Kategori: Stress

Arkiverede indlæg under den kategori

  • Om at huske at nyde

    Jeg facineres og forbløffes dag efter dag. Jeg har puttet ting i jorden, i en måned eller mere. Og nu kommer det op så fint.

    Så småt og stille og roligt – og alligevel kan jeg se det vokse dag for dag.

    Og mens de står der og vokser og kan ikke andet – så slaver jeg afsted og glemmer at nyde øjeblikke for der er;

    Højbede der skal gøres færdigt, jord der skal gøres klar til flere planter, lathyrus der skal nippes og plantes, jord mellem bede der skal graves, jævnes og lægges sand på, der skal fikses bede til krydderurter, træ der skal skaffes til bedet i forhaven, sti er skal anlægges, (fremfindes ideer til beplantning omkring stien), en grøft i baghaven skal dækkes til og senere beplantes, et pilehegn der skal gøres færdigt og senere passes og trimmes, ryddes op i rodet bagved skuret, lægges filser rundt ved skuret (når der er gravet og lagt sand), bunker med jord, sten, sand, champost, kompost der skal fjernes – der hvor der skal være en græsplane, faskine der skal graves (og fyldes med sten), tagrender og nedløbsrør der skal monteres (når den rette størrelse er indkøbt), regntønde der skal købes, kompostbunke der skal vendes og en anden der skal etableres (helst i en ny og lukket kompostbeholder) og alt det jeg ellers går og husker på.

    …. og ind i mellem alt det, så skal der så luges ukrudt.

    Så i dag lod jeg være med at gøre noget af alt det og hyggede mig i min mors selskab, med en hvid lambrusco og lidt lam på grillen.

    Og mens jeg blev lidt mild og overrislet, glemte jeg helt at stresse og huskede lidt at nyde.

    Det burde jeg gøre noget mere.

    ,
    Kommentarer: Om at huske at nyde

  • Projektstatus

    Ind i mellem føles mit liv som bar’ arbejde og ingen sjov.

    Når det er sådan så ved jeg, at det er fordi jeg fylder for meget på, og det tager det sjove ud af de ting, der skulle være sjove.

    Men jeg har også mange bolde i luften – både på arbejdet og i privatlivet … eller det føles i hvert fald sådan – men her er min status lige pt.

    Dykkerkursus:

    To praktiske prøver og en teoriprøve bestået – herligt med teorien, for som kæreste til en dykkerinstruktør, fik jeg mega præstationsangst og var stadiet som foster, temmelig nær i dagene op til prøven. Der mangler stadig to store og flere små praktiske prøver, før jeg kommer endeligt igennem nåleøjet.

    Haven

    Efter at have fået lavet højbede, blødt jorden op og gravet leren (ler, ler og f*ing ler!) igennem, er der kørt 1m3 sand, 2½ m3 kompost og ½ m3 champost på. Det hele er blevet blandet igennem og jeg har sået både i haven og i lejligheden herhjemme.

    Men om ikke så længe er banen til selvforsyning lagt. Jeg satser på gulerødder på størrelse med roer!

    Festen

    Tilbagemeldinger er begyndt at komme – en del afbud fra Jylland (desværre, men forventet) og det har heldigvis levnet rum til, at jeg har fået lov til at invitere lidt flere af dem, jeg også gerne vil se … Udover at lokalet er booket og besigtiget – er kød, øl, vin og teknikaliteterne bestilt. Ligeledes er der booket damer til serveringen og en kok til at skære i svinet .. den spidstegte pattegris, altså. Vand, bælleøl, sprut til slush-icen og det til kaffen er indkøbt ( i tyskernes land).

    Det er lige før vi bare mangler at købe ind, lave mad og dække bord. Men jeg vil nu tror at det føles som mere, når vi nærmer os dagen.

    Vægten

    Jeg er (igen) oppe på 8 tabte kg. Det har været lidt af en frem og tilbagegang, fordi jeg har svært ved at fokusere på indkøb og madlavning, når jeg har mange bolde i luften. Men hver gang jeg virkelig gir’ den en skalle med kosten, så ryger der et kilo eller to … og lige så langsomt skal det nok komme.

    Jeg holder ved og jeg er stadig superglad for madlog.dk og specielt den gruppe jeg er i, som i høj grad er med til at fastholde mig i mit vægttab og ændring i kostvaner.

    Motion
    Det område går det så ikke så godt for. Med alle de andre ting der er i mit liv, har jeg ikke været nede og træne i nok en måned … en af de her dage, skal jeg enten have sat mit medlemskab på pause, eller komme igang igen.

    Stress
    Jeg kan mærke, at jeg stadig skal passe på. At jeg er skadet, om ikke for livet, så for en tid. Der skal mindre til at få mig ud af fatning – men samtidig er jeg også mere opmærksom på de tegn der er, og jeg er blevet meget bedre til (ind i mellem) at sige fra.

    Men jeg har vistnok ikke helt lært det endnu….

    , , ,
    Kommentarer: Projektstatus

  • med det yderste af mine beskidte negle

    Der var engang da mine negle var mit trademark … de var pænt fine og de tog en 2-3 timer af mit liv at fikse, en gang hver ugen.

    File, smøre, lakere. Først med noget der gjorde dem stærke, så hvid tip, overlak og til slut en finish.

    2-3 timer med tørring imellem.

    … negle og mental hygiejne…

    Lige nu ligner mine negle noget der er løgn. Flækkede og hakkede, ujævn længde og godt med jord i de flossede neglerødder.

    Jeg ved ikke om jeg savner mine pæne negle – men jeg savner lidt ro i mit liv ….

    Så jeg har prioriteret og *gisp* aflyst nogle forpligtelser – og på lørdag har jeg ingen planer.

    Og jeg har hede drømme om at lave ingenting og sove længe.

    Hvis jeg kan huske hvordan man gør.

    ,
    Kommentarer: med det yderste af mine beskidte negle

  • Om at tro og vide

    Der er jo ingen der takker mig, men jeg klapper mig selv på skulderen over nærmest veludført test-prøve (som gennemføres helt uden fejl i morgen, tak) … og jeg ånder endelig ud og tænker “… Ok.Så.Da. – ogmåskeerdetikkeheltsåslemtsomjeghavdegåetogregnetmed….” men det siger jeg ikke til nogen, for så kommer hybris, nemesisog alle de andre nok og tager mig.

    Og jeg kan mærke at omme i min ryg er der noget der sidder skævt og jeg tænker ved mig selv, at det nok er min holdning.

    Eller det at gå med skulderne oppe om ørene og næsen i sporet i den sidste lange tid.

    Og jeg tænker på om jeg skulle skaffe mig en anden projektleder til mit liv … og måske også mit hjem.

    Måske mest af alt det sidste.

    For lige nu er vi begge to gået i strejke med rengøringen og det kan blive pænt beskidt sådan et hjem med to travle mennesker, missebasserne, dykning og hjemmegartneri. Og de eneste der ikke strejker er alle dem der sviner.

    Så vi snakker om at flytte.

    Det er et eller andet sted også betydeligt nemmere end at rydde op.

    Hvis det ikke lige var for det, at jeg er sikker på at det vil komme til at indebære, at der skal træffes beslutninger … og lige nu, har jeg helt klart brug for en ny projektleder til det der beslutningsnoget…

    Tror jeg.

    ,
    Kommentarer: Om at tro og vide

  • Masser af succes

    Efter at jeg havde valgt at bruge min søndag på at dumpe den anden dykkerprøve, istedet for at grave højbedene i min have efter det princip, der var i den bog jeg fik af min far i forsinket fødselsdagsgave – da jeg havde inviteret ham ud på en forsinket fødselsdagsmiddag … tog jeg på et seminar.

    Og denne gang var det mig der stod bag podiet og sagde alle de kloge ord, orkestrerede folk og bad endnu klogere folk om at tale.

    Og det var min indsats der efterfølgende blev evalueret – som jeg har evalueret så mange andre.

    Og bagefter var jeg bare så træt … men efter en lur, hoppede jeg op på projektlederhesten og lagde grundplanen for min egen lille sommerfest.

    Og jeg håber jeg har de samme evner på privaten, som jeg har på arbejdet.

    , , ,
    Kommentarer: Masser af succes

  • Nærmest lykkelig

    “man kan jo ikke gå rundt og være sådan perlehønsestrikhappy hele tiden”

    skrev en anden blogger for noget tid siden og udover at være fantastisk poetisk er det også sandt.

    Og jeg har været mindre perlehønsestrikhappy end jeg ønsker mig, men i søndags havde jeg efter i mudder, præstationsstress, smadrede specialøl og indtagelse af svinemørbrad i regnvejr et øjeblik af sand lykke, mens jeg stod og malede op ad en sydvendt mur i et øjebliks solskin og i lunefuld læ.

    Der var helt stille omkring mig, kun fuglekvidder og lidt småsnakkeri brød ind i mine penselstrøg – ren zen.

    Og jeg huskede at stoppe op og nyde.

    Bagefter var der mere mudder og stillingtagen til alting og derefter var der en ny uge med de udfordringer som den byder.

    Og inden jeg nåede at trække vejret igen var det onsdag – og jeg opdagede at jeg havde glemt hvornår en aftale fandt sted – og pludselig var en halv time bagefter og ikke 1½ foran.

    Jeg var lige ved at blive grebet af panik – inden jeg selv stak hul i ballonen: “Det er menneskeligt at fejle” sagden jeg i indåndingen. “Jeg er bare et menneske” sagde jeg med udåndingen.

    Og selvom jeg hader at bryde mine aftaler, at komme for sent eller at sætte andre i ulejlighed, så lod jeg aftale være aftale og lod være med at gå (og alligevel komme 45 min for sent).

    Og lige om lidt vil jeg nyde min gryderet med masser af grøntsager og en gang fuldkornspasta – og jeg ved at det er sundt for mig og mit velfærd at huske pauserne – solskin eller ej.

    Kommentarer: Nærmest lykkelig

  • Hvad er jeg så?

    Mens jeg forsøger at vende mig til en anden tilværelse, hvor jeg ikke er den, der har 100 bolde i luften, den der ikke kører 180 ud af landevejen, ikke har fuld skrue på aktiviteterne og en finger med i det hele, så har jeg planlagt mit forår sådan, at jeg

    • er gået igang med at opgradere mine dykkerfærdigheder (hver onsdag og flere weekender frem til og med maj)
    • starter på min coachingcertificering (med endnu flere aftaler og netværksmøder end nu, hvor jeg coacher om tirsdagen og mødes i netværksgruppen én mandag om måneden)
    • skal have lave de sidste ting på anlæggelse af haven (skur, hegn og højbede og anlæggelse af de sidste bede)
    • og skal ordne de første ting på årets tilplantning (jord i bedene, såning derhjemme, udplantning)
    • skal holde påskefrokost i det jyske (8 overnattende gæster – hvor der er plads til 4-5)
    • få en dagligdag til at gå op i en højere enhed med sund kost og motion 3-4 gange om ugen
    • være noget for kæresten, familien og venner….

    Så det er da godt, at jeg har travlt på arbejdet og skal væk på 3 seminarer de næste måneder, så får jeg da lidt sammenhængende søvn og nogle dage hvor jeg ikke skal forholde mig til hjemmet, motion og de der ting 😉

    … og så vil jeg iøvrigt komme tilbage til arbejdet, for der skal lige lægges et par timer inden jeg kan gå til min fredagsfornøjelse, der er at lave mad til 14 mennesker i en kold kælder. Tre retter naturligvis.

    Man er vel lidt overskudsagtigt.

    For hvis jeg ikke er som jeg plejer at være, hvad er jeg så?

    Det er jeg så igang med at tygge lidt på (og imens kan man vel godt være lidt beskæftiget….)

    Kommentarer: Hvad er jeg så?

  • En dag

    Har det været en god dag?

    Ja, det har været en fantastisk dag,

    • hvor jeg lagde fundamentet for en anderledes tankebane hos et andet menneske,
    • for bagefter med flyvende fander og jordbærkage, at redde dagen for en hel gruppe mennesker
    • _og_ nåede at komme til mødet til tiden og holde et fængende oplæg.
    • Det har været en dag hvor jeg har været manges inspiration og hvor jeg høstede roser nok til et rosenbed.

    Har det været en god dag?

    Nej det har været en rædselsfuld dag;

    • hvor jeg for anden dag i træk vågnede klokken 5, med et *gisp* og tankemylder over alt det jeg skulle nå, og det jeg var ved at huske at glemme
    • Hvor begge mine hænder summende fordi jeg havde ligget og knyttet dem hele natten
    • Med begyndende hovedpine om morgen og øjne der klokken tre hang nede på mine kinder
    • En dag hvor jeg kun i den første halvdel af dagen var i stand til at tænke to sammenhængende tanker.

    Men mest af alt har det været en lærig dag.

    For det var dagen hvor jeg tog min bedrageriske krops signaler alvorligt. Lyttede til de signaler jeg lige så stille og roligt har bygget op over den sidste uges tid. Og reagerede på dem.

    For det er ikke nok at man har en arbejdsplads der kan rumme en, når man ikke selv sørger for at fylde rumligheden ud.

    Efter at jeg fik en aftale med min chef om mine fleksible arbejdstider, gik jeg amok i arbejde. Ikke med at jeg arbejde herhjemme (det gjorde jeg faktisk kun lidt) – men jeg knoklede på, på arbejdet og kom senere og senere hjem.

    Jeg havde sagt ja til alt for mange opgaver og når ens dag er fyldt op med møder fra noget der lignede 8 til 17, så er der ikke meget rum til at processe udkommet fra møderne, forbedrede sig til det næste eller bare den (offentlig forvaltning) bøvledejournalisering.

    Når man så tillige fylder op i sin fritid med kostomlægning, træning, haveplanlægning, dykning og alle de andre ting der ligger og venter lige om hjørnet, så skal det næsten gå galt.

    For 8 dage siden skrev jeg at det gik godt. Og det gjorde det. Og det gør det for den sags skyld også nu. Det er jo det forbandede af det hele: jeg er ved at drukne i fantastiske spændende ting, som jeg elsker at lave – både på mit arbejde og mit privatliv.

    Men jeg har sagt JA til for meget og nu skal jeg til at lukke ned … men jeg er i gang.

    Men damn, hvor har jeg svært ved at sige NEJ til ting jeg gerne vil.

    Men endnu en stresssygemelding har jeg ikke lyst til at sige ja til, og så er jeg så åbenbart nødt til at få sagt nej her og der.

    Men allerførst skal jeg lige have en lur … for det har været en lang dag.

    Dagen i dag.

     

    Kommentarer: En dag

  • Status

    Jeg gør status i disse dage. Ligesom med babyers vækst sker min personlige udvikling i ryk, og jeg synes at jeg oplever en gang mental vokseværk – og det er godt.

    Jeg trives i mit (efterhånden ikke helt så nye) job. jeg har travlt – men det er sjovt og udfordrende. Det fylder, men på en god måde og jeg har det både godt, når jeg går på arbejde mandag morgen, og når jeg går hjem fredag eftermiddag.

    Jeg har fokus på hvad jeg spiser, på at træne og på at sove Jeg tager hånd om mit fysiske velbefindende, og det kan ses og mærkes. Efter et mindre “slip” her efter ferien, er jeg tilbage med motivationen i top.

    Jeg har støtte og opbakning fra menneskerne omkring mig – bliver bekræftet i, at jeg er god nok og at det jeg gør er godt nok.

    Jeg har stadig nogen stressfaktorer, der ligger ude i periferien, men jeg arbejder på at mindske dem. Tager dem en efter en.

    En af de ting, der ved med til at jeg endte med at få stress, var kombinationen af alle de ting jeg gerne ville, og tiden der var til rådighed – og det paradoks arbejder jeg på nu på, på to planer.

    Den ene er at skære fra i aktiviteter – og to af de ting, der seriøst trak tænder ud sidste år, er heldigvis ikke på programmet i år. Resten er kastet op i luften og jeg må se hvor de falder endeligt ned.

    Den anden er at skabe mere tid. Jeg kunne se, at da jeg arbejdede på deltid (9-15) så havde jeg et fantastisk overskud og kunne nå alting, og samtidig være vågnen om aften.

    Efter at have forsøgt at mingle fuld tid (og fuld skrue) på arbejdet – sammen med min nye forbedrede livsstil, kan jeg se, at det ikke er foreneligt.

    Hvis jeg går kl. 15 – er jeg frisk til at komme ud og træne, handle, lave mad – og jeg er i stand til at være noget for mig selv og andre resten af aften. Går jeg ved en 16-17-18 tiden ender jeg med at være for træt til at træne og kan meget nemt falde tilbage til letkøbte madløsninger, toppet op med sukker og er basket hele aften.

    Jeg har altid haft hjemmearbejdsplads, men har brugt den relativ konservativ og mest til at arbejde fra sommerhuset, eller arbejde ekstra. Nu har jeg indgået en aftale med mit arbejde om, at jeg forsøger at holde min arbejdstid på arbejdet ml. 9-15, og at jeg så lægger resten af tiden om aften/weekenden som det nu passer mig.

    Og jeg er ret sikker på at det vil være en rigtig god ordning for begge parter.

    Vigtigst af alt; jeg har det godt, send flere penge 😉

    , , ,
    Kommentarer: Status

  • Benene op og hovedet tilbage

    Sidder her og nyder et par minutters fred, inden jeg finder vej mod sengen.

    De sidste to dage er bare løbet afsted, og jeg har nærmest ikke nået at nyde, at jeg har fri og ikke rigtig har planer – men det er måske fordi alle de ting jeg skulle nå, kom i vejen?

    Jeg er ved at lære at skære ned på mine gøremål, men ind i mellem er det stadig svært at lade være. Men jeg prøver stadig.

    Og jeg accepterer, at mit bord til i morgen er dækket med umage servietter, fordi jeg ikke har tjekket alting igennem op til morgendagens middag. At jeg ikke serverer hjemmelavet kransekage til nytårsdykket lige som sidste år, at det er nogen andre der står for middagen og mit bidrag bare er lidt snack til dronningen, og så at koge fond til sovsen.

    Og selvom jeg har en lang liste inde i mit hoved over ting der burde gøres i morgen, så ved jeg med mig selv, at uanset om julepynten kommer ned, om der bliver ryddet helt op, om vasketøjet bliver taget ned og det i vaskemaskinen hængt op, om sokkerne blir’ lagt sammen … og, og, og … så bliver det bare en rigtig hyggelig aften, med lækker mad og søde mennesker og jeg glæder mig.

    Glæder mig, som jeg ellers sjældent gør til en nytårs aften. Måske fordi jeg for en gangs skyld ikke er gået i selvsving over alle de detaljer, der skal være helt rigtige og perfekte … og som ind i mellem har gjort, at jeg har været smadret inden vores gæster overhovedet var kommet indedøre.

    Og med det i tankerne vil jeg lige gå ind og prøve den kjole jeg har tænkt på at tage på … og filosofiere over, at det i den grad må være et alderstegn, når man er mere fokuseret på det man skal spise, end hvad man skal have på nytårsaften…

    , ,
    Kommentarer: Benene op og hovedet tilbage

Sider:

Visitsen i billeder:

NYESTE KOMMENTARER:

  1. Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem

KATEGORIER:

Søg på visitsen.dk:

HEMMELIGHEDER:

De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com

Daglige klik:

RSS feeds:

Meta: