siger farvel med smil om munden og tårene ned af kinderne – og når de er drejet om hjørnet tuder jeg øjenene ud af hovedet.

    Jeg forsøger virkelig at være den gode moster.

    Overskudsmosteren.

    Hende der laver snogbrødsdej til dem, laver bål og bager æbleskiver på gløderne. Hende der tager dem med på stranden og i vandet og laver sandengle og prinsesseborge med voldgrave. Hende der tager dem både til pænt oppustede aktiviteter som Legoland og Randes Regnskov og de mere moderate som minigolf og krabbefiskning.

    Og på trods af at jeg egentligt er imod det – af princip – ender jeg alligevel med at være hende, der tysser og beder dem være stille fordi jeg føler mine øre er ved at falde af, hende der svare fjollet på spørgsmål fordi jeg ikke orker at svare mere, hende der beder dem stoppe med at banke med benene/slå på tallerken/hive tyggummiet ud af munden/synge højt og gøre det inde i hovedet istedet, fordi mine øre er ved at falde af og min tålmodighed er mindre end en 2 årig og jeg kan knække hvert øjeblik det kan være osv.

    Og når de så tager afsted, så bliver jeg så ked af det – for jeg ved jo godt, at barndommen er så uendelig kort og om et kort øjeblik, så står de ikke længere med store brune øjne og siger “Moster, moster“.

    Og jeg ved sgu’ aldrig om det de kommer hjem med af oplevelser, er overskudsmoster eller monstermoster.

    Måske skal man være hærdet til børn og min egen mangel udi forældreskabet, svare til et lag fernis eller to?

    Eller også er jeg ved at transforme mig til min egen grandmoster Ketty. Hende vi aldrig måtte besøge som børn, fordi “hun havde svage nerver og ikke tålte at være sammen med børn“.

    Men hvis det er tilfælder, så skal jeg lære at hækle. For Ketty hun hæklede de fineste kjoler til vores dukker.

    Selvom hæklede dukkekjoler nok ikke tager de samme kegler hos en 11 årig knægt fra Vesterbro…

    ,
    Kommentarer: Granmoster Ketty

  • tvungen fred

    En dag uden planer.

    Uden ansvar. Uden noget der skal nås, eller gøres. Uden forventninger. Indeni eller udenpå.

    Det er svært.

    Men jeg øver mig.

    Kommentarer: tvungen fred

  • *suk*

    Det er de selvsamme små ting.

    At man glemmer eller mister sine ting:

    Så man går i panik og gennemroder sin taske, fordi man er sikker på at man har mistet sin pung – for at opdage at den lå derhjemme på køkkenbordet.

    At man står og leder efter sin cykel i cykelstativet her på Vesterbro og huske på den blev parkeret på Østerbro, aften før. Og at min jakke i øvrigt også ligger der.

    At gå halvvej op til 5 sal for at aflevere et kort, som så viser sig at ligge  på komoden i soveværelset.

    At man ikke “når” at få trænet, når at få købt ind og spist ordentligt. Så man lige så stille trip-trapper sin vægt opad igen.

    At fysikken driller. Hænderne summer og smerter om morgen og hoften om eftermiddagen.

    At tålmodigheden slipper op og humøret er nede.

    Efter en fantastisk uge og en endnu mere fantastisk fest, har hverdagen kastet sig over mig og med et travlt arbejde og ditto privatliv, er min gamle ven – stressen – dukket op igen og den bider mig i haserne.

    Så selvom jeg ikke synes at jeg kan gøre noget – at jeg har skået ind til benet, så er jeg nødt til at skære endnu dybere.

    Så jeg har droppet at færdiggøre min dykkeruddannelse lige nu.

    Har droppet at tage til Jylland denne weekend.

    Har droppet at pujle arbejde sammen til, at kunne arbejde hjemme ude.

    Har planlagt at få strukturet min kommende uddannelse, så den bliver til at gå til.

    Og så har jeg besluttet mig for kun at have en eneste aftale i weekenden – og det er med mig selv og min seng.

    Jeg skal sove igennem.

    Kommentarer: *suk*

  • På sådan en helt almindelig mandag

    Jeg havde gummisko på, så jeg gled lydløst hen af gulvet. Pludselig lidt identitetsløs uden min evindelige klapren af hæle på den lange gang. Men jeg var nødt til det, min hoftet var danset helt af led.

    Men jeg sagde “hej” og blev set her og der.

    På ti minutter fik jeg sat mig ind i vanskeligt stof, havde en telefonsamtale og fik tjek på de ting, der manglede. Jonglerede med en milion og gav forslag til en bedre måde at bruge pengene på. Såede et frø.

    En toiletpause. Tjekkede det nye hår og tænkte på hvordan en uges ferie kan få folk til at glemme, eller om det var fordi ingen kunne lide det?

    Havde en snak her og et grin der og en latte fra maskinen i køkkenet … under den pause tænkte jeg på min uge som pensionist (og festen!) og på at det var en uge siden jeg sidst havde drukket kaffe .. og at man ikke får abstinenser, når man ikke tænker på, at man mangler.

    Tjekkede de mails, der ikke blev tjekket i går, skrev en klage (på det helt private plan) og gik til endnu et møde og et til.

    Sagde tillykke til en der var rykket op i graderne, snakkede fest med en anden og drøftede transporttid med en tredje, mens jeg ventede på 40 kopier – i to farver, kopieret på begge sider.

    Da klokken nåede 14 opdagede jeg, at jeg havde glemt at spise og jeg varmede mit helt eget hjemmebagte foccacia med rosmarin og spiste det med små blommetomater, mozzarella og hjemmedyrket basilikum (den fra trappeopgangen) sammen med oliven med mandler. Og drak koldt vand til.

    Fik flyttet en aftale og rykket en anden frem – og sendte en mail til 120 ledere fra en anden og videresendte et ok til en beklagelse fra dem helt i toppen.

    Og klokken var næsten halv seks før jeg var hjemme.

    Og så gjorde vi rent og jeg skrubbede håndvasken så godt jeg havde lært.

    Startede på et regnskab, indkaldte en halv dykkerklub til en tur og børstede to katte. Spiste pattegrisrester og en dumle.

    Men så var jeg efterhånden også ved at være træt … og jeg overvejer om jeg er for meget mand og burde have mig en kone, der kunne bestille en tid hos lægen, så jeg kunne få tjekket min hofte.

    Eller om jeg kan blive ved med at slå det hen, med for meget dans.

    For jeg fik godt nok danset igennem til den der helt vidunderlige fantastiske fest, vi fik bikset sammen.

    Og jeg tænker på … hvordan kan det stadigvæk kun være mandag, når dagen har været så lang?

    , ,
    Kommentarer: På sådan en helt almindelig mandag

  • Det truer fraoven

    Min himmel er mørkegrå og truende og jeg har majonæse i håret.

    De siger det bliver regn og min dag er indrettet til hjemmeysler. Ansigt og hår har fået en tur og jeg har planlagte projekter for hænder og fødder.

    Jeg har fri hele ugen og har skiftevist leget hjemmegående, livsnyder og partyplanlægger (og en lille smule pensionist).

    Suppen er fundet. Og jeg har fundet ud af at det ikke er muligt at lave én suppe som alle har som favorit – uanset hvor mange supper eller mennesker der prvespiser dem, bliver resultatet ikke entydigt – så nu laver jeg bare den min kæreste bedst kan lide.

    Alle spørger mig om jeg ikke har travlt med den der fest – og lige for lidt siden opdagede jeg, at det jo faktisk allerede er i morgen det er fredag. Så måske skulle jeg begynde, at blive lidt stresset.

    Men jeg føler faktisk at jeg har tjek på tingene og at resten nok skal komme – men ligesom med den der regn der truer, så kan det da godt være at jeg pludselig bliver ramt af et skybrud stress – men lige nu går det ganske godt.

    … og spørgsmålet er om den der regn også bare er en trussel uden indhold?

    ,
    Kommentarer: Det truer fraoven

  • Om at huske at nyde

    Jeg facineres og forbløffes dag efter dag. Jeg har puttet ting i jorden, i en måned eller mere. Og nu kommer det op så fint.

    Så småt og stille og roligt – og alligevel kan jeg se det vokse dag for dag.

    Og mens de står der og vokser og kan ikke andet – så slaver jeg afsted og glemmer at nyde øjeblikke for der er;

    Højbede der skal gøres færdigt, jord der skal gøres klar til flere planter, lathyrus der skal nippes og plantes, jord mellem bede der skal graves, jævnes og lægges sand på, der skal fikses bede til krydderurter, træ der skal skaffes til bedet i forhaven, sti er skal anlægges, (fremfindes ideer til beplantning omkring stien), en grøft i baghaven skal dækkes til og senere beplantes, et pilehegn der skal gøres færdigt og senere passes og trimmes, ryddes op i rodet bagved skuret, lægges filser rundt ved skuret (når der er gravet og lagt sand), bunker med jord, sten, sand, champost, kompost der skal fjernes – der hvor der skal være en græsplane, faskine der skal graves (og fyldes med sten), tagrender og nedløbsrør der skal monteres (når den rette størrelse er indkøbt), regntønde der skal købes, kompostbunke der skal vendes og en anden der skal etableres (helst i en ny og lukket kompostbeholder) og alt det jeg ellers går og husker på.

    …. og ind i mellem alt det, så skal der så luges ukrudt.

    Så i dag lod jeg være med at gøre noget af alt det og hyggede mig i min mors selskab, med en hvid lambrusco og lidt lam på grillen.

    Og mens jeg blev lidt mild og overrislet, glemte jeg helt at stresse og huskede lidt at nyde.

    Det burde jeg gøre noget mere.

    ,
    Kommentarer: Om at huske at nyde

  • Projektstatus

    Ind i mellem føles mit liv som bar’ arbejde og ingen sjov.

    Når det er sådan så ved jeg, at det er fordi jeg fylder for meget på, og det tager det sjove ud af de ting, der skulle være sjove.

    Men jeg har også mange bolde i luften – både på arbejdet og i privatlivet … eller det føles i hvert fald sådan – men her er min status lige pt.

    Dykkerkursus:

    To praktiske prøver og en teoriprøve bestået – herligt med teorien, for som kæreste til en dykkerinstruktør, fik jeg mega præstationsangst og var stadiet som foster, temmelig nær i dagene op til prøven. Der mangler stadig to store og flere små praktiske prøver, før jeg kommer endeligt igennem nåleøjet.

    Haven

    Efter at have fået lavet højbede, blødt jorden op og gravet leren (ler, ler og f*ing ler!) igennem, er der kørt 1m3 sand, 2½ m3 kompost og ½ m3 champost på. Det hele er blevet blandet igennem og jeg har sået både i haven og i lejligheden herhjemme.

    Men om ikke så længe er banen til selvforsyning lagt. Jeg satser på gulerødder på størrelse med roer!

    Festen

    Tilbagemeldinger er begyndt at komme – en del afbud fra Jylland (desværre, men forventet) og det har heldigvis levnet rum til, at jeg har fået lov til at invitere lidt flere af dem, jeg også gerne vil se … Udover at lokalet er booket og besigtiget – er kød, øl, vin og teknikaliteterne bestilt. Ligeledes er der booket damer til serveringen og en kok til at skære i svinet .. den spidstegte pattegris, altså. Vand, bælleøl, sprut til slush-icen og det til kaffen er indkøbt ( i tyskernes land).

    Det er lige før vi bare mangler at købe ind, lave mad og dække bord. Men jeg vil nu tror at det føles som mere, når vi nærmer os dagen.

    Vægten

    Jeg er (igen) oppe på 8 tabte kg. Det har været lidt af en frem og tilbagegang, fordi jeg har svært ved at fokusere på indkøb og madlavning, når jeg har mange bolde i luften. Men hver gang jeg virkelig gir’ den en skalle med kosten, så ryger der et kilo eller to … og lige så langsomt skal det nok komme.

    Jeg holder ved og jeg er stadig superglad for madlog.dk og specielt den gruppe jeg er i, som i høj grad er med til at fastholde mig i mit vægttab og ændring i kostvaner.

    Motion
    Det område går det så ikke så godt for. Med alle de andre ting der er i mit liv, har jeg ikke været nede og træne i nok en måned … en af de her dage, skal jeg enten have sat mit medlemskab på pause, eller komme igang igen.

    Stress
    Jeg kan mærke, at jeg stadig skal passe på. At jeg er skadet, om ikke for livet, så for en tid. Der skal mindre til at få mig ud af fatning – men samtidig er jeg også mere opmærksom på de tegn der er, og jeg er blevet meget bedre til (ind i mellem) at sige fra.

    Men jeg har vistnok ikke helt lært det endnu….

    , , ,
    Kommentarer: Projektstatus

  • med det yderste af mine beskidte negle

    Der var engang da mine negle var mit trademark … de var pænt fine og de tog en 2-3 timer af mit liv at fikse, en gang hver ugen.

    File, smøre, lakere. Først med noget der gjorde dem stærke, så hvid tip, overlak og til slut en finish.

    2-3 timer med tørring imellem.

    … negle og mental hygiejne…

    Lige nu ligner mine negle noget der er løgn. Flækkede og hakkede, ujævn længde og godt med jord i de flossede neglerødder.

    Jeg ved ikke om jeg savner mine pæne negle – men jeg savner lidt ro i mit liv ….

    Så jeg har prioriteret og *gisp* aflyst nogle forpligtelser – og på lørdag har jeg ingen planer.

    Og jeg har hede drømme om at lave ingenting og sove længe.

    Hvis jeg kan huske hvordan man gør.

    ,
    Kommentarer: med det yderste af mine beskidte negle

  • Om at tro og vide

    Der er jo ingen der takker mig, men jeg klapper mig selv på skulderen over nærmest veludført test-prøve (som gennemføres helt uden fejl i morgen, tak) … og jeg ånder endelig ud og tænker “… Ok.Så.Da. – ogmåskeerdetikkeheltsåslemtsomjeghavdegåetogregnetmed….” men det siger jeg ikke til nogen, for så kommer hybris, nemesisog alle de andre nok og tager mig.

    Og jeg kan mærke at omme i min ryg er der noget der sidder skævt og jeg tænker ved mig selv, at det nok er min holdning.

    Eller det at gå med skulderne oppe om ørene og næsen i sporet i den sidste lange tid.

    Og jeg tænker på om jeg skulle skaffe mig en anden projektleder til mit liv … og måske også mit hjem.

    Måske mest af alt det sidste.

    For lige nu er vi begge to gået i strejke med rengøringen og det kan blive pænt beskidt sådan et hjem med to travle mennesker, missebasserne, dykning og hjemmegartneri. Og de eneste der ikke strejker er alle dem der sviner.

    Så vi snakker om at flytte.

    Det er et eller andet sted også betydeligt nemmere end at rydde op.

    Hvis det ikke lige var for det, at jeg er sikker på at det vil komme til at indebære, at der skal træffes beslutninger … og lige nu, har jeg helt klart brug for en ny projektleder til det der beslutningsnoget…

    Tror jeg.

    ,
    Kommentarer: Om at tro og vide

Sider:

Visitsen i billeder:

NYESTE KOMMENTARER:

KATEGORIER:

Søg på visitsen.dk:

HEMMELIGHEDER:

De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com

Daglige klik:

RSS feeds:

Meta: