Jeg brækkede engang min albue. På vej til skadestuen gjorde den så ondt, at jeg næsten ikke kunne være i min krop.

Og så holdte det op.

Det holdte så meget op med at gøre ondt, at jeg var sikker på at der egentligt ikke var sket noget. Indtil lægen efter en lang ventetid begyndte at pille ved albuen.

Først da albuen var gipset ind og ladt være i fred igen, holdte smerten op.

Det er lidt det samme nu. Efter 1½ uges sygemelding, var jeg begyndt at føle. at jeg da snart var ovenpå igen. At det gik fremad, små skridt, men fremad.

I dag blev der så pillet i “såret”, og med sådan en kraft, at al kvalmen, det sammenpressede luftrør og rysten på hænderne kom voldsomt tilbage og praktisk taget er på præcist samme niveau, som da min kæreste trak i nødbremsenog sygemeldte mig.

Jeg håber på at den specialist jeg er blevet sendt til, ved hvad hun gør og at det er noget med at det skal blive værre før det kan blive bedre igen.

Hun mente så i øvrigt, at en yderligere sygemelding på 14 dage var et must – som minimum.

Måske jeg var tættere på kanten end jeg selv var klar over?