Jeg har de sidste 5 måneder befundet mig i en hadsspiral.

Det er en underlig oplevelse. Underligt at vide at man er centrum for en andens had, frustrationer og handlinger. Ubehageligt at blive mødt af denne persons udtryk for hadet.

Svært ikke at gå til modangreb og blive lige så lav, som man selv oplever den anden er. For det er da også i mig – lysten til at slå igen. Give et øje for et øje og igen med samme mønt.

Egentligt er hadet ikke personligt – eller det tror jeg ikke. For jeg kender ikke personen og han kender ikke mig. Det er vel nærmest had pr. stedfortræder, der er tale om.

Det fylder meget i mit liv lige for tiden og meget mere end jeg ønsker at det skal fylde. Det fylder så meget at jeg næsten ikke kan åbne munden, uden at ord om det falder snublende ud af min mund.

Og jeg undrer mig.

Undrer mig over at et andet menneske vil gøre sig så stor ulejlighed for at skade andre mennesker – men det ser ud til at det er der nogen der gerne vil.

Men om 5 dage er det værste måske forbi.

Man har da lov at håbe.

Og ordet er: nabostridigheder.