Kategori: Skønhed

Arkiverede indlæg under den kategori


  • Klokken 7.50 åndende min mor ud for sidste gang.

    De siger, at det sidste der forsvinder er hørelsen og er det sandt, så var det sidste min mor hørte, mig der fortalte hende, at vi elskede hende og vi vidste, at hun elskede os.

    Omkring klokken 4 kunne jeg høre at hendes åndedræt blev lettere. Hele natten havde hun åndet dybt og tungt. Men lidt før 4 forandrede det sig. Jeg stod op og kiggede til hende. Åbnede døren ud til søen op og sammen hørte vi korret af fugle, der sagde godmorgen til en ny dag.

    Da det blev for koldt lukkede jeg igen. Hun var lidt urolig og jeg ringede efter en sygeplejeske, der kom ind og gav hende noget beroligende. Jeg gik tilbage til sofaen og vi faldt begge hen.

    Lidt over 7 tikkede en besked ind fra advokaten. Alting var gået i orden. Det rod, der havde været omkring deres ægtepagt, var blevet ryddet op – og nu var det endelig blevet tinglyst.

    Jeg stod op og fortalte det til hende. At hun kunne være rolig nu. Alting var ordnet. Hun måtte gerne slippe. Vi skulle nok klare os og tage os af hinanden.

    Og endelig fik jeg modet, overskuddet – eller visheden for at nu, var  sidste chance for at sikre, at hun vidste hvor stor en betydning hun havde – og ville blive ved med at have i mit og vores liv. Så jeg fandt et gammelt blogindlæg frem og på min telefon læste jeg for hende “De 100 ting jeg har lært af min mor”.

    Omkring nr. 86 kom sygeplejersken ind og jeg bad hende om at gå, da jeg gerne ville læse færdig.

    Efter nr. 100 var det, at jeg fortalte hende at vi alle elskede hende og vidste at hun elskede os.

    Og hun tog sit sidste ånddræt og var ikke mere.

    Jeg åbnede døren ud til søen, så sjælen kunne slippe ud – og sad lidt der. Med min mors krop. Og det var tydeligt, at hun ikke var der mere.

    Og da min søster og min kæreste havde fået besked, hentede jeg en sygeplejeske og hendes død var en realitet.

    Jeg har sagt farvel til min raske mor gennem de sidste 2 års tid og det har været så forfærdeligt hårdt.

    I går sagde jeg farvel til min syge mor og det var så godt og rigtigt for hende, at det var både smukt og en lettelse for mig.

    Og om ikke så længe vil mindet om min raske mor, min rigtige mor, være det der dominerer – og i vishede om det, kommer her en gentagelse af de 100 ting jeg har lært af min mor:

    Jeg har lært af min mor:

    1. At det er ok at snakke med de folk man står i kø med
    2. At man kommer længst med åbenhed
    3. At hvis det viser sig at man har taget fejl, kan man gøre tingene om
    4. At der findes ubetinget kærlighed – og at jeg har hendes
    5. At man ikke skal springe over, hvor gærdet er lavest
    6. At man skal nyde livet
    7. At når man klager så er der “ikke er nogen der har sagt, at det skulle være nemt”
    8. At menneskekroppen er naturlig
    9. Det er ligegyldigt hvad jeg laver, så længe det gør mig glad
    10. At lave mad god mad og hele tiden forny sig
    11. Hvordan man vrider en karklud
    12. At nyde solen
    13. Hvad det vil sige at have grønne fingre (hun har – mine er mere brune)
    14. At jeg er klog – og at det er en god ting (der kan ikke skrives tykke bøger om hvad jeg ikke kan eller ved)
    15. Hvad en rigtig strand er (sand, klitter og havvand – alt andet er fusk!)
    16. For meget make-up ser billigt ud,
    17. og kun ludere ryger på gaden
    18. Når man går fra at holde i hånd til at have sex, kan man aldrig gå tilbage
    19. At jeg kan selv
    20. Der går ikke skår af én fordi man siger undskyld
    21. Hvad en rigtig mor er,
    22. og at en mor altid er klar til at hjælpe – en selv, ens venner og ens kæreste
    23. Brug ikke flere penge end du har
    24. og lån ikke med mindre det er nødvendigt (og det er det aldring)
    25.. og køb aldrig – ALDRIG – på afbetaling
    26. Huske altid at sige “be om” og “tak” (høflighed er gratis!)
    27. Hold dig for munden når du hoster!!
    28. Man kommer ikke tomhændet til et selskab
    29. og man hjælper til når man er ude
    30. Strygefri skjorter!
    31. At gemme på elastikker
    32. og plastikbeholdere
    33. og gavepapir
    34. At julen er vigtig og bedst når den fejres med familien
    35. (men at man ikke behøver at elske folk, bare fordi de er familie)
    36.. At man skal tage hue på når det er koldt
    37. og vanter og knappe frakken
    38. Det er dyrt at være fattig
    39. At man er en dovenlars, hvis man sover længe (og at alt efter kl. 8 er længe!)
    40.. Fødselsdag? – så er du den der er konge!
    41.. Det er ikke pænt at bande
    42. At man kan være selvforsynende (saft, syltetøj, rugbrød, leverpostej, rullepølse – you name it!)
    43. At åbne sit hus og sørge for at ens gæster føler sig velkomne og ventede
    44. og dække et pænt bord
    45. At spise pænt
    46. At kvinder er stærke
    47. At elske ild og kunsten at tænde op i en brændeovn og lave et bål
    48. At man bør sikre sin alderdom (og på et eller andet tidspunkt skal jeg have kigget på mine pensionsforhold!)
    49. At rette ryggen – fysisk og mentalt!
    50. At man ikke må slikke på kniven
    51. Men at det (næsten) er ok at slikke tallerknen, når man har fået dessert
    52. At spise salat (og at den smager bedst, når alt indholdet kommer fra haven)
    53. Altid have lidt dårlig samvittighed over, at jeg aldrig ringer nok
    54. At holde af dyr
    55. men alligevel have et usentimentalt forhold til dem
    56. At sommeren leves udenfor
    57. Glæden ved vand – at bade, svømme og sejle
    58. At tage skoene af inden døre
    59. men ikke gå rundt på strømpefødder (et dilemma – i og med at jeg ikke ejer og vistnok aldrig har ejet et par sutsko!)
    60. At være åben for “det alternative”
    61.. Aloe Vera kan kurere det meste.
    62. At være skeptisk
    63. At man græder mest i enerum
    64. At familien er vigtig
    65. At alder ikke er en hindring for at prøve nyt, eller ændre vaner (jeg er stolt af dig mor!)
    66. At man bider tænderne sammen når man har smerter
    67. At 45 minutter i tog er en dagsrejse
    68. At det er ligegyldigt hvem jeg tager med hjem – de vil altid være velkomne, hvis de gør mig glad
    69. men “Hvad er der galt med en almindelig dansk mand – der kan kalde mig svigermor?”
    70. At gøre rent (og ekstra rent, hvis jeg ved at hun kommer på besøg)
    71.. At sætte pris på livet.
    72. At strikke og hvordan man redder et strikketøj fra rendemasker
    73. At bage brunkager, sylte og lave saft
    74. Sætte pris på blomster (og navne på en hel del)
    75. Lave en pæn buket
    76. At fjerne midterdimsen i hvidløg, det skulle gøre at man undgår dårlig ånde (men virker det i virkeligheden?)
    77. At man skal gå udenfor i det gode vejr (eller have dårlig samvittighed hvis man bliver inde)
    78. At snakke – meget!
    79.. At man ikke skal lade sig kue af autoriteterne
    80. Hvad der kan ske hvis man går på kompromis med kærligheden og sine egne ønsker
    81. At jeg har en mening, der er værd at høre på
    82. At være en lille smugle skamfuld overfor sex (“Ih altså – midt om dagen!”)
    83. At bruge glycerincreme til hænderne
    84. At være (overdrevent) fokuseret på mit hår
    85. At elske at gå ture
    86. At være kreativ
    87. At penge ikke vokser på træerne
    88. Altid have rent undertøj på (man ved ikke hvornår man kan risikere at blive kørt over og komme på hospitalet)
    89. Hvordan man altid skal knække sine æg i en skål for sig, så man ikke ødelægger det hele på grund af et dårligt æg (hvilket jeg aldrig gør – og lige har fundet ud af at hun heller ikke gør!)
    90. At værdsætte yoga
    91. Hår? – det farver man da!
    92. At elske – elske – elske at danse
    93. At være nysgerrig
    94. At være drivende sarkastisk
    95. Luk døren for varmen!
    96. At man ikke skal lade sine ting eje sig
    97. At jeg er god nok
    98. At jeg kan hvad jeg vil
    99. At kunne grine af sig selv
    100. At det ikke passer at hun er ligeglad med om Mors Dag bliver husket


  • Et lillebitte øjeblik af lykke

    I min pung ligger de øreringe jeg købte i Singapore, da jeg var ovre og besøge min veninde.

    De er ikke specielt dyre eller fantastiske, men jeg kan lide dem, og de har en historie og en værdi for mig.

    I går var jeg ved at miste den ene, udenfor Superbrugsen. Den anden opdagede jeg, at jeg havde mistet, da jeg stod nede ved skomageren … og efter at have løbet dagens spor baglæns igennem, fandt jeg den på måtten ved min bagdør.

    Nogen gange er det ufatteligt hvad man kan miste og genfinde på en dag.

    Nogen gange er det humøret.

    Andre gange en ørering.

    … hver gang man genfinder det mistede, er det et lillebitte øjeblik af lykke.

    Og dem vil jeg prøve at samle på.

    Der er nok af det andet.

    IMAG0733


  • Del af et større hele

    Kan du forestille dig et rum – fyldt med portrætter, malet helt close up … der alle kigger på dig?

    Det kan Peter.

    Peter er en kunstner, der her i sit nyeste projekt kombinere portrætmaleri med konceptkunst .. og derfor vil male 147 portrætter i nærbillede. Han siger selv:

    De er alle meget nære nærbilleder, så nære at udtrykket fordrejes/forstærkes og alle har øjnene rettet ret frem så de ser ud af lærredet.

    Og det ved jeg, han gør, for han er et af de spændende mennesker jeg har delt hoveddør og bagtrappe med i 12 år, men først lærte lidt bedre at kende her forleden.

    Jeg synes at det er et helt vildt spændende projekt – og at hans billeder er fantastiske intense.

    Jeg tænker også at det er en fed måde for helt almindelige mennesker at få malet deres eget, konens, ungerne eller foreningens portrætter på … for Peter vil gerne male så mange forskellige typer, at han gør det til en pris som er til at komme til for almindelige mennesker.

       

    …det jeg godt kan lide ved projektet … som du selv kan læse mere om her:

    147 Portraits painted by Peter Holmgård

    er at der er tale om mere end bare at få malet sit portræt.

    Alle deltagerne skal nemlig være med til to ting:

    • acceptere at portrættet lånes ud til den store fælles koncept-udstilling …og
    • tage et foto der viser hvor billedet “hører hjemme”.

     

    Jeg synes det er en smuk tanke .. og er igang med at tælle sammen for at blive en del af det.

     


  • Sådan lugter der ikke i København

    Da jeg stod op forleden, og i det nærmest mørklagte soverum pakkede min træningstaske, stod jeg pludselig omgivet af den friskeste duft af alle.

    Og den kom fra mit træningstøj.

    Duften af frisk luft, hav, græs og blå sensommerhimmel.

    For jeg havde været i Saksild og mit træningstøj havde tørret under åben himmel.

    Der blev jeg en lille smule blød i benene.

    Blå morgen


  • Den fantastiske pinse

    Pinser, påsker og alle de andre forårshelligdage og ferier har det med at blande sig sammen i ens bevisthed og ofte kan man ikke adskille det der sker det ene år fra det næste.

    Men jeg tror at pinsen i år alligevel skiller sig ud.

    Det har været en fantastisk weekend + lidt mere hvor jeg var med til rejsegilde i Saksild, hvor det nye sommerhus har fået både tag og vægge og begynder at se ud som meget mere end en plan og nogle blyantstreger. Dejligt at se – og også dejligt at gense de mennesker jeg kender dernede. De var også glade for at se mig og over at jeg stadig kunne komme i området, selvom jeg ikke længere har den samme tilknytning.

    Dernæst gik turen nordpå. Mod Limfjorden og bryllupsfest på Fur.

    Bryllup

     

    Et par skønne mennesker, som jeg har lært at kende gennem dykningen i Egypten, blev viet og jeg var med til en fantastisk bryllupsfest, hvor der ikke manglede noget. Og hvor luften var så tæt af deres kærlighed til hinanden og livet omkring dem, at vi alle blev bevæget gennem dage.

    Jeg havde de mest forgrædte øjne af alle – for det var bare så smukt og rørende det hele … og så er det jo heller ikke fair med et bryllup hvor ikke mindre end 4 solister gennem dagen og aften stiller sig op og synger smukke kærlighedssange!

    Fantastisk fest.

    …. og forfest om fredagen og efterkomsammen om søndagen + hygsom rundtur på Fur, der lå og gjorde sig lækker og sommeragtig i al sin maj-smukhed.

    Men det sluttede ikke der. For hjemme ventede den her velkomstkomité:

    IMG_20130520_090405

     

    En hilsen fra venner i Holland, der havde overnattet i min lejlighed, der jo var ledig mens jeg var udenhus.

    Forskellige lækkerier, inklusiv en “kroningssyltetøj”  og en fin, fin vase fra den hollandske Royal Goedwaagen, der oppefra er formet som Holland og naturligvis har den kongelige orange farve indeni.

    En meget smuk gave, fra nogle helt fantastiske mennesker – som jeg desværre ikke selv fil hilst på, fordi jeg var sammen med nogle andre fantastiske mennesker.

    Tænkt at have det luksusproblem at kende for mange dejlige mennesker! Jeg går i hvert fald helt klar resten af maj i møde høj på mine pinseoplevelser.


  • Der er ingen der har sagt, at det _ikke_ må være nemt!

    Min afdøde farmors motto var “der er ingen der har sagt det skal være nemt!” og det har ligget som en grundtone i mit sind og en rød tråd gennem mit liv.

    Det har givet styrke og tro i alle de situationer hvor det vitterligt ikke har været nemt. Og det har gjort det nemt at have det svært. For livet kan være svært og vi kan blive ramt af hårde ting.

    Og min farmor havde ikke noget nemt liv. Hun brød med normerne og valgte at lade sig skille fra sin ægtemand i 50’erne. Det har ikke været nemt. Men det var nemmere end at blive ved med at bo med en mand, der brugte pengene på omgange til gutterne fremfor familien derhjemme.

    At klare at brødføde sig selv og 3 børn, har heller ikke været nemt og jeg kan godt forstå, at hun giftede sig igen, selvom det heller ikke må have været nemt at bo sammen med en mand, der var på landevejene som sælger og havde sukkersyge oveni. Men jeg håber de havde et godt ægteskab – alle vi børnebørn, elskede i hvert fald vores milde og glade bedstefar i de år vi fik lov til at have ham.

    Alle de år hvor hun levede som enke har heller ikke været nemme, specielt fordi hun egentligt var meget social, men ikke god til at skabe nye kontakter eller vedligeholde venskaber.

    Så det giver fuld forståelse, at hun har knyttet sig til lige præcis det ordsprog – og det har sikkert givet hende styrke til at klare sine trængsler.

    Men jeg kan mærke, at den er hagen fast i at livet er svært, og vi må bide tænderne sammen og gå igennem det som vi bedst kan, ikke længere passer til mit eget mindset.

    At den energi jeg har brugt på at ændre min måde at tænke på, at vælge min egen holdning og gå glad ud i livet, har skabt en forandring.

    Mit liv er heller ikke nemt. Jeg er single, jeg bor i en lejlighed jeg ret beset ikke har råd til, jeg har sagt mit job op uden at have fundet et nyt, jeg har åbnet en virksomhed uden at have kunder, jeg får ikke nok penge ind til at dække mine udgifter – og da jeg vågnede i morges opdagede jeg, at jeg var ved at blive forkølet.

    Men jeg er glad.

    Hver eneste dag i denne uge har jeg lavet ting, der har gjort mig glad. Talt med mennesker der har givet mig energi og jeg har hjulpet andre mennesker og gjort dem glade. Jeg har givet rigtig meget af mig selv – og jeg har fået så meget mere tilbage.

    Og vigtigst af alt; jeg har besluttet mig til at ændre mit livsmotto og grundtonen i mit liv:

    Der er ingen der har sagt, at det ikke må være nemt!

    Min påstand er ikke at det er livet der er svært eller nemt – det er den måde vi ser på livet, der gør det nemt eller svært.

    Jeg har aldrig været til quick-fix og popsmarte “du kan smile dig glad” statements .. og så alligevel – for det er tit det simple der er det mest rigtige. Og derfor blev jeg ret glad da jeg i tirsdags blev introduceret til denne her film, der handler om at fejre hvad der er rigtigt i livet:

    Celebrate what’s right with the world

    Den gjorde mig en lille smule mere glad og hvis du har brug for et kickstart i en anden retning, så kan du jo også bruge 22 minutter af dit liv og måske blive lidt gladere.


  • Om 2013 i lyset af 2012

    Mit liv består af tre dele:

    • en arbejdssituation der skal stabiliseres (virksomhed -job-virksomhed-job)
    • et hjem der skal omdefineres (maling-omflytning-mere maling-mere omflytning)
    • et jeg der skal redefineres (venner-sociale relationer-motion-familie-ro-søvn)

    Så jeg har travlt.

    Men jeg har kigget tilbage på 2012 … som jeg har en klar følelse af, at 2013 står på skuldrene af, ligesom 2012 var en klar forlængelse af 2011 og mit år i sandaler.

    For et år siden – denne her tid i januar 2012 var jeg syg og elendig og lå og pev i min seng i Sharm – og jeg glædede mig til at komme hjem. Hjem til Danmark, til mit liv som jeg kendte det og de mennesker jeg hidtil havde omgivet mig med.

    Lidet vidste jeg, at jeg havde lagt kimen til en kæmpe forandring. En forandring i mig, en forandring i mit liv – og en forandring der i den grad kommer til at slå igennem her i 2013, hvor jeg nu står med alle veje åbne for mig: hvad jeg skal lave arbejdsmæssigt, hvor jeg skal bo, og hvem jeg skal og ikke skal dele mit liv med.

    Jeg har givet mig selv en 3 måneders “fredning”. I de her første 3 måneder af 2013 vil jeg ikke træffe nogen endelige beslutninger. Jeg er så heldig, at jeg har et økonomisk råderum til at kunne gøre det.

    Så i de her 3 måneder vil jeg tillade mig selv at være i min krop – og mærke efter hvad der vil være det rigtige at gøre … og på basis af det planlægge resten af 2013 når vi når til 1. april.

    Det er en fantastisk luksus og jeg føler mig super priviligeret og taknemlig.

    Men jeg er kun nået hertil ved at gå gennem de faser og livsforhold som jeg gik gennem i 2012 – og har du lyst til at få indsigt i det, kan du læse om det her:

    Min kommentarfunktion skulle være fikset, selvom bloggen ikke er sat 100% op endnu … så du er meget velkommen til at dele dine tanker med mig, hvis det jeg skriver på en eller anden måde berører dig.


  • September Hans

    Septemberkrans

    Men den smukkeste krans er dog din September Hans, den er bundet af blomster og hjerter så varme, så glade….

    Det er min kærestes fødselsdag og morgenstunden var mild og varm og glad. En tur i haven resulterede i denne krans, der skal indgå i en fødselsdagsgave til en anden.

    Selvom jeg elsker det tidligste forår mest. Den tid lige inden det hele springer ud – og himlen tager den fineste lyseblå himmel på, så må jeg indrømme at min næstbedste årtid er sensommeren, hvor hver eneste dag kan gå til både den ene og den anden side.

    Hvor blomsterne blomstre tæt og æblerne får røde kinder og lover sødme og saft til vinteren. Hvor man kan nyde sin have uden at yde alt for mig, fordi tingene vokser langsomt og tæt.

    … og selvom kransen er bundet til en anden er den alligevel bundet til min september mand – som tager endnu et skridt videre i årsrækken i dag. Og jeg håber at det kommende år vil bringe ham glæde og fremskridt og lige præcis det sommerhus som fylder så meget i hans liv lige nu.


  • A’mar Jam

    Høstet

    På A’mar er en fælled, hvor ting og sager gror – og hvor jeg i lørdags bedrog mig hen og sankede i vilde-milde sky.

    Brombær blev det til. Sorte som en nattedrøm. Og Mirabeller gule, plukket fra et træ. Havtorn langt  fra havet – skænkede mig de sure orangebær, der gemmer sig blandt pikke og kun vil gøre bekendtskab med gryden efter et ophold i fryseren. Til sidst blev cyklet besmykket med en skønsom blanding af hyben og hyld … inden turen igen gik hjemad.

    Brombær Mirabella Havtorn Hyld og hyben

    Rig var jeg. Rig på bær og en skøn naturoplevelse. Det betager mig til stadighed, at der så få minutter fra København befinder sig så smukke og rige naturområder, hvor man i et kort øjeblik kan glemme alt om storby og biler og støj.

    Hjemtur

    Inden turen gik helt hjem, var jeg forbi haven for at toppe op med latyrus og krydderurter, samt de par tomater der var blevet modne siden sidst.

    For mig er total zen at ordne bær og jeg er nærmest lykkelig hvis jeg kan sidde og gøre det i en solplet med fuglefløjt i ørene. Men aftenen var for fremadstormende, så bærene blev bragt hjem og ordnet, mens der blev tjekket op på det sidste i tv og radio.

    Mirabella og havtorn Brombær, hyben, hyld, mirabella og havtorn

    Søndag morgen blev der så syltet A’mar Jam – i den ene gryde kom jeg havtorn og mirabelle der sammen med vanilje og sukker blev kogt til en gylden grød, for til sidst at blive blendet til den smukkeste gyldne gelé, jam, syltetøj eller hvad man kalder det. Mirabellaerne giver struktur og havtornet gir det en syrlig, citrusagtigt kant. Jeg er sikker på at det går godt sammen med en stærk ost eller lignede.

    Den anden gryde kom der lidt af det hele. Brombær, hyld, hyben samt mirabelle og havtorn. Da det hele duftede efterårsagtigt, tilsatte jeg et par stænger god kanel og et drys lakrids. Foruden sukker kom der et par skefulde honning i og alt det tilsammen gør det til nærmest sundt syltetøj, springfyldt med c-vitaminer. Lige noget for en regnfuld efterårsdag eller en grå januar morgen.

    A'mar Jam


  • Pimp your bike

    Nogen gør det med plastikblomster og farvelade ud over det hele. Men jeg kan nu sige med erfaring i stemmen, at skal du fange folks opmærksomhed og komme med i turisternes fotoalbum, så skal du klart vælge levende:

    img_04361

    Hele vejen fra Frederiksberg hvor jeg spotte de smukke fyldte stokroser til min have på Islands Brygge, var min cykel med mine blomster, en sand showstopper hos turister og andre folk på gaden.

    Dobbelte stokroser

    Og selvom det måske ser voldsomt ud, så var det ikke uforsvarligt … sådan så det ud fra min side:

    fra min side af sagen



  1. Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem



De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com