På mit gulv ligger en pakke.

Et telt jeg har ventet på i flere år og glædet mig til at eje lige så længe.

Det er ikke pakket op og i eftermiddag skal det retur til afsender.

Historien bag er denne:

For flere år siden var min kæreste og jeg til et grillarrangement i et sommerhus et sted. Da vejret var dansk, og grilleriet var ved at regne væk, var der en der trak et telt frem fra sit bagagerum. Et FleXtent. Vupti-bubti så var teltet sat op, siderne sat på og grilleriets endeligt afværget.

Og mit behov for at eje var tændt.

Og jeg købte et sådan telt. Juni 2010 kan jeg se af mine gamle mails. Det skulle leveres i Jylland og bruges til vores sommerferie. Af en eller anden årsag havde de det ikke på lager og til sidst annullerede jeg ordren.

Men her forrige gang jeg var på dykkertur blev ideen tændt igen. Det ville være smart med sådan et telt. Til at tage med på dykkerturen som omklædningsrum hvis det blæste eller regnede. Til overdækning af spisebord i sommerhuset, så man kunne sidde ude sent eller i smådårligt vejr – og det samme i min have.

Så jeg sprang ud i en ny omgang bestilling.

Og det kom så sidste fredag.

Og blev leveret på 1. sal.

Chaufføren var lykkelig over at han ikke skulle bære det op på 4. sal” var ordene der mødte mig, da jeg blev lukket ind hos under-underboen for at hente det. Jeg undrede mig, for alle de steder der står skrevet om det, fremgår det at det er et telt man kan tage med sig rundt, og ved præsentation af havepavilloner, står der endda:

“Har du brug for en mere fleksibel og mobil pavillon, bør du overveje et af vores FleXtents.”

Vi var to mand om at bære pakken om. Pakken var 2 meter lang.

Mit lille smarte fleksible telt vejer nemlig 36 kg.

Og nu ryger det og drømmen retur til afsender.

Fleksibel min r*v.