Kategori: Skønhed

Arkiverede indlæg under den kategori


  • Del af et større hele

    Kan du forestille dig et rum – fyldt med portrætter, malet helt close up … der alle kigger på dig?

    Det kan Peter.

    Peter er en kunstner, der her i sit nyeste projekt kombinere portrætmaleri med konceptkunst .. og derfor vil male 147 portrætter i nærbillede. Han siger selv:

    De er alle meget nære nærbilleder, så nære at udtrykket fordrejes/forstærkes og alle har øjnene rettet ret frem så de ser ud af lærredet.

    Og det ved jeg, han gør, for han er et af de spændende mennesker jeg har delt hoveddør og bagtrappe med i 12 år, men først lærte lidt bedre at kende her forleden.

    Jeg synes at det er et helt vildt spændende projekt – og at hans billeder er fantastiske intense.

    Jeg tænker også at det er en fed måde for helt almindelige mennesker at få malet deres eget, konens, ungerne eller foreningens portrætter på … for Peter vil gerne male så mange forskellige typer, at han gør det til en pris som er til at komme til for almindelige mennesker.

       

    …det jeg godt kan lide ved projektet … som du selv kan læse mere om her:

    147 Portraits painted by Peter Holmgård

    er at der er tale om mere end bare at få malet sit portræt.

    Alle deltagerne skal nemlig være med til to ting:

    • acceptere at portrættet lånes ud til den store fælles koncept-udstilling …og
    • tage et foto der viser hvor billedet “hører hjemme”.

     

    Jeg synes det er en smuk tanke .. og er igang med at tælle sammen for at blive en del af det.

     


  • Sådan lugter der ikke i København

    Da jeg stod op forleden, og i det nærmest mørklagte soverum pakkede min træningstaske, stod jeg pludselig omgivet af den friskeste duft af alle.

    Og den kom fra mit træningstøj.

    Duften af frisk luft, hav, græs og blå sensommerhimmel.

    For jeg havde været i Saksild og mit træningstøj havde tørret under åben himmel.

    Der blev jeg en lille smule blød i benene.

    Blå morgen


  • Den fantastiske pinse

    Pinser, påsker og alle de andre forårshelligdage og ferier har det med at blande sig sammen i ens bevisthed og ofte kan man ikke adskille det der sker det ene år fra det næste.

    Men jeg tror at pinsen i år alligevel skiller sig ud.

    Det har været en fantastisk weekend + lidt mere hvor jeg var med til rejsegilde i Saksild, hvor det nye sommerhus har fået både tag og vægge og begynder at se ud som meget mere end en plan og nogle blyantstreger. Dejligt at se – og også dejligt at gense de mennesker jeg kender dernede. De var også glade for at se mig og over at jeg stadig kunne komme i området, selvom jeg ikke længere har den samme tilknytning.

    Dernæst gik turen nordpå. Mod Limfjorden og bryllupsfest på Fur.

    Bryllup

     

    Et par skønne mennesker, som jeg har lært at kende gennem dykningen i Egypten, blev viet og jeg var med til en fantastisk bryllupsfest, hvor der ikke manglede noget. Og hvor luften var så tæt af deres kærlighed til hinanden og livet omkring dem, at vi alle blev bevæget gennem dage.

    Jeg havde de mest forgrædte øjne af alle – for det var bare så smukt og rørende det hele … og så er det jo heller ikke fair med et bryllup hvor ikke mindre end 4 solister gennem dagen og aften stiller sig op og synger smukke kærlighedssange!

    Fantastisk fest.

    …. og forfest om fredagen og efterkomsammen om søndagen + hygsom rundtur på Fur, der lå og gjorde sig lækker og sommeragtig i al sin maj-smukhed.

    Men det sluttede ikke der. For hjemme ventede den her velkomstkomité:

    IMG_20130520_090405

     

    En hilsen fra venner i Holland, der havde overnattet i min lejlighed, der jo var ledig mens jeg var udenhus.

    Forskellige lækkerier, inklusiv en “kroningssyltetøj”  og en fin, fin vase fra den hollandske Royal Goedwaagen, der oppefra er formet som Holland og naturligvis har den kongelige orange farve indeni.

    En meget smuk gave, fra nogle helt fantastiske mennesker – som jeg desværre ikke selv fil hilst på, fordi jeg var sammen med nogle andre fantastiske mennesker.

    Tænkt at have det luksusproblem at kende for mange dejlige mennesker! Jeg går i hvert fald helt klar resten af maj i møde høj på mine pinseoplevelser.


  • Der er ingen der har sagt, at det _ikke_ må være nemt!

    Min afdøde farmors motto var “der er ingen der har sagt det skal være nemt!” og det har ligget som en grundtone i mit sind og en rød tråd gennem mit liv.

    Det har givet styrke og tro i alle de situationer hvor det vitterligt ikke har været nemt. Og det har gjort det nemt at have det svært. For livet kan være svært og vi kan blive ramt af hårde ting.

    Og min farmor havde ikke noget nemt liv. Hun brød med normerne og valgte at lade sig skille fra sin ægtemand i 50’erne. Det har ikke været nemt. Men det var nemmere end at blive ved med at bo med en mand, der brugte pengene på omgange til gutterne fremfor familien derhjemme.

    At klare at brødføde sig selv og 3 børn, har heller ikke været nemt og jeg kan godt forstå, at hun giftede sig igen, selvom det heller ikke må have været nemt at bo sammen med en mand, der var på landevejene som sælger og havde sukkersyge oveni. Men jeg håber de havde et godt ægteskab – alle vi børnebørn, elskede i hvert fald vores milde og glade bedstefar i de år vi fik lov til at have ham.

    Alle de år hvor hun levede som enke har heller ikke været nemme, specielt fordi hun egentligt var meget social, men ikke god til at skabe nye kontakter eller vedligeholde venskaber.

    Så det giver fuld forståelse, at hun har knyttet sig til lige præcis det ordsprog – og det har sikkert givet hende styrke til at klare sine trængsler.

    Men jeg kan mærke, at den er hagen fast i at livet er svært, og vi må bide tænderne sammen og gå igennem det som vi bedst kan, ikke længere passer til mit eget mindset.

    At den energi jeg har brugt på at ændre min måde at tænke på, at vælge min egen holdning og gå glad ud i livet, har skabt en forandring.

    Mit liv er heller ikke nemt. Jeg er single, jeg bor i en lejlighed jeg ret beset ikke har råd til, jeg har sagt mit job op uden at have fundet et nyt, jeg har åbnet en virksomhed uden at have kunder, jeg får ikke nok penge ind til at dække mine udgifter – og da jeg vågnede i morges opdagede jeg, at jeg var ved at blive forkølet.

    Men jeg er glad.

    Hver eneste dag i denne uge har jeg lavet ting, der har gjort mig glad. Talt med mennesker der har givet mig energi og jeg har hjulpet andre mennesker og gjort dem glade. Jeg har givet rigtig meget af mig selv – og jeg har fået så meget mere tilbage.

    Og vigtigst af alt; jeg har besluttet mig til at ændre mit livsmotto og grundtonen i mit liv:

    Der er ingen der har sagt, at det ikke må være nemt!

    Min påstand er ikke at det er livet der er svært eller nemt – det er den måde vi ser på livet, der gør det nemt eller svært.

    Jeg har aldrig været til quick-fix og popsmarte “du kan smile dig glad” statements .. og så alligevel – for det er tit det simple der er det mest rigtige. Og derfor blev jeg ret glad da jeg i tirsdags blev introduceret til denne her film, der handler om at fejre hvad der er rigtigt i livet:

    Celebrate what’s right with the world

    Den gjorde mig en lille smule mere glad og hvis du har brug for et kickstart i en anden retning, så kan du jo også bruge 22 minutter af dit liv og måske blive lidt gladere.


  • Om 2013 i lyset af 2012

    Mit liv består af tre dele:

    • en arbejdssituation der skal stabiliseres (virksomhed -job-virksomhed-job)
    • et hjem der skal omdefineres (maling-omflytning-mere maling-mere omflytning)
    • et jeg der skal redefineres (venner-sociale relationer-motion-familie-ro-søvn)

    Så jeg har travlt.

    Men jeg har kigget tilbage på 2012 … som jeg har en klar følelse af, at 2013 står på skuldrene af, ligesom 2012 var en klar forlængelse af 2011 og mit år i sandaler.

    For et år siden – denne her tid i januar 2012 var jeg syg og elendig og lå og pev i min seng i Sharm – og jeg glædede mig til at komme hjem. Hjem til Danmark, til mit liv som jeg kendte det og de mennesker jeg hidtil havde omgivet mig med.

    Lidet vidste jeg, at jeg havde lagt kimen til en kæmpe forandring. En forandring i mig, en forandring i mit liv – og en forandring der i den grad kommer til at slå igennem her i 2013, hvor jeg nu står med alle veje åbne for mig: hvad jeg skal lave arbejdsmæssigt, hvor jeg skal bo, og hvem jeg skal og ikke skal dele mit liv med.

    Jeg har givet mig selv en 3 måneders “fredning”. I de her første 3 måneder af 2013 vil jeg ikke træffe nogen endelige beslutninger. Jeg er så heldig, at jeg har et økonomisk råderum til at kunne gøre det.

    Så i de her 3 måneder vil jeg tillade mig selv at være i min krop – og mærke efter hvad der vil være det rigtige at gøre … og på basis af det planlægge resten af 2013 når vi når til 1. april.

    Det er en fantastisk luksus og jeg føler mig super priviligeret og taknemlig.

    Men jeg er kun nået hertil ved at gå gennem de faser og livsforhold som jeg gik gennem i 2012 – og har du lyst til at få indsigt i det, kan du læse om det her:

    Min kommentarfunktion skulle være fikset, selvom bloggen ikke er sat 100% op endnu … så du er meget velkommen til at dele dine tanker med mig, hvis det jeg skriver på en eller anden måde berører dig.


  • September Hans

    Septemberkrans

    Men den smukkeste krans er dog din September Hans, den er bundet af blomster og hjerter så varme, så glade….

    Det er min kærestes fødselsdag og morgenstunden var mild og varm og glad. En tur i haven resulterede i denne krans, der skal indgå i en fødselsdagsgave til en anden.

    Selvom jeg elsker det tidligste forår mest. Den tid lige inden det hele springer ud – og himlen tager den fineste lyseblå himmel på, så må jeg indrømme at min næstbedste årtid er sensommeren, hvor hver eneste dag kan gå til både den ene og den anden side.

    Hvor blomsterne blomstre tæt og æblerne får røde kinder og lover sødme og saft til vinteren. Hvor man kan nyde sin have uden at yde alt for mig, fordi tingene vokser langsomt og tæt.

    … og selvom kransen er bundet til en anden er den alligevel bundet til min september mand – som tager endnu et skridt videre i årsrækken i dag. Og jeg håber at det kommende år vil bringe ham glæde og fremskridt og lige præcis det sommerhus som fylder så meget i hans liv lige nu.


  • A’mar Jam

    Høstet

    På A’mar er en fælled, hvor ting og sager gror – og hvor jeg i lørdags bedrog mig hen og sankede i vilde-milde sky.

    Brombær blev det til. Sorte som en nattedrøm. Og Mirabeller gule, plukket fra et træ. Havtorn langt  fra havet – skænkede mig de sure orangebær, der gemmer sig blandt pikke og kun vil gøre bekendtskab med gryden efter et ophold i fryseren. Til sidst blev cyklet besmykket med en skønsom blanding af hyben og hyld … inden turen igen gik hjemad.

    Brombær Mirabella Havtorn Hyld og hyben

    Rig var jeg. Rig på bær og en skøn naturoplevelse. Det betager mig til stadighed, at der så få minutter fra København befinder sig så smukke og rige naturområder, hvor man i et kort øjeblik kan glemme alt om storby og biler og støj.

    Hjemtur

    Inden turen gik helt hjem, var jeg forbi haven for at toppe op med latyrus og krydderurter, samt de par tomater der var blevet modne siden sidst.

    For mig er total zen at ordne bær og jeg er nærmest lykkelig hvis jeg kan sidde og gøre det i en solplet med fuglefløjt i ørene. Men aftenen var for fremadstormende, så bærene blev bragt hjem og ordnet, mens der blev tjekket op på det sidste i tv og radio.

    Mirabella og havtorn Brombær, hyben, hyld, mirabella og havtorn

    Søndag morgen blev der så syltet A’mar Jam – i den ene gryde kom jeg havtorn og mirabelle der sammen med vanilje og sukker blev kogt til en gylden grød, for til sidst at blive blendet til den smukkeste gyldne gelé, jam, syltetøj eller hvad man kalder det. Mirabellaerne giver struktur og havtornet gir det en syrlig, citrusagtigt kant. Jeg er sikker på at det går godt sammen med en stærk ost eller lignede.

    Den anden gryde kom der lidt af det hele. Brombær, hyld, hyben samt mirabelle og havtorn. Da det hele duftede efterårsagtigt, tilsatte jeg et par stænger god kanel og et drys lakrids. Foruden sukker kom der et par skefulde honning i og alt det tilsammen gør det til nærmest sundt syltetøj, springfyldt med c-vitaminer. Lige noget for en regnfuld efterårsdag eller en grå januar morgen.

    A'mar Jam


  • Pimp your bike

    Nogen gør det med plastikblomster og farvelade ud over det hele. Men jeg kan nu sige med erfaring i stemmen, at skal du fange folks opmærksomhed og komme med i turisternes fotoalbum, så skal du klart vælge levende:

    img_04361

    Hele vejen fra Frederiksberg hvor jeg spotte de smukke fyldte stokroser til min have på Islands Brygge, var min cykel med mine blomster, en sand showstopper hos turister og andre folk på gaden.

    Dobbelte stokroser

    Og selvom det måske ser voldsomt ud, så var det ikke uforsvarligt … sådan så det ud fra min side:

    fra min side af sagen


  • Smuttur

    Jeg har gået langt til lange sandstrande.

    Stranden ved Dueodde

    Jeg har spist frokost i en skorsten.

    Hummerhytten i List

    Jeg har kigget på rundkirke i regn og opaler i den fulde sol.

    østerlars

    Opalsøen

    Min svigermor fyldte 87 år og havde aldrig været på Bornholm, så vi gjorde weekenden med hende og jeg tror vi fik det hele mad og spiste al maden derovre.

    Hummer Udsigten fra Le Port i Vang Stranden ved Hotel Skovly Hotel Skovly Hammershus Ruiner Opalsøen Hammerknuden Ekkodalen Vinstokke ved Gadegård Vineri Bornholms granit og ja... jeg var der selv

    Vi fik vist set det meste og der er mange indtryk at fordøje … og det føles som meget mere end bare en forlænget weekend, på den lille solskinsø (der dog også kvitterede med en dags regn i midten).

    Bornholm er et herligt sted.


  • I lave hæle og rundsnudede sko

    Fik tjekket mine fødder i dag, og det ser ikke helt så slemt ud som jeg frygtede.

    Men jeg ved så heller ikke, om jeg bliver målt op mod normalen, eller det unormale – for der hvor fodtjekket foregik, tror jeg, at jeg var den eneste med alle lemmer i behold.

    Dog er der ingen tvivl om, at hvis jeg vil undgå at gå som på knive og ønsker at stoppe min knyste fra at lægge endnu et skonummer til min højre fod, så er det ned fra stiletterne og ud i noget med lav hæl og runde snuder.

    Efter undersøgelsen var jeg ude i deres butik og kiggede på sko. Den ene mere uhåndterbare sko efter den anden. Store klodsede grimme, grimme, grimme sko – der ubetinget vil få mig til at se endnu lavere og bredbaget ud end det billede som naturen har skabt mig i.

    Men jeg er jo godt klar over, at det er den vej det går, uanset hvor meget jeg slår mig i tøjret.

    Bredbaget og rundsnudet.

    Glem alt om stiletter, lange støvler med spidse snuder  – ja, praktisk taget alle mine sko og støvler er nødt til at ryge ud, for der vil ikke være plads til indlæg i nogen af dem. Eller i hvert fald ikke plads til _både_ indlæg og tæer.

    Og det skal der jo være.

    Hvis jeg vil gå i verden uden smerter.





De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com