Der er jo ingen der takker mig, men jeg klapper mig selv på skulderen over nærmest veludført test-prøve (som gennemføres helt uden fejl i morgen, tak) … og jeg ånder endelig ud og tænker “… Ok.Så.Da. – ogmåskeerdetikkeheltsåslemtsomjeghavdegåetogregnetmed….” men det siger jeg ikke til nogen, for så kommer hybris, nemesisog alle de andre nok og tager mig.

Og jeg kan mærke at omme i min ryg er der noget der sidder skævt og jeg tænker ved mig selv, at det nok er min holdning.

Eller det at gå med skulderne oppe om ørene og næsen i sporet i den sidste lange tid.

Og jeg tænker på om jeg skulle skaffe mig en anden projektleder til mit liv … og måske også mit hjem.

Måske mest af alt det sidste.

For lige nu er vi begge to gået i strejke med rengøringen og det kan blive pænt beskidt sådan et hjem med to travle mennesker, missebasserne, dykning og hjemmegartneri. Og de eneste der ikke strejker er alle dem der sviner.

Så vi snakker om at flytte.

Det er et eller andet sted også betydeligt nemmere end at rydde op.

Hvis det ikke lige var for det, at jeg er sikker på at det vil komme til at indebære, at der skal træffes beslutninger … og lige nu, har jeg helt klart brug for en ny projektleder til det der beslutningsnoget…

Tror jeg.